Trailertur og kolde gös

Michael skulle have synet sin trailer i det svenske, så teamet besluttede at lave en smuttur hinsidans ud af det og fiske lidt gös. Vi hoppede på færgen i Helsingør fredag aften og landede ved sommerhuset sent på aftenen. Vi skulle lige ordne lidt løse forbindelser i ledningnettet på traileren og vi fedtede rundt med det i nattens mulm og mørke - men gjort blev det!

Michael bikser trailerstik i nattens mulm og mørke.

Traileren blev godkendt lørdag formiddag med enkelte anmærkninger, vi fik købt fiskekort og vi kunne endelig trille afsted mod søen. Vi havde aftenen forinden studeret Michaels dybdekortbibliotek og bestemt os for at give sø, som Michael for et et siden havde fået okay med gös om sommeren, en chance. Søen var ny for mig. Eftersigende skulle det være en sø med en pæn bestand og derfor var vores forventninger til de udsete pladser fortrøstningsfulde.

Vi fik smidt båden i søen omkring middag. Vi kunne sejle ud i det råkolde oktobervejr og nyde den omkringliggende skovs efterårsfarver og kæmpe fjeldsten, som stod langs kysten. Vi testede nogle af de pladser, som Michael tidligere havde haft held med. Vandet var kun omkring 11,5 grader og fiskene stod på 7-8 m. Vi forsøgte et par timer med almindeligt vertikalt bund-dunkeri uden reaktion fra gösarna på trods af mange jigsskift. 

Vi har tidligere haft held med en slags bund-pelagisk fiskeri, hvor man sænker jiggen ned til fisken som man ser på bunden. Da jeg første gang forsøgte denne taktik på dagens fisk, steg ekkoet resolut op og hakkede på min Fin-S 7" Mahi Mahi. Jeg blev overrasket og missede modhugget. Men allerede det næste ekko fyrerede op og huggede, og denne kom i båden. En mindre gös på de 40 cm. - ikke den største, men vi var igang.! :) Michael havde held med Savagear Sandeel Slug i 20 cm. og missede to fisk på denne og fik en enkelt i båden i samme størelse som min. 

For at gøre en lang historie kort, så gav sandarterne os den kolde skulder resten af eftermiddagen og selvom vi fræsede rundt mellem øer og skrænter og søgte med ekkoloddet havde vi svært ved at finde fisk og derefter at få dem til at hugge. De fleste blev stående på bunden og andre inspicerede skeptisk vores jigs. Vi forsøgte også på ægte pelagiske ekkoer, men disse reagerede hverken positivt eller negativt på vores jig-finesser. Vinden var taget til og hen under aftenen var det virkelig koldt i båden. Vi blev enige om at sejle i havn inden mørket kom og vi frøs fast i båden.

Vi kunne trille tilbage mod Danmark uden det helt store resultat, men om det var det kolde vejr eller manglende kendskab til søen, som resulterede i det beskedne resultat, ved jeg ikke. Men vi giver ikke op på søen og vender tilbage til næste år. 

På vores næste teamtur står de danske sandarter for skud, som vi plejer at have bedre styr på - forhåbenligt! :)