Årets sidste sandarter

Endelig fik teamet koordineret tid og vejr til en tur på søen. Vi havde efterhånden mere end almindelig trang til at holde en vertikalstang i hænderne igen.
Planen var at fiske fra solopgang til solnedgang, hvilket jo er rimeligt overkommeligt på denne årstid og som altid var optimismen helt i top da vi ankom til søen kl. 7.15

Solopgang over den kolde sø.

Temperaturen sagde -2 grader og som man lige kan ane på ovenstående billede, så var der en smule is langs kanterne på søen. Lidt kulde og is skulle dog ikke stoppe os, vi stævnede ud fulde af fiskefeber (og morgenbrød fra tanken). I dag havde vi valgt at satse udelukkende på fiskeri med Vectra Vertikal og død agnfisk. Nils havde rippet fryseren og agnfiskeposen indeholdt både skaller, løjer og små brasen, så der var nok at vælge imellem.

Nils med en af de falske 

sandarter

Det skulle dog vise sig at blive en del sværere end forventet, de sædvanlige hot spots leverede kun yderst forsigtige hug som vi ikke kunne kroge og når det endelig lykkedes var det nu pludselig gedder og aborrer i stedet for de ønskede sandarter.

Efter at havde prøvet stort set alle de sædvanlige pladser, nogle op til flere gange, uden at finde nævneværdige koncentrationer af fisk, manglede vi stadig den sandart som skulle redde dagen og en stemning af frustration og opgivelse bredte sig i båden. I desperation rykkede skipper Nils ud over dybere vand og en kedelig blød bund uden nogen form for struktur. Det skulle vise sig at være en god ide.

Nils med dagens første sandart.

Kl. 13.00 skete det endelig, bang! ud af ingenting fik Nils et kanonhug og dagens første sandart var en realitet, 2 kg. rent sagde vægten, det var virkelig noget der kunne løfte stemningen i båden. 2 minutter efter var det min tur og en fin sandart på 2,3 kg kom op for at hilse på fotografen inden den svømmede retur igen.

Dagens største på 3,2 kg.

Nu havde vi endelig fundet melodien, og på 1,5 time fik vi 9 sandart med 5 over 2 kg. og den største på 3,2 kg. Turen var reddet og endnu en gang måtte vi sande, at man skal skifte taktik, når intet af det gammelkendte virker. Efter at have prøvet et par nye steder på vejen ind var vi på land igen kl. 15 og havde god tid til at pakke sammen inden det blev mørkt.

Turen bliver årets sidste og markerer enden på en god sæson med mange fine sandarter, dog uden den helt store, som vi vil forsøge at efterstræbe i det nye år.

Godt nytår!

Julekort fra LFT

Michael og Nils fra Lucio Fishing Team ønsker læsere og medbloggere en rigtig glædelig jul!

Må I alle finde godt grej under træet - hvis I da ikke allerede har købt en grej-gave til jer selv... :) Lad os få noget mere tøvejr, så vi alle kan fejre årets sidste dage med vores passion på søerne og forhåbentligt nogle store, julefede fisk i bådene.

Teamets fiskeri står lidt stille for tiden, da vejret har drillet med is og vind, samt de sidste semestereksaminer og arbejdsopgaver kun lige er overstået. Jeg selv personligt har cyklet lidt rundt den seneste måned med indlæg om alt andet end praktisk fiskeri, men jeg håber at der bliver lavet om på det her mellem jul og nytår.

Teamet har lidt forskellige fiskescenarier til forskellige vejrtyper - men vi krydser mest fingre for stille vejr med plusgrader så vertikalfiskeriet kan bedrives.

Knæk og bræk til alle i denne søde omend stressende juletid!

Filmanmeldelse: Dørgefiskeri efter sandart

• Fiske-Feber (Sverige): Dørgefiskeri efter sandart (med Jörgen Larsson)
• Længde: 38 minutter.
• Sprog: Svensk
• Undertekster: Dansk eller svensk.

Filmen er en guide til at komme i gang med sandartdørgefiskeri med woblere og giver en god præsentation både af den tekniske side af fiskeriet og viser, at man virkelig kan fange nogle store, flotte sandarter med dørgefiskeri.

Filmen indledes med Jörgens motivation for dørgefiskeriet efter pelagiske sandart og han fortæller, hvorfor sandarten, som rovfisk, fascinerer ham.

De forskellige wobler-typer, forfang, fiskehastighed, fiskedybde og rigs forklares. Han viser blandt andet klassiske sandart-woblere som Bomber 15(A)/16(A) og Nils Master Invincible (fedt navn!) i 15 cm.

Man følger Jörgen på en hel fiskedag på søen med woblere efter båden. Fiskeriet begyndes og Jörgen indleder med at fiske med paravaner og woblerne midtvands. Han anbefaler at fiske omkring de dybeste områder i søen eller i nærheden af disse. Hugperioderne i filmen er meget markante. Han anbefaler at man forsøger at ændre fiskedybden konstant for at tune sig ind på sandartens favoritdybde, som sagtens kan ændre sig flere gange i løbet af en fiskedag.

Jörgen ændrer fiskdybden og woblertypen flere gang og fanger mange store sandart optil 6 kg. ved at fin-tune sit fiskeri, og beviser derved sine råds effektivitet. Efter en død periode med fiskeri i mellemvandet, sadler Jörgen om og fisker i stedet nær bunden og fanger igen fisk. Senere kan han se på ekkkoloddet, at sandarterne igen stiger op i vandet igen og sadler igen om – og igen begynder det at give fisk i båden.

Et resume for dagens resultat og de vigtigste pointer omkring dørgefiskeriet afslutter en meget informativ og spændende film.

Opsummering:

Filmen er sædvanlig god Larsson-stil og giver et godt indblik i dørgefiskeriet. Han giver én en idé om, hvordan man kan begynde sit fiskeri og hvilke fejl som man skal prøve at undgå for at få mest ud af tiden på vandet. Filmen virker professionel og kameraføring samt grafik er udmærkede. Jeg er ikke selv så interesseret i dørgefiskeri, fordi man ikke selv oplever hugget. Men filmen er stadig spændende, og giver en god introduktion hvis man selv vil i gang og prøve kræfter med dørgefiskeriet. Filmen er en følge-DVD til en tidligere udgave Fiske-Feber, men kan købes over den svenske Fiske-Febers webshob her.

Jeg rater den til 4/5. 

Agn-udviklingsildsjæl i TV

Udvikling og optimering - et mantra vi fiskere alle kender.

Stripper-blinket.

Enhver innovativ fisker forsøger konstant at optimere sine chancer for at gøre lige netop den fangst, som man har for øje. Det være sig en fange en gedde +15 kg. eller at føje en ny fiskeart til sin liste.
Vi mener at optimere vores muligheder ved at udvikle vores grej og/eller udvikle teorier om, hvordan fisken reagerer under specifikke forhold.
På grejfronten køber de fleste det nyeste nye eller kombinere ældre produkter og kendte parametre ud i det uendelige for at bryde koden. De færreste kaster sig ud i et projekt, hvor man projicerer sine teorier og erfaringer ned i en selvproduceret agn, som man mener er god til at fange fisk, og endnu færre som ligefrem lægger hovedet på blokken og proklamerer deres agn som værende perfekt! Findes den perfekte agn?

