Her vil vi skrive lidt om den generelle brug af ekkoloddet, StructureScan, GPS og DrDepth med billeder af "live"-situationer fra søen med forklaringer.
Elmotor
En elmotor er utrolig vigtig del af rovfiskerens udstyr på søen. Der er ikke noget federe end at glide helt lydløst ud på diset sø en stille sommermorgen, hvor solen, naturen og én selv vågner i det spæde morgenlys. Der er ingen plaskende årer eller osende og larmende benzinhakkere.
Den giver frihed, sikkerhed og fisketid. Man får frihed til at komme hurtigt rundt på søen, når man eksempelvis skal skifte fiskeplads. Den giver sikkerhed, hvis det pludselig bliver uvejr og blæser op, kan en elmotor bringe én relativ hurtigt i land. Man mister fisketid, hvis man skal sidde og kæmpe med årerene for at positionere båden ordentligt ved vertikal eller spinnefiskeri. En elmotor holder den ønskede kurs og hastighed, og man kan koncentrere sig om at fiske.
Motorer til mindre både benytter som standard 12 V., men det er muligt at gå højere op i styrke og bruge 24 V. Men det er ikke nødvendigt ved fiskeri fra almindelige foreningsbåde. Fisker man på store vand, eksempelvis som Esrumsø eller Furesøen, skal man ikke bruge elmotoren som primært fremdriftsmiddel men kun anvende en benzinmotor hvis det er tilladt. Elmotoren er et lydløst alternativ til en larmende benzin'er, når man skal finpositionere sig på en sandart-skrænt eller i en åkandefyldt vig stoppet med hugvillige gedder.
Styrke
Styrken på en elmotor angives som standard i pund. Fisker man fra store foreningsbåde på større søer, vil jeg ikke anbefale at have en motor under 40 pund. De to elmotorer, som jeg har erfaringer med, har begge været på 55 pund og det vil jeg også anbefale andre at købe. Så er man sikker på, at motoren kan skubbe båden selv i hård modvind. Med 55 pund kan man få tunge glasfiberbåde op på ca. 3,5 knob i vindstille vejr. Man kommer ikke op og planer - men man kommer frem i et pænt tempo.
Gear eller trinløs?
De billigere elmotorer er som regel gearede med fem fremadrettede og to bakgear. Af eksempler kan nævnes Minn Kota Endura, Rhino VX og E-Thrust Thruster. De fungerer fint og trækker godt og ligeså godt som trinløse motorer. De gearede motoreres problem er et stort batteriforbrug pga. ineffektiv batteriudnyttelse ved de lave gear. Et andet problem kan være hastigheden. Hvis det er helt vindstille, kan selv det mindste fremadrettede gear få båden til at sejle for hurtigt til langsomt dørgefiskeri eller det mindste bak-gear er for hurtigt til vertikalfiskeriet. Man kan blive nødt til at sidde og skifte mellem to gear hele tiden for at finde den rette hastighed - det er ikke helt optimalt. Hvis man kun skal bruge motoren til transport til mindre distancer mellem fiskepladserne er en gearet motor OK. Men man kan godt indstille sig på at skulle investere i nye batterier tiere end med en trinløs motor.
En trinløs motor, som Minn Kota Traxxis, Maxxum, Riptide eller Rhino Thunder, er dyrere end en gearet - men de har mange fordele. Trinløse motorer har ingen fordel rent styrkemæssigt, men er tilgengæld meget mere økonomiske med batterietforbruget. Den forbruger kun den tilstrækkelige mængde strøm ved en specifik sejlhastighed. Meget af strømforbruget bliver ikke omdannet til spildvarme pga. modstand i motoren, som tit er problemet med gearede motorerer.
Man kan bedre justere trinløst hastigheden og man kan sejle utrolig langsomt ved vindstille forhold. Hvis man er villige til at smide et par ekstra tusinde efter en trinløs motor, kan jeg kun anbefale det. Man får meget mere ud af slæberiet med batterier og løber ikke ligeså hurtigt tør for amperer.
Batterier
Man skal udelukkende investere i marineforbrugsbatterier til elmotorer og ekkolod - og ikke startbatterier. Forbrugsbatterier er lavet til at kunne levere en konstant effekt i længere tid, mens et startbatterier er lavet til at give en stærk effekt i kort tid. Derfor er et forbrugsbatteri bedst egnet til en elmotor. Typisk kører elmotorer og ekkolodder på 12 V., og ens batteri skal derfor også give 12 V.
Af forbrugsbatterier findes bly-batterier og AGM-batterier. AGM-batterier er dyrere end bly-batterier, men tolerer bedre dybe afladninger og beholder bedre totaleffekten. Tilgengæld er de omkring 10 kg. tungere end blybatterier, som i forvejen er rimelig tunge. Et 120 Ah. AGM-batteri vejer 38 kg. (!), mens et bly-batteri på 115 Ah. "kun" vejer 27 kg. Vi synes at det er træls nok at slæbe rundt på 27 kg. og derfor har vi ikke planer om at investere i AGM-batterier.
Det er vigtigt at have nok med batterikrafter med på søen, så man ikke bliver nødt til at indstille sit fiskeri pga. flade batterier. Man skal mindst have et stort 115 Ah. og et mindre 75 Ah. batteri med på søen. Forbrugsbatterier mister totaleffekt med tiden, men de mister især meget totaleffekt hvis man aflader dem helt i bund. Derfor skal man gerne skifte batterier, hvis der er omkring 25-50% tilbage af batteriets totaleffekt. Mange elmotorer har en batteriindikator, som man kan bruge til at holde øje med batteriets tilstand. Når man kommer hjem fra en tur på søen, skal batterierne oplades igen så hurtigt som muligt, da de mister meget af totaleffekten ved at stå halvafladte. Af batterimærker, som vi har gode erfaringer med, er Exide og Scanbrit.
Til opladning af batterierne skal man også vælge intelligente ladere fra eksempelvis c-Tek eller Exide. En intelligent pulslader langsomt batteriet op og slider ikke så meget på batteriets totaleffekt.
Temperaturen bestemmer effekten af ens batteri. På en kold vinterdag har batteriet tit kun halv effekt ift. en varm sommerdag. Derfor kan det være nødtvendigt med ekstra ampere i båden på kolde dage.
Ekkolod
Et ekkolod gør det muligt at have en konstant dybdefornemmelse og om man fisker i et område, som indeholder fisk. Man spilder derfor ikke tiden ved at fiske i fisketomme områder. Jeg synes, at det er et utrolig vigtigt værktøj som optimerer ens fisketid på vandet og det giver flere fisk i båden, hvis man forstå at tolke ekkobilledet. Nogle mener, at ekkoloddet gør fiskene chanceløse - men ekkoloddet fanger ikke fiskene for én og man har stadig nulture...
Jeg vil nedenunder give en introduktion til de vigtigste elementer i et ekkolod.
Skærmopløsning
Opløsningen af ekkolodsskærmen definerer detaljegraden af ekkolodsbilledet. Dyrere og nyere lodder vil have en bedre opløsning, så man bedre kan seperere individuelle ekkoer fra hinanden. Det er en fordel, hvis fiskene står tæt på bunden eller de står tæt. Her vil et lod med en lav skærmopløsning ikke afsløre fiskene, men blot gøre dem en del af bunden eller vise flere fisk som en klump. En højere opløsning vil gøre det muligt at differentiere bunden, bundnære fisk og enkelt fisk.
Skal man udelukkende bruge et ekkolod til at vise dybden og grove fiskemarkeringer, er billige lodder med lav opløsning (240x240 pixels eller derunder) fine - men skal man kunne bruge det vertikalfiskeri er en høj opløsning (480x480 pixels eller bedre) nødvendig for et retvisende gengivelse af livet under vandet.
Sendestyke og transducerens funktion
Transduceren på et almindeligt 2D-ekkolod udsender lydbølger gennem vandet ved den frekvens på typisk 200, 83 eller 50 kHz. Lydbølgerne udsendes i en kegleform, som bliver bredere jo længere lydbølgerne kan bevæge sig. Når lydbølgerne rammer eksempelvis bunden eller fisk, bliver de sendt tilbage til transduceren. Lydens hastighed gennem vand er konstant og ekkoloddet kan derfor udfra tidrummet fra udsendelse til ekkomodtagelse udregne distancen mellem transducer og eksempelvis bund eller fisk. Den korteste distance vil være i keglens centrum og angive dybden.
Hvis eksempelvis en fisk befinder sig i sendekeglens centrum, bliver ekkoet stærkest, og befinder den sig i sendekeglens udkant bliver, ekkoet svagere. Man kan vha. denne sammenhæng bestemme cirka hvor ift. båden ekko'et befinder sig.
Aflæsning af ekkostørrelse og -styrke
Ekkoer bliver defineret efter størrelse og styrke. Størrelsen af ekkoet på skærmen er relativ ift. fiskens størrelse - jo større ekko, jo større fisk. Styrken af ekkoet bliver tit givet ved en farveindeksering. På sort-hvid ekkolodder er det en gråtoneskala, mens det på farvelodder er givet ved en farvepaliet på ofte tre farver. Farvelodder har tit flere forskellige farvepalietter at vælge imellem. Lowrance's standardfarvepaliet er blå for svage ekkoer, rød for stærkere og gul for stærkeste ekkoer. På den måde kan man afgøre om fisken er lige under båden, eller den befinder sig længere ude til siderne.På de nedenstående billedeeksempler er farveskalaen defineret lidt anderledes ved: svagt ekko = margenta (lyserød/lilla), mellemstærkt ekko = rød og stærkt ekko = gul.