For år tilbage havde jeg fornøjelsen af at være på 3-4 kystture med den fynske blink-udvikler Kent Andersen - manden bag Stripper- og Snapper-blinket. Aldrig har jeg talt med og hørt på en fisker med en så stor tiltro og tanke bag sine teorier omkring sine blinks udformning og farve.
Kent har gennem årtier gennemtestet prototyper af blink og farver, som gennem et darwinistisk udskillelsesløb mht. succes er blevet nedkogt til bare to blink i én farve! Stripperen og Snapperen i hvid er Kents bud på de perfekte blink - og han fisker ikke med andet.

Snapper-blinket.

Vi har alle vores teorier om, hvorfor vores jigs, jerkbaits eller andet fanger fisk under specifikke forhold. For mit eget vedkommende er det løse lægmandsteorier og de revideres ofte. Men kan man med teoretisk sikkerhed sige noget som helst, når det drejer sig om fiskeri?

Jeg synes, at Kent Andersen er essensen af det udviklingsdrive som sidder i alle seriøse fiskere. Om man er predator-, fedtfinne-, mede-, flue- eller whatever-fisker: Vi prøver konstant at optimere vores muligheder for at gøre den fangst, som vi higer efter. Og det kan næsten blive en besættelse...

Om jeg nogenside kommer til at forstå eller tro på den fuldstændige forklaring bag de proportionsmagiske 6-taller i Kent Andersens blink, er jeg ikke sikker på. Men jeg er meget fascineret af og har respekt for hans passion og tro på sine agn.

En ting kan jeg dog sige med sikkerhed: Da jeg gik meget på kysten efter havørreder, brugte jeg altid Stripperen til af afsøge en fiskeplads. Var der havørred på pladsen, reagerede de prompte på Stripperen - og det har jeg aldrig oplevet med noget andet blink... Fabelagtig fiskemagnet med noget 666-mojo! :)

Se filmen herunder fra TV2/Fyn og hør Kent forklare sine teorier med egne ord!

Ovenstående video © TV2/FYN

Tjek også Kents hjemmeside her!

Agnportræt: Westin Swim (tidl. Mini Jerk)

Close up af Mini Jerk'en i farven Hawaii.

Specifikationer:

Længde:           10 cm.
Vægt:              32 g.
Densitet:           Suspending
Materiale:        ABS plast
Krogstørrelse:      1
Arbejdsdybde:    0,5-2 m.

Mini Jerk'en er en light jerkbait. Det lidt aparte ved agnen er, at den faktisk går bedst ved en jævn indspinning og ikke ved jerks. Ved jævn indspinning får den en god side-til-side gang med stor udslag. Fiskes den på en let spinne- eller triggerstang får man en sjov fight med mindre fisk. Især til maj- og efterårsfiskeriet på det lave vand er denne agn eminent, hvor den hat givet virkelig mange mindre gedder, men også pænere eksemplarer optil 4,5 kg.
Spinstop er enormt vigtigt med denne agn, og jeg har fået hovedparten af mine fisk ved spinstop. Jerk'en glider ud til siden og har en fin hang time. Når de hugger den i spinstoppet, plejer Mini Jerk'en at sidde på tværs i munden på dem ala en mundharmonika. :)
Store aborrer har også vist stor interesse til den: Flere +kilos-fisk har været oppe og puffe kraftigt til den uden at blive siddende... :(

Mine favoritfarver er Hawaii (blå/hvid/organge), Streaky the Perch (brun brasen-agtig) og Parot Special (gul, rød og grøn).
De kroge, som følger med, holder kun et et par fisk før de blive for sløve synes jeg. Derfor har jeg skiftet dem til Gamakatsu 13-B str. 1.

Forskellige farver fra grejkassen, som alle har produceret fisk.

Herunder findes en promo-video af Westin Mini Jerk. I video'en vises også det karakterisktiske bevægelsesmønster.

Ovenstående video © Westin, Kinetic Fishing

TV-underholdning i den kolde tid

Da Kong Vinter har lagt sin kolde hånd på søerne, kan man dulme fiskefeberen med lidt gratis kvalitetsunderholdning.

Det er koldt derude...

Indenfor de seneste år er der blevet produceret og bliver produceret, efter min mening, kvalitetsprogrammer som vil interessere fiskefolket.

Hos DR har programserierne Nak & Æd og Storrygeren været en stor succes blandt jægere og fiskere, men også i den brede befolkning. TV2's regional station TV/Midt-Vest har den igangværende serie Fangst Garanti, hvor forskellige fiskeformer og arter udfordres. Alle tre programserier i seværdige!

Jeg synes, at programmerne er gode da de viser glæden ved vores glødende interesse - det være sig både jagt og fiskeri. Det er både intensiteten, når en kæmpe bækørred bider på eller når en hare pludselig fyrer op fra stubmarken, men det er også kammeratskabet, som man oplever gennem sin hobby, den mad man kan få ud af sin fangst og den fantastiske natur som man befinder sig i. Især synes jeg, at det er rart at se de garvede jægere og fiskere som deler ud af deres viden til novicerne - mere af det!

Programmerne er med til at normalisere jagt og fiskeri i den brede befolkning og giver et bedre indblik i fangster eller nedlagte dyr, som en stor oplevelse med potentiale, og ikke bare som en nedskydning eller et gok med priest'en.

Programmerne kan ses og podcast'es gratis her:

• Nak og Æd sæson 1, 2 og 3 og som podcast 

• Storrygeren og som podcast

• Fangst Garanti

Jeg krydser fingre for flere sæsoner af alle ovenstående programserier! De varmer i en frossen tid... :)

Fiskefrustrationer

Den seneste uge er ethvert forsøg på at komme på vandet blevet skudt ned af enten vejret eller tidsknaphed. Dagene bliver kun kortere og studie-deadlines ligeledes. Udsigterne til igen at kunne komme til at fiske de ferske rovfisk er lange og uoverskuelige - og det er fandme træls!

Jeg krydser alt, hvad jeg har, for en grøn vinter, selvom det ser temmelig blåt ud i DMI's prognoser... :(

Jeg græmmes over DMI's profetier!

"Vinter, vinter, gå nu væk! Frosten er en skiderrik!"

Filmanmeldelse: Dropshot - Dietmar Isaiasch Special

• Fishing-DVD: Dietmar Isaiasch Special Dropshot (2009)
• Længde: 80 minutter.
• Sprog: Tysk
• Undertekster: Ingen

Denne film er en introduktion til dropshot-metoden med Dietmar Isaiasch som vært.

Indledningsvis forklarer Dietmar, at han vil beskrive teknik, grej og tips indenfor metoden. Han vil både praktisere og beskrive dropshot fra drivende og opankret båd og fra land. Så ved man, hvad man kan forvente! Filmen er meget grunding i beskrivelserne både fra båd og fra land. Den forklarer om forskellige dropshotstænger, hjul, fletliner, forfangstyper, kroge og sænkvægte. Især beskrivelsen af de forskellige jigtyper og farver er rigtig god. I filmen er indlejret video af de forskellige jigs agn i vandet mens der forklares om dem – det er super godt så man kan se deres bevægelser og forstå deres forskellige fordele.

Filmen er professionelt udført og lydspor, kameraføring og grafik er i fin kvalitet. Filmen har den rette balance mellem teori, praktik og fisk, så man får noget ud af at se den og samtidig ikke falder i søvn. Dietmar fanger fint med aborrer og sandart gennem hele filmen. Afslutningsvis i filmen er en sekvens, hvor han fanger en række monster aborrer på >50 cm. i et havneområde. Fiskene er så store, at selv en erfaren rovfiskeren, som Dietmar, får sved på panden og bliver lidt febrilsk i sine bevægelser – det er et bevis på euforien, som det hele handler om!

Jeg vil anbefale filmen til alle, som vil i gang med dropshotfiskeriet og vil have alle de grundlæggende falsetter af metoden beskrevet grundigt og spændende. Det kræver desværre, at man kan forstå tysk. Det er dog ikke svært tysk, så har man lidt tyskkundskaber, er det nemt at forstå.

Jeg rater den til 4/5.

Pelagisk debut meme-style

Michael fik sin første ægte pelagiske gös i dette efterår. Jeg har nu trawlet gennem ekkolods-logfiler for at finde øjeblikket, hvor drømmen bliver til virkelighed - og jeg fandt dette episke øjeblik. De mange vertikale streger er interferens mellem Michaels og mit ekkolod. Følg med herunder:

Og her resultatet i den virkelig verden:

Vi vender frygteligt pelagisk tilbage i fremtiden! :)

Om at fejle

På vores seneste tur på søen havde jeg et seriøst absence-øjeblik: Sandarterne rynkede på næsen af for store fireball-hoveder - derfor ville skifte til et nummer mindre end det jeg fiskede med. Af med gammelt Vectra-hoved og en ny skalle blev rigget på et mindre Vectra-hoved. Jeg sad og sludrede med Howald og var klar til at fiske igen. Ny Vectra og skalle røg i vandet, mens jeg kiggede på forfang og hægte som lå på dørken - D'oh! Jeg kunne følge den forbindelsesløse Vectra's tur mod bunden på lodddet.

Jeg fik råbt lidt op omkring min idioti og gjorde klar til at rigge en ny Vectra på. Skalle på og ud i vandet med herligheden - forfanget lå stadig på dørken og grinede... Jeg havde nu fejlet to gange i træk, og følte mig temmelig dum.

Jeg aner ikke, hvordan fanden jeg har kunnet gøre det to gange i træk - men det gjorde jeg ikke desto mindre. Jeg har vel bare ville fiske hurtigst muligt. Men det er det dyreste og dummeste forfoder jeg nogensinde har brugt... Godt de nye Vectra er blyfri!

Nedenstående Mandril-sketch beskriver meget godt følelsen af at fejle fælt....

Mit fiskeri er langt fra lutter succes og fantastisk professioinelle optrædener på vandet - og det er jeg ikke bleg for at indrømme! :)

Grejnyheder 2013

Jeg har haft mulighed for at bladre lidt i de nye 2013-kataloger for de gængse grejproducenter. Herunder vil jeg nævne nogle af de nyheder, som jeg fandt interessante:

• Fairpoint:

Edge 3776 Vertical Jigging 6'2" 21-40 g. 

En kraftigere udgave af Edges første bud på en vertikalstang. Stangen er designet i samarbejde med Jörgen Larsson. Jeg har brugt den lette udgave 14-21 g. hele den forgangne sæson, og har været meget tilfreds med stangen. Men den er for klejn til de lidt større jigs til det pelagiske- og fireball-fiskeriet, så derfor vil den kraftigere udgave være fuldt berettiget til den stigende efterspørgsel på grej til de store jigs og predatorer. 

Edge 3776 Dropshot 8' 10-28 g.

Dropshot er et af de helt store metode-buzz words for tiden. 3776 Dropshot er en stang med gode detaljer, som justerbar vægtafbalancering i baghåndtaget og komplet blottet klinge ved hjulholderen. Jeg har indtil nu fisket med en billigere SPRO-dropshotstang og det bliver interessant at vurdere om stangens formodede fordele retfærdiggør dens højere pris end SPRO-stangen. 

Westin TwinTeez 

Westin's bud på en split tail-jig TwinTeez  på ambitiøse 6" og 8" ala klassikeren Fin-S. Hele 18 farver i sædvanlig Fairpoint-stil med navne som "Confused Tomato", som enhver ved hvordan ser ud... Jiggen er formstøbt med udstandsning runde jighoveder og inkluderet i jigpakkerne er raslestave af glas med stålkugler, hvilket giver jiggen udvidede anvendelsesmuligheder straight out of the package.

• Svendsen Sport:

Savagear Butch Deep Diver

Butch wobleren, som har et par år på bagen, har i år fået en renæssance med rigtig stor hype i artikler og sociale medier. Familien bliver udvidet med en dybdegående udgave på 16 cm. 49 g.  der har en arbejdsdybde på 4,5-6,5 m. som udgangspunkt. Dørgefolket vil glædes!

Savagear Herring Shad

3D-teknologi og brakvandsgeddernes glubende appetit og store indtag af sild har affødt denne jig på 16, 19 og 25 cm. På billederne ser støbningen meget naturalistisk ud. Det bliver spændende at se den "live". Den vil uden tvivl få sine fans blandt fiskere og gedder i Rügen... 

Jiggen fås både i loose body og ready-to-fish udgave.

• Pure Fishing:

SvartZonker McCelly og McCelly Deep

Svenske Claes "SvartZonker" har indgået samarbejde med ABU og har fået produceret en del af sine populære jerks og woblere samt en stangserie. 

McCelly er en wobler på 14 cm. og 62 g. eller 17 cm. og 78 g., som har en fed vuggende gang og kan både dørges og spinnes og fås i en del fede anderledes farver, som vidner om et velproduceret agn med tanke bag. 

Koldtvandsudfordringer

17 dage siden sidste tur på søen - jeg var ved at gå til!

Gårsdagens vertikal-tur var velforberedt med zombie-jigs, en lovende vejrudsigt, Howald som dæksdreng og en presserende kløe i modhugsmusklerne. 

Ved søen hilste vi på Henrik fra Ivertic, vertikalnovicen Lasse og Magnus-jollen (skal den ikke snart døbes?). Jeg agerede agnfiske-pusher og de fik en pose state-of-the-art løjer, som de senere skulle redde deres fiskedag med nogle rigtig pæne zanders.

Vi rullede på søen i to både og Howalds gæstede min om formiddagen. Produktive pladser fra den tidligere tur blev først besøgt, men kun enkelte sandfisk smækkede gebisset om Vectra'en. Vi søgte den del rundt og fandt lidt fisk koncentreret på en skrænt med 9-12 m. Sandarterne var lidt uimponerede af vores evner: Uha nej, Vectra'en måtte ikke ikke have en alt for skrap farve, måtte ikke være for tung og agnfisken måtte heller ikke være for stor! Herre jemini - her tager man på søen for at slappe lidt af - men bliver straks udfordret på omstilling og udholdenhed: Jeg elsker og hader det!

Howald med fina gösta.

Vi fandt stille og roligt melodien: Alle i vores flåde begyndte at krane efterårssure sandart op, selvom mange også blev mistet midtvands grundet forsigtige hug. Mange af fiskene ørlede en hel del i affekt og der kom blandt andet en halvfordøjet sandart på omkring 20 cm. op - kannibalistiske opportunister! Et par mindre gedder og aborrer kunne heller ikke holde sig tilbage overfor vores skaller…



Det var koldt for pølserne,
når fiskeriet var trægt.

Vejret var desværre ikke så stille, som DMI havde lovet, og ved middagstid sejlede vi i havn for at grille lidt korv. Efter at have fået varmen på land og strukket kadaveret ud, skulle vi prøve eftermiddagstrækket. Howald skiftede skib og Michael fik lidt ekstra ekspertfiskende ballast i stævnen. Fiskene var desværre blevet endnu mere tvære, og det var svært at lokalisere dem. Vi fangede lidt hist og her - gedderne holdt sig dog ikke tilbage og vi fik landet i alt 4-5 stykker. Sandfiskene var bare ikke i eftermiddagshugget. 

Det meste af dagen havde vi sejlet og afsøgt pladserne sammen, men den sidste time blev jeg fik jeg virkelig brændt nolge ampere af og fyrede fra top til top ude i midtsøen.

Michael og Howald prøvede en stejl skrænt, som vi endnu ikke havde fisket. I eftermiddagens absolut sidste lys gennemlyste jeg en top med 10,5 m. og 13 m. omkring. Endelig tikkede en lovende banan ind på loddet og skallen blev resolut taget - men fightypen indikerede gedde. Ganske rigtigt lå Lucius lidt efter og baskede i overfladen - havde håbet på gösan men det var en fin fisk! :)

Jeg kunne lige må 5 minutter inden det var indsejlingstid - mørket kom snigende. Ny skalle og endnu en cirkulering på knolden. Ud af ingenting mærkede jeg blot en svag opstramning som mest af alt mindede om bunden. Jeg kunne intet se på loddet og ventede blot på at bådens drift ville hive krogene fri af bunden. Et knald af et hug fik næsten stangens bunddub til at give mig en upper-cut. Fisken stod stille i modhugget og ruskede så jeg kunne mærke forfanget raspe på vampyrtænderne: Det måtte være sandart denne gang. Fisken kom langsomt op i frivandet og jeg prøvede at krydse mine fingre, som krampagtigt holdt om stangen, for at den ikke smuttede. Endelig kom en fin sandart til syne og brød overfladen. Den var virkelig flot i farverne og trumle-tyk. "Jææææsss!" fik jeg mulmet, da jeg håndlandede den. Vægten sagde 3,5 kg. og jeg var kiste-glad. Michael og Howald var for langt væk til at kunne sejle ned til for at få skudt billeder og jeg prioriterede fiskens genudsætning. Jeg synes, at billederne nogenlunde retfærdiggør fiskens skønhed. 

3,5 kg.'er i lækker efterårskondition!

Michael ringede og fortalte, at de var løbet tør for skaller og sejlede i havn inden det blev for mørkt. De havde haft et rigtig heftigt fiskeri den sidste halve time på den nye skrænt med rigtig mange hug og flere sandarter og gedder i båden. En lyst til en eftermiddagssnack havde åbenbart kickstartet en kollektiv hugperiode!

De sidste kræfter blev brugt på at bakse grej ud af bådene - jeg sov godt om natten!

Status: 22 sandart optil 3,5 kg. og flettallet over 2 kg., 7-8 gedder optil 3 kg. og en håndfuld aborrer optil pundet. Alt genudsat!

Tak til Howald og Michael for en rigtig hyggelig og resultatsmæssigt godkendt efterårstur! :)

Reloading and reinforcing

Lørdag eftermiddag var teamet ude et par timer for at fylde kødjig-reserverne op. Første spot gav kun mindre løjer, men vi kunne lige nå en mindre kanal inden det blev mørkt. Efter et par kast havde vi en skøn blanding af skaller, store løjer + brasner, så vi har lidt forskellige typer af agn at prøve på næste tur.

Lidt af søndagen er brugt ved fluestikket, hvor smadrede fireball-forfang blev erstattet med nye.

Vi er klar til ture i det gode vejr den kommende uge - lad os håbe at rovfiskene er det samme... :)

Fireball-hoveder: Vectra Vertical, SPRO Exploding Jighead og Fox Fireball.
Forfangsline: PowerPro 0,36 mm.
Kroge: Gamakatsu 13 B str. 4 og Owner ST-36BC str. 4.

Luc Coppens teamer op med Fairpoint

Fairpoint har fået endnu en prominent rovfisker i deres stab. Luc Coppens er en guru indenfor det kontinentale predatorfiskeri og er især ekspert indenfor vertical jigging. Det bliver spændende at se, hvad han og Jörgen Larsson kan hitte ud af at bikse sammen af fiskegrejer... Spændende! :)

http://fisheco.se/news.php?modulID=2&newsID=3086

Film: Zombie-jig Sunday

Fik optaget lidt brugbar film med min GoPro på søndagens tur. Det er nu klippet sammen til en lille billedlig beretning. Husk at fyre kvaliteten op på max!

God weekend allesammen!

Vægtige sandarter på zombie-jigs

Michael og jeg havde besluttet, at vi ville bruge en halv søndag med lidt aborredropshot - men vejrudsigten foranledede os til at smide vertikalgrejet i bilen og køre afsted med vintertidsforvirring! :)

Søen stod spejlblank og dampende for os i dagens første lys - fantastisk syn. Vi havde begge en ordentlig omgang frosne agnfisk med, så vi kunne se om fireball med en zombie-skalle eller -løje kunne friste de efterårsfede sandarter.
På den første banken, jeg stoppede båden, fik jeg efter et par minutter et karatehug på min Vectra-skalle, og en 3,1 kg. sandart kom lidt efter i båden og blev fotograferet - så var vi igang!

Dagens første skyder fiskeriet igang på en dampende sø.

Michael og jeg cruisede rundt på banken og fik hver et par mindre sandarter. Michael rykkede videre til en stejl skrænt, og lidt efter ringede telefonen med efterretninger om mange fisk på pladsen og flere pæne over 2 kg. i båden. Jeg ankom til pladsen og kunne synkront med Michael lande den ene pæne sandart efter den anden på et hotspot på bare 50x50 m. Det var helt vildt - og vi var overraskede over, at næsten alle fisk lå på den rigtige side af de 2 kg. og stod så koncentreret!

Flere gange havde vi dobbelthug og Michael fik en rigtig pæn sandart på 3,2 kg., som gav tunge gös knäck i spöet.

Michael med fin sandart.

Jeg fik efterfølgende et tungt hug, som fyrede rundt ud til siderne midtvands - det plejer at signalere Esox. Efter en lang fight med en presset vertikalstang kom en fin gedde på 5,1 kg. til overfladen, hvilket er min største gedde til dato på vertikalgrejet. Fisken blev fotograferet og genudsæt - men det forhindrede ikke selv samme fisk at hugge bare 10 minutter senere og komme endnu en tur til overfladen - dog denne gang ikke med helt samme kampgejst. Den blev afkroget i vandet og vi så ikke mere til den - den dag. Fisken kunne genkendes ved et mærke på bugen. Vi skal ikke gøre fiskene klogere end de er...

Ikke den klogeste gedde - men flot var den!

Som det kan ses af billedet havde jeg smækket GoPro'en på knolden, da fiskeriet var hottest. Desværre fik jeg vinklet kameraet forkert, så jeg fik mest filmet himlen - men måske jeg kan få klippet lidt sammen til en hæderlig video på et tidspunkt.

Michael Howald og jeg havde ved sidste uges jig-konvent talt om mulighederne ved fireballfiskeriet. Jeg gav ham besked om det gode fiskeri fra søen, Howald (med lette tømmermænd) hoppede i min båd ved middagstid, fik en Vectra + Zombie-skalle på forfanget og fik sin fireball-debut en halv time senere.

Sandarterne trak til tider det længste 

strå...

Morgenens produktive skrænt var ved at være fisket i bund, så en banke med 10 m. på toppen og 14-15 m. omkring blev valgt på GPS og dybdekort. Man så ikke mange ekkoer på banken, men der gik ikke længe før Michael H. fik en mindre gedde og ud af ingenting fik jeg et rigtig hårdt hug! Fisken stod stille i modhugget og ruskede kraftigt med hovedet. Langsomt fik jeg den fightet op i vandsøjlen, men dens voldsomme hovedryst blev ved. En, for mig, rigtig stor sandart brød endelig overfladen og jeg fik den hurtigt håndlandet. Vægten sagde 4,1 kg. og det er min største sandart i år [endnu…]. Den stod snorlige, havde ingen skader og en ordentlig efterårsbug – fabelagtig fisk som svømmer derude endnu. Jeg var lykkelig!

Forfatteren med 4,1 kg. gös.

Områder holdt stadig på fisk i grov kaliber og vi missede mange rigtig gode hug, som efterlod brede vampyrtandmærker på skallerne – hvor store mon de var? Sandarterne må have jaget meget energisk på banken for man så sjældent fiskene på loddet og man blev meget overrasket over huggene. Michael A. og jeg fangede en håndfuld fisk på 2-2,5 kg., men var det Howalds tur til at sætte krogsættet i en endnu en storfisk. Efter lidt tovtrækkeri kom endnu en flot zander i båden og vejet til 3,7 kg. – godt gået!

Howald med seriøs fireball-sandart!

Vi var alle lykkelige og forundrede over det fantastiske fiskeri, som mest af alt mindede om juni-bonanza – bortset fra at vandet kun var 10 grader og sandarterne havde en bedre kondition.

Et par sidste pladser blev prøvet og de sidste skaller brugt inden vi tussede i havn. Det gav kun en gedde og et par missede hug – men det gjorde ingenting.

Status blev på 8 timers fiskeri for tre mand [Howald fik tre timers fiskeri]: Et gevaldigt minus i agnfiskebeholdningen, enormt meget action, gode oplevelser i godt selskab, en gedde på 5,1 kg. og hele fem sandart over 3 kg. samt top på 4,1 kg. Alt genudsat!

I øjeblikket er der meget hype omkring kæmpe gummijigs i alle regnbuens farver til store sandarter – men at genoplive en frossen agnfisk med et fireballhoved kan få de store efterårstræge sandarter på finnerne! De skaller og løjer, som vi anvendte, var i størrelsen 12-17 cm.

Vejen til stor gösta er belagt med zombie-jigs! :)

Kød-jigs leverer & ægte pelagisk debut

Teamet var spændte på, om fireball-fisket skalle eller løje ville kunne gøre en forskel på de efterårskolde sandarter. Michael var også røget i en svensk jigbar i weekenden og var kommet hjem med nogle Rozemeijer-jigs bla. Octotail, som også skulle testes. Derfor aftalte vi at spendere en eftermiddag på søen for at få syn for sagen.

Vi havde fra vejrprofeterne fået lovning på svag vind, men bådene i havnen vippede energisk og der var skumtoppe på bølgerne - ikke det nemmeste vertikalvejr.
Forfatteren kom selv direkte fra en forelæsning om Regulatory RNAs - Small RNAs with protein and RNA targets, derfor var det fedt at kunne blive blæst lidt igennem inden de første fiskepladser kom under båden.

Fireball-gedde i oprørt vand.

Vi spredte os på søen i to både for at få dækket noget vand. Jeg begyndte med at gennemlyse nogle pladser, som har givet rigtig fint med fisk sidste efterår. Enkelte ekkoer stod på toppene og en 3-kilos gedde kunne ikke stå for Vectra Vertical'en. Michael havde krydset rundt på en skrænt-pynt et par hundrede meter væk og da den træls vind bar et svagt udbrud lydende "For s$#%! i hel*#&§…" måtte jeg over og se, hvad fan&#! der foregik.

Flere gösar havde allerede været oppe og vende i Michaels båd og en pæn mistet (heraf det forbandende råb) - alle på en brun/hvid Octotail. Vinden var strid på pladsen og Michael havde vandet stående ind over hækken, så han tussede ind i læ på nogle nærliggende pladser. Jeg nassede lidt i området med min Vectra. Så jeg et ekko på loddet, huggede det også! De var helt vilde med mine skaller og løjer, men desværre var det mindre fisk, som ikke blev kroget og som stjal agnfisken. Beholdningen af kød-jigs svandt hurtigt, men et par halvanden kilos fisk fandt deres vej til afkrogning.

Fireball-gösta med Vectra Vertical'en i kæften. Bemærk fiskens
lille overskæg i form af en løjehalefinne! :)

Michael ringede fra læsiden og rapporterede om to fisk over 2 kg. og mange flotte ekkoer. Mine frosne fingre og bølgernes størrelse vendte båden og endnu en gang måtte jeg nasse på Michaels søgeegenskaber.

Forfatteren forsøger at finde læ bag den 

enorme zander på 2,6 kg. ;)

På skrænten vidnede SideScan om flere fine fisk spredt over et større område. Efter 5 minutter blev Vectra'en inhaleret og pæne rusk ved bunden afslørede en pæn sandart. Jeg fik hidkaldt Michael som skød nogle billeder af en fed efterårssandfisk på 2,6 kg. Den sidste skalle gav en 2 kg. sandart og jeg måtte se, om jeg kunne overliste nogen zanders med phthalaterfisk. 

Michael havde i nærheden taget en mindre fisk på bunden netop, som et pænt ekko tikkede ind pelagisk på 4 m. Den mindre sandart blev med lynets hast afkroget og Octotail'en sendt mod den pelagiske banan. Først reagerede den negativt og sank ned på 6 m., hvorefter Michael fulgte efter med jiggen. Intensiteten af ekkoet blev kraftigere og kraftigere under jiggen og endelig kunne Michael sætte krogen teamets første ægte pelagiske sandart. En fin fisk på 2,1 kg. blev foreviget og sendt tilbage i det kolde vand. 

Michael med teamets første ægte pelagiske sandart!

Lyset forsvandt stødt og den sidste time fik jeg et par 2-kilos og en håndfuld mindre sandarter på 7" Fin-S i Rootbeer Shiner og 20 cm. Sandeel Slug i blue/glitter.

Sandarterne kunne godt lide Octotail'en i farven Brown Perch.

Resultatet samlet for os begge på 5 timers fiskeri blev lidt over 30 sandarter optil 2,6 kg., nogle mindre aborrer og en gedde på omkring 3 kg, Vi var meget tilfredse med resultatet og især snitstørrelsen på sandarterne på omkring 1,5 kg. Fisk i den størrelse op opefter giver fantastiske hug. :) Kød-jigs'ene beviste deres værd og skal helt sikkert med på de fremtidige koldtvandsture!

Jeg smider et billede af Michaels pelagiske hug, når jeg har gennemgået logfilen.

Kød-jigs

Teamet havde helliget et par timer med kastenettet for at skaffe lidt kød-jigs. Vi har tidligere fisket en del med fireball efter sandarterne, men vores beholdning af frosne agnfisk har været i bund hele sæsonen. Når chancen for en fisketur har budt sig, har medefiskeriet efter agnfisk ikke trukket så meget. Men her om efteråret samler skaller og løjer sig langs bredderne og i tilløb til søerne, som gør det nemmere at tage dem med kastenettet. Fireball opskalerer til tider fiskenes størrelse og de efterårstræge gösar kan måske lokkes med den ægte vare.

Vi fik begge en omgang skaller og løjer, som kommer til at fylde godt i vores frysere (til stor glæde for kærester og koner...). De små løjer og skaller er sorteret for sig, så vi kan prøve dem nose hooked til dropshot efter aborrer og sandart - det bli'r piv godt! :)

Skøn blanding af kød-jigs i form af små skaller og løjer til
dropshot.

Guiding af vertikalnovicer

Dagens mål var at guide brøderne Christian og Morten Skands til deres første sandarter på vertical jigging.

Vejret var ikke det bedste med en del vind optil 8-9 m/s, men det holdt nogenlunde tørt. Vi stævnede ud ved middagstid med rimelige forventninger fra Michael og min tidligere gode tur efter sandfiskene.

De første pladser viste ingen aktivitet på loddet, så jeg tøffede båden mod de tidligere succesfulde pladser. Endelig kom der bananer på bunden ved en pynt-agtig banke på 9-10 m. og i første dyp fik jeg en mindre sandart på en af mine mutant Fin-S'er (Ice shad med chartreuse hale). Et par minutter efter fik Christian kroget sin første, hvilket viste sig at være en pæn sandfisk på 1,9 kg. - nu gik fiskeriet helt amok... Troede jeg...

Christian med sin første og dagens største sandart.

De efterfølgende timer fyrerede jeg rundt for at finde en koncentration af rovfisk. Fiskene stod meget spredt og de sædvanlige pladser holdt kun få ekko'er. Med vertikalfiskeriets ringe vanddækningsevne grundet den langsomme fiskehastighed gav det ikke det sædvanlige hektiske fiskeri på små områder. Båden var svær at styre optimalt i den stride vind og man kunne næsten kun fiske effektivt mod vinden. Fiskene huggede meget forsigtigt med løft og puf til jiggen, og mange krogninger resulterede i mistede fisk indenfor de første sekunder. Der røg også et par pænere (tror jeg) zanders på den konto. Man skulle lige nå at mærke fiskens vægt, inden de smuttede... ARGGHHH!?! Nok brok om forholdene og træge fisk! :)

Som dagen skred frem fik brøderne styr på metoden og modhug. Det lykkedes mig at finde områder, som holdt små koncentrationer på skrænter som faldt fra 5-9 m. De forsigtige fisk kom i båden og vi fik alle en god tur med både aborrer, gedder og sandarter på krogen - og i båden. Novicerne fik hver 7-8 sandart og et par gedder samt en halv snes aborrer, så vi fik hvad vi kom efter på de 7-8 timer, vi var på søen. Ikke dårligt, d'herrer Skands! Vi gør turen om i den kommende sæson, når vejret er lidt lunere!
De bedste jigs var Fin-S'er 5,75" og Savagear Sandeel i naturlige og brunlige farver som Arkansas Shiner. Dagens største sandart blev Christians på 1,9 kg.

Jeg har lidt svært ved at slippe sommerens bonanzafiskeri, men jeg må nok indse at fiskene er blevet lidt sløvere med de faldende vandtemperaturer og de hyppige trykfald i vejret. Det kan være, at kastenettet skal i aktion inden længe, så der kan komme lidt fireball-agnfisk i fryseren... :)

2 x PR på én tur!

Forfatteren ser fjoget ud 

med sin pind-gedde.

Min kammerat Sune og jeg havde aftalt at give gedderne og aborrerne en eftermiddagschance denne dejlige søndag. Vejret var overskyet, vinden jævn og regnen væltede ned fra start... Altså perfekt geddevejr!
Sune stod for fluefiskeriet og jeg for spinnefiskeriet - lidt ala fly vs. jerk! :)

Vi startede på den "hemmelige" vandledningsplads, hvor Michael og jeg tidligere havde fanget pænt med aborrer over kiloet. Pladsen var dog helt blæst for fisk og vi rykkede hurtigt videre til en plads, som vi kalder "Plejehjemmet". Fiskene på Plejehjemmet er dog ikke i deres livs efterår, men snarere det modsatte. Mange mindre gedder stod på det lave vand og jeg overlistede hurtigt en fire-fem stykker optil 2 kg. med en langsomt fisket Soft 4-Play. Vandet var klart og man kunne se gedderne angribe agnen flere gange. Det er en virkelig fed oplevelse ved fiskeriet på det lave vand!

Sune havde lidt startproblemer med at få fisk på fluen og efter mange flueskift, faldt den første fine 2-kilos gedde for en stor rød/gul Muddler/Zonker flue med gummiben. Vi cruisede i bedste skærgårdsstil langs bredden og kastede til små huller i sivkanten og bådbroer.

Skaptand med vinder-fluen!

Sune lagde et perfekt kast indimellem en sivbræmme og et råddent træ, som var væltet ud i vandet. Efter få træk kunne han sætte krogen i en fisk og brummede "Det er bare en bette én..." Ganske rigtigt fulgte fisken stille og roligt med ind til båden uden dog at komme til overfladen. Da den så kom tæt på båden, øgede Sune presset - men fisken fortsatte uimponeret ind under båden. Nu kom der en smule panik i båden, da fisken fortsatte i en jævnt udløb og linen blev fanget af motorbenet og transducerpinden. Jeg væltede rundt for at få linen fri og det lykkedes heldigvis. Fisken gik stadig dybt og tog flere lange udløb. Helt lille kunne den ikke være... Jeg fik foldet nettet ud og endelig kom fisken til overfladen: Det var en fantastisk flot, tromletyk efterårs Lucius, som gled ind over netmaskerne. 

Velvoksen drama queen gedde-mama på 4,6 kg. i super 

flotte farver - fantantisk fisk!

Vægten afslørede, at Sune havde fået en seriøs fluegedde-PR på 4,6 kg. Efter lykønskening og billeder kunne, ja undskyld, den fede madamme igen svømme frit igen.

Vi blev lidt i området, men rykkede videre for at prøve en anden plads, som er en lang pynt med sten som har 1,5 m. på toppen og skrænter med 3-4 m. på begge sider. Vi har tidligere taget fint med pæne gedder og aborrer på denne plads. Rovfiskene står og lurer nede mellem de store sten og venter på sagesløse agnsfisk. Jeg fik igen et par standard gedder på cirka halvanden kilo, og Sune krogede igen en "...mindre gedde". Jeg fulgte med øjnene fluelinens linie ned under båden... og for enden sad en stor sortstribet pukkel af en aborre, som hidsigt fyrerede tilbage mod bunden. Jeg fik råbt noget ubestemmeligt om en kæmpe aborre og fik kæmpet nettet frem til endnu en storfisk!

Vel i båden proklamerede vægten endnu en PR til Sune med en aborre på 1,6 kg. Igen overlistet på Muddler/Zonker fluen - den må vist i glas og ramme.

Monsteraborre på 1,6 kg. må siges at være en fantastisk fangst - og især på
fluestangen!

Vi var ovenud lykkelige - eftermiddagsturen havde givet flotte fangster langt over forventning og regnen mærkedes ikke da vi tussede i havn.
Resultatet blev 7 gedder til undertegnede med den største på 2 kg. og Sune stod for tre gedder optil 4,6 kg. og en aborre på 1,6 kg. I den grad godkendt!

Tillykke til Sune med de nye PR'er og tak for en god tur!

En torsdag på kontoret

Michael og jeg havde aftalt at arbejde på sandfiskene i hver sit flydende bådkontor det meste af torsdagen. Vejret var helt fantastisk med næsten ingen vind og pæne mængder sol.

Vi fik skrevne efterretninger om, at Hr. Larsen fra iVertic også frekventerede søen denne dejlige dag. Vores team havde aftalt at give det pelagiske endnu en chance, men efter en halv time uden nogen ordentlige ekko'er i frivandet var man en smule opgivende. Produktive skrænter og toppe lokkede og, da en mms fra Larsen bippede ind med et billede af gös fra en nærliggende skrænt, var valget ikke svært!

Lucio Fishing Team arbejder i flot efterårsvejr.

Vi strøg over og hilste på vores vertikal-broder team og begyndte ligeså stille at fedte rundt på skrænten. Jeg fik hurtigt en gedde på et par kilo og en mini-sandart på en Rip Shaker. Mit fiskeri gik lidt dødt og jeg rykkede over til Michaels fartøj, som hev pænt med mindre zanders et par hundrede meter væk på 6-7 m. vand.
Sandarterne afviste mange jigs ved bare at puffe eller lave fantom-hug, som var umulige at kroge. Igen kunne den lille ZOOM Salty Super Fluke 4"producere resolute hug, som kom båden. Det var mindre kilosfisk, men de var mange. Området var en lang skrænt med overvejende blød bund og enkelte stenede pletter. Vi kunne ikke lige finde ud af, hvad der gjorde området hot for sandarten, da der ingen agnfisk eller andet var i området. Jeg forsøgte mig med "bund-pelagisk" fiskeri, men man kunne ikke rokke ekkoerne fra bunden, og de ville kun hugge på bunddunkeri.

Dagens største zander på hårdtkæmpende 2,3 kg.

Efter at have fanget en håndfuld småsandart rykkede jeg ud til en markant pynt på skrænten, som falder fra 9- 13 m. Pladsen havde tidligere på sæsonen stået for mange pæne fisk over 2 kg. Ekkoerne var også på pladsen, og da jeg gled ud på de 10 m. gav det et bedre hug på den lille Super Fluke. Efter lidt tovtrækkeri med rusken og en presset Edge-stang kunne jeg lande en fin sandart på 2,3 kg. Michael kom forbi og fik skudt lidt billeder inden fisken blev genudsat.

Vi blev lidt i området og landede igen lilla gösta i rå mængder - Hmm, der var åbenbart kun én pædagog, som nu havde tandpine, i børnehavn under vores både. Vi forsøgte at sejle til andre pladser rundt omkring i søen uden held, og måtte vende tilbage til det hotte område sidst på dagen. Fiskene var her endnu, og kunne stadig lokkes med de mindre jigs. Vi fik også en del aborrer i området og Michael fik en ilter gedde. Så nu havde vi begge en ferskvands grand slam [aborre, gedde og sandart].

Michael med en af de rødfinnede.

Solen var på vej under trætoppene og kulden sneg sig ind på os. Efter at have taget de sidste sandarter optil 1,5 kg sejlede vi i havn og slæbte os halvt fordærvede med vores ampere-arsenal.

En virkelig fed dag på bådkontoret med 50-60 mindre sandarter, en røvfuld aborrer og et par gedder ligeligt fordelt mellem vores to både var ovre. Vi var meget tilfredse og havde haft fint med action. Fiskefeberen var stillet - for now! Endnu engang fik vi ikke rigtig gang i det pelagiske. Indrømmet var det et forkølet forsøg, men de hugvillige fisk på skrænterne varmede mere i bådene. Vi er endnu ikke blevet trætte af de traditionelle bunddunkeri - og det tror jeg aldrig vi bliver.... :)

Man får varmen af at slæbe dem her... :)

Trailertur og kolde gös

Michael skulle have synet sin trailer i det svenske, så teamet besluttede at lave en smuttur hinsidans ud af det og fiske lidt gös. Vi hoppede på færgen i Helsingør fredag aften og landede ved sommerhuset sent på aftenen. Vi skulle lige ordne lidt løse forbindelser i ledningnettet på traileren og vi fedtede rundt med det i nattens mulm og mørke - men gjort blev det!

Michael bikser trailerstik i nattens mulm og mørke.

Traileren blev godkendt lørdag formiddag med enkelte anmærkninger, vi fik købt fiskekort og vi kunne endelig trille afsted mod søen. Vi havde aftenen forinden studeret Michaels dybdekortbibliotek og bestemt os for at give sø, som Michael for et et siden havde fået okay med gös om sommeren, en chance. Søen var ny for mig. Eftersigende skulle det være en sø med en pæn bestand og derfor var vores forventninger til de udsete pladser fortrøstningsfulde.

Vi fik smidt båden i søen omkring middag. Vi kunne sejle ud i det råkolde oktobervejr og nyde den omkringliggende skovs efterårsfarver og kæmpe fjeldsten, som stod langs kysten. Vi testede nogle af de pladser, som Michael tidligere havde haft held med. Vandet var kun omkring 11,5 grader og fiskene stod på 7-8 m. Vi forsøgte et par timer med almindeligt vertikalt bund-dunkeri uden reaktion fra gösarna på trods af mange jigsskift. 

Vi har tidligere haft held med en slags bund-pelagisk fiskeri, hvor man sænker jiggen ned til fisken som man ser på bunden. Da jeg første gang forsøgte denne taktik på dagens fisk, steg ekkoet resolut op og hakkede på min Fin-S 7" Mahi Mahi. Jeg blev overrasket og missede modhugget. Men allerede det næste ekko fyrerede op og huggede, og denne kom i båden. En mindre gös på de 40 cm. - ikke den største, men vi var igang.! :) Michael havde held med Savagear Sandeel Slug i 20 cm. og missede to fisk på denne og fik en enkelt i båden i samme størelse som min. 

For at gøre en lang historie kort, så gav sandarterne os den kolde skulder resten af eftermiddagen og selvom vi fræsede rundt mellem øer og skrænter og søgte med ekkoloddet havde vi svært ved at finde fisk og derefter at få dem til at hugge. De fleste blev stående på bunden og andre inspicerede skeptisk vores jigs. Vi forsøgte også på ægte pelagiske ekkoer, men disse reagerede hverken positivt eller negativt på vores jig-finesser. Vinden var taget til og hen under aftenen var det virkelig koldt i båden. Vi blev enige om at sejle i havn inden mørket kom og vi frøs fast i båden.

Vi kunne trille tilbage mod Danmark uden det helt store resultat, men om det var det kolde vejr eller manglende kendskab til søen, som resulterede i det beskedne resultat, ved jeg ikke. Men vi giver ikke op på søen og vender tilbage til næste år. 

På vores næste teamtur står de danske sandarter for skud, som vi plejer at have bedre styr på - forhåbenligt! :)

Filmanmeldelse: Modern Soft Lure Fishing

• Savagear: Modern Soft Lure Fishing
• Længde: 45 minutter.
• Sprog: Engelsk.
• Undertekster: Ingen.

Filmen indledes med en kort præsentation af Mads Grossel og Anthony Glasgow. De fisker fra båd på en større engelsk sø. De vil gå specifikt efter sandart og aborrer med almindelig jig-fiskeri og drop-shot.

Mads forklarer teknikkerne ved bådbroen. Han viser grej, stang-, agnbevægelser og forklarer de forskellige typer jigkroppe og -hoveder.

Vertikalfiskeri beskrives også kort, men beskrivelsen og praktiseringen af fiskeriet er jeg ikke helt enig i som værende det vertikalfiskeri, jeg selv praktiserer. På vandet benytter de ekkoloddet til at finde fisk og jigger med kraftige jiggenbevægelser ift. konventionelt vertikalfiskeri. Så lidt pirke-agtig vertikalfiskeri kan man godt kalde det.

Det praktiske fiskeri begyndes, og Mads viser hvordan han bruger ekkoloddet til at finde fisk og strukturer. De begynder at fange pæne sandarter på almindeligt jigfiskeri og viser, hvordan man benytter sig af afkrogningsmåtte for at beskytte fisken i båden så man kan genudsætte fisken med optimale overlevelseschancer. God stil! Mads viser også, hvordan man genudsætter fisk fanget på dybt vand og som kan have tryksyge. Man kaster dem temmelig kraftigt med hovedet først ned i vandet. Fisken vil have fart nok til at komme et par meter ned, og kan selv svømme mod bunden og udligne trykket.

Grossel viser, hvordan dropshot-rigget bindes og bruges. Rigtig god beskrivelse! Han fanger bagefter nogle rigtig flotte aborrer på metoden med en Dying Minnow, så man får bevis for metodens effektivitet.

Opsummering:

Alt i alt en fin film med beskrivelser og gode fights samt flotte fisk! Det er dog vigtigt at huske, at det er en promovideo for Savagear så det er udelukkende deres produkter der bliver nævnt og brugt. Derfor er det i overkanten at forlange 200-300 kr. for filmen. Men det hele drukner på ingen måde i endeløse salgstaler, der overskygger fiskeriet og beskrivelsen af metoderne. Balancen mellem fin metodebeskrivelse og praksis med fisk i båden er rigtig god. Filmen er i sædvanlig Savagear-stil med et råt rock-'n'-roll predatorudtryk, som man kan mene om hvad man vil… Jeg synes, at det hurtig kan blive for meget.

Filmen er udmærket, men jeg synes ikke at man skal give en bondegård for den i en butik da det er en promovideo og kun varer 45 minutter.

Jeg rater filmen til 3/5.

Film: Dropshot Sunday

Ovenpå Michaels fantastiske smuttur med sønnike måtte teamet med stor glæde spendere søndagen på jagt efter aborrerne med dropshot. Personligt var jeg lidt fightsulten og havde fiskefeber...

Jeg havde medbragt mit GoPro Hero2 og smækkede det ovenpå kasketten, når fiskeriet var vildest. Jeg har sammenfattet turen i nedenstående video, som er min og teamets første filmproduktion. Videoen er produceret af samlede råklip på 22 minutter, så der var virkelig gang i fiskeriet! Jeg var også heldig at få fight og landing af dagens største aborre foreviget på film. :) Husk at smække kvaliteten helt op på HD 1028p!

Resultatet for hele turen var +70 aborrer med 7 over kiloet med top på 1,3 kg. - 6 til Michael og 1 til mig). Om Michael havde dresseret dem siden sidste tur, ved jeg ikke, men jeg måtte bøje mig for dagens aborremester! :)
Bedste agn var igen Fox Multi Tail og SPRO Snake Paddle til aborrerne.

Som en rigtig fin trøstepræmie fik jeg en rigtig flot konditioneret og stærk 3,5 kg. gedde på det lette jerkbaitgrej - så jeg kan ikke klage.:)

Jeg håber i fremtiden, at kunne få produceret nogle film af vores vertikalfiskeri og måske det pelagiske - hvis vi kan få ordentligt hul på det.

Tight lines allesammen!

Junior redder dagen

Endelig søndag og godt vejr tilmed, teamet havde aftalt en tur efter de pelagiske sandarter - eller gedder for den sags skyld.
Tidligt op, afsted til søen og vi tøffede ud på vandet lige før daggry. Grejet var toptunet og optimismen helt i top: idag skulle det være. Denne gang havde vi også husket skaller og løjer, som kunne fiskes på en Vectra Vertikal, hvis fiskene ikke ville have gummi denne dag.

For at gøre en lang historie kort, så fejlede vi fælt (igen) med de pelagiske: det blev en ren nulbon, selv om vi havde flere fine ekkoer og fiskene udviste interesse for vores jigs - både dem af gummi og kød. Flere fisk fulgte agnen i længere tid, men mere end distanceret nysgerrighed fra fiskenes side blev det ikke til...  Nedtur! :(

Sidst på eftermiddagen havde vi fået nok af de umulige fisk og kørte hjem med uforrettet sag. Fiskelysten var kølnet en del, men ikke desto mindre havde jeg lovet min yngste søn en tur efter aborrer. Han huskede stadig en tur sidste år, hvor han fangede over 50 aborrer, så han ville ikke acceptere, at farmand hellere ville sidde og surmule i sofaen.

Afsted igen (ny sø) og det skulle vise sig at være en god ide! Først sejlede vi lidt rundt uden at kunne finde fiskene, men Nils havde tidligere (tak til Lowrance og StructureScan) fundet en meget markant struktur på bunden og dette sted findes der næsten altid aborrer.
Vi ankerede op lidt derfra og kastede ind over med dropshot. I andet kast havde junior den første aborre og hvilken een: 45 cm og 1,4 kg.
Et par kast senere havde vi begge hug: 1,25 kg til knægten og 1,3 kg til undertegnede. Det var helt vildt! 3 fisk over kiloet på omkring 10 kast. Beklager at billederne ikke er så gode, men jeg stak mig gevaldigt på fisken under afkrogningen og derfor turde junior ikke holde den i hænderne til fotografiet.

En stolt dreng

45 cm og 1,4 kg

Det gode fiskeri fortsatte og vi fik flere fisk lige på begge sider af kiloet. Det var påfaldende, at vi kun fik 2-3 små-aborrer ellers var de alle fra halvkiloet og op. Vi fik i alt ca. 20 fisk på en times tid, så sejlede vi ind igen for at nå hjem til aftensmaden. Efter sådan en aften er humøret og selvtilliden i top igen. :)

Farmand kan også - 1,3 kg

På dropshot rigget denne aften sad en lille multi tail fra FOX i farverne "green brown glitter" og "red belly". Denne jig har før vist sig suveræn til aborrerne. Desværre er den helt tilbage fra den tid da Luc Coppens samarbejde med FOX, så den fås formentlig ikke mere.

NB: Alle de fine aborrer svømmer selvfølgelig derude endnu. :)

Jul i göslandet

På teamets sidste fællestur i det svenske cirkelede vi nogle gange over et område, hvor nogle granris var blevet sænket ned til fiskepleje et par dage forinden. Vi vendte tilbage med vores LSS-1 og prøvede at få billeder af strukturer, som vi i forvejen vidste hvordan skulle se ud. Her er de lovede StructureScan- og DownScan-billeder. Julen kommer tidligt i de svenske søer...

Bemærk især den fantastiske detaljegrad på det sidste billede! :)

Spøgelsesmulter på sommerferie

En uges ferie på Samsø gav mulighed for lidt fiskeri. Sommerhuset lå et stenkast fra en mindre havn med mange mindre broer og en lang stenmole. En nærmere inspektion af havnen med pol-brillerne åbenbarede den ene multe-McDonald's efter den anden. Tovværk, bropiller og kampesten overgroet med søgræs samt lave sandbanker med tang tæt på havnens dybere vand. Selv turistinformationen angav, at området omkring havnen var kendt for multeflokke. Havnen var desuden smækfuld af store stimer af tobis, som jævnligt blev jagtet af hornfiskeyngel og enorme kongetobiser.

Forventningerne var store, og jeg smed et halvt dusin pakker toastbrød i havnen over flere dage og jeg forventede at en flok af de glade multer ville indtage havnen hvert øjeblik og trække mit penneflåd under. Desværre var det eneste, der indtog havnen, tyskere i lystsejlbåde, og de fik sikkert et godt grin af ham tossen som fodrede ænder - uden ænder. Jeg gennemlyste næsten samtlige af øens havne med pol-brillerne, men Samsø-multerne forblev spøgelser som jeg aldrig fik set.
Jeg forsøgte mig også med gennemløbere og tobiswoblere i skumringen med håb om en havørred eller havbars - men stadig ingen fisk. Jeg fik dog set helt op til 10 marsvin i flok, som tog for sig af tobisstimerne og kom helt ind på få meter fra molen - rigtig