Sensivitiviteten er en indstillingsmulighed på de fleste ekkolodder. Sensiviteten afgør med hvor stor følsomhed ekkoloddet viser signaler. I vande med mange partikler i vandet, som eksempelvis alger, kan ekkolodsbilledet blive helt overfyldt af irelavante signaler. Ved at skrue ned for sensitiviteten kan man fjerne "støjen" og kun have stærke fiskeekkoer tilbage.
Rovfisk (gedder, større aborrer og sandart) bliver aftegnet som nedadvendte "bananer", mens stimer af byttefisk vil blive defineret på skærmen som "skyer".
Bundhårdhed
Bundhårdheden bliver defineret ved samme farveindeksering som ekkoer. Derfor vil blød bund blive aftegnet med eksempelvis margenta/rød og hårdere bund med gul. Selvfølgelig alt efter ens farvepalliet. Nogle sort/hvid-lodder har en grålinie, som definerer bundhårdheden - men det er sværere at aflæse end med et farvelod.Det er muligt at indstille farvelinien for bunden på de fleste nyere lodder, så man kan optimere farveindekseringen af bundhårdheden.
På skærmen vil områder med hård bund tit give et dobbelt ekko under den reele bund, som indikerer at bunden er meget hård. Hvorfor det lige teknisk forholder sig sådan, ved jeg ikke.
Bundhårdheden er afgørende, når man leder efter pletter med hård bund til vertikalfiskeriet. Sandart og aborrer holder meget af gruset og stenet bund, og det kan virkelig være et hotspot, hvis man finder en plet med hård bund, hvor der er ørkesløst blød bund omkring.
Logning af data
Nyere ekkolodder fra Lowrance, Humminbird og Garmin med SD-kortadgang har mulighed for at logge ekkoloddets data fra ens fisketure og eksportere det til behandlingsprogrammer som DrDepth. Data er blevet logget med dybde, bundhårdhed og GPS-position. Man får mest data af at logge med en 200 kHZ-transducer. Læs om DrDepth herunder.
GPS
GPS (global positioning system) er virkelig anvendeligt til fiskeri i båd. Finder man et hotspot på søen, hvor der er noget struktur som tit holder fisk, er det rart at kunne finde tilbage.
Man kan enten vælge den sagnomspundne Furesø-style, hvor man skal have fikspunkter at pejle efter. Eksempelvis at pejle Apotekerens flagstang, Rundetårn, Furesø Badet og Himmelbjerget til at danne en perfekt ligesidet pentagon for at befinde sig nogenlunde ovenpå Bamudatrekanten - eller noget deromkring... Vi har stor respekt svundne tiders fiskeres overblik på søen! De flest yngere fiskere, inkusiv os selv, er fuldstændig hjælpeløse uden en skærm, der viser præcis hvor man er. Men det gør tingene så uendeligt meget nemmere! Ser man en fisker, som bruger pejle-metoden, så hav lidt respekt. Det er ikke noget, der tager en eftermiddag at lære, og man skal kende sin sø virkelig godt for at beherske metoden.
Mindre håndholdte GPS'er er meget anvendelige og fylder næsten ikke noget i oppakningen. Det er også en mulighed at få kombi-enheder, hvor både ekkolod og GPS er inkluderet i samme enhed og kan vises på samme skærm.
Et par vigtige funktioner ved brugen af GPS er spor og waypoints. Sporet vil vises på GPS'en, og angiver hvor man har sejlet. Derfor risikerer man ikke at fiske i de samme spor, hvor man allerede har fisket resultatsløst. Waypoints gør det muligt at markere spændende strukturer eller fisk eventuelt med logiske ikoner, og man kan vende tilbage på et andet tidspunkt. Spor og waypoints gør det muligt at systematisere sit fiskeri og have overblik på vandet. Mange små områder med strukturer holder tit fisk, og man kan med et waypoint vende tilbage og fange fisk på de gode spots uden at skulle bruge tid på at finde dem igen.
Søkort med dybdekurver har ikke tidligere eksisteret til de danske søer, men Garmin er nu kommet med deres Topo Danmark-kort. Med kortet er dybdekurver og stedspladser indtegnet på søerne, så man kan planlægge sit fiskeri ved at sejle efter og fiske på spændende konturer som skærnter og toppe indtegnet på dybdekortet.
Det er også muligt at lave egne dybdekort og elektroniske dybdekort vha. softwareprogrammer som DrDepth. Disse hjemmelavede kort er tit meget præcise og afslører nye områder, som ikke er på de gamle kort. Mere om DrDepth nedenunder.
Structure- og DownScan
Lowrance introducerede, efter Humminbirds SideScan-teknologi, Down- og StructureScan.
DownScan er, som det konventionelle ekkolod, et billede af bunden direkte under båden. StructureScan producerer et billede af bunden til siderne, som er relativistisk størrelsesforhold. Signalet sendes ud og resonans samt styrke fra objekter i vandet sendes tilbage til modtageren og danner billedet på skærmen. Når sendesignalet rammer et objekt, vil signalet ikke nå videre og der dannes en skygge bag objektet.
Med denne teknologi udsendes signalet ikke som en kegle nedaf, men som et vertikalt plan til siderne.
På Lowrance's hjemmside kan ses Structure- og DownScan billeder af træer stående fra bunden og skolebusser på randen af skrænter. Det er meget imponerende billeder, men urealistiske at få i eksempelvis Danmark. I USA er store områder blivet oversvømmet grundet opdæmringer, og derfor findes meget store og markante strukturer i mange amerikanske søer.
Vi har brugt et LSS-1 modul i et par år nu med HDS-5. Vi havde store forventninger til det - men det kræver lidt træning i brug og tolkning for at få mest ud af det.
Vi har brugt StructureScan til at finde strukturer i nye vande, da man har mulighed for at kunne se mange meter til siderne og ikke kun lige under båden. Det er muligt at cruise over et lovende område spottet til siderne og sætte et waypoint med et forklarende ikon. Man kan sejle videre og søge uden at skulle afbryde ens opdagelsesrejse. Man kan senere navigere hen til det afsatte waypoint og undersøge strukturen nærmere. StructureScan-delen er god til at dække større områder, når man søger efter nye pladser og fisk. Vi har brugt det til at afsløre nye områder og også til at se, hvad det egentlig var grunden til at tidligere pladser har produceret godt med fisk. Det er spændende at kunne se optil 30-40 m. til hver side af båden, selvom det kræver en vis fart for at få et godt billede. Monteringen af StructureScan-transduceren er på en TiteLok-transducerholder, hvilket ikke er helt optimalt, da den skal have sidde perfekt i vatter og ikke blokeret i sendelinien. Herunder er en samling af vores egne "live"-billeder fra søen. Vi har bla. fundet en vandledning i en sø, hvilket minder lidt om de amerikanske billeder! :)
DownScan har den fordel, at det giver et mere realistisk billede vandet og bunden lige under båden end et normalt 2-D ekkolod gør. Det er muligt at kunne seperere enkeltfisk i en stime, så man kan tolke om det er en stime mindre skaller eller større aborrer.
DrDepth
(DrDepth sælges ikke længere, da det er blevet opkøbt.)DrDepth er et softwareprogram, som gør det muligt at efterbehandle sine data fra ens kombi-enhed (ekkolod+GPS), så man kan bla. lave egne dybdekort, systematisere waypoints og se sine StructureScan billeder igen. Programmet er udvilket af Per Pelin fra Sverige og DrDepth kan anvende data fra Lowrance, Humminbird og Garmin, samt producere dybdekort til disse.
DrDepth er ikke gratis, men man kan køre en demoudgave, hvis man vil prøve mulighederne. Tutorials med data kan afprøves og en udførlig brugsforvirring følger med som et pdf-dokument på svensk eller engelsk. Den er meget anvendelig!
Standard programmet får man mest ud af, men det er ikke muligt at se bundhårdhed og StructureScan-billeder med standard programmet. Det er muligt med standard programmet at lave dybdekort, lcm-filer og efterbehandle waypoints.
Nedestående kort har Nils produceret i DrDepth og kontourene er importeret på vores Lowrance kombi-enheder, som lcm-filer. Vi kan på vores GPS-del se de samme contour-linier, som ses herunder.
Teamet har to add on-moduler til DrDepth (BT og SS), som gør det muligt at se bundhårdhed fra log-data og at gense Structure- og DownScan optagelser. Herunder ses en smagsprøve på et bundhårdhedskort, hvor de tre de to knolde og skrænten fra ovenstående billede også er inkluderet. Det afslører nye perspektiver i søbunden, og at det ikke kun er knolde og skrænter som umiddelbart er interessante, men også ubemærkede flade omårder. (Farveskalaen er fra blød (blå), til hård (rød) og meget hård (gul).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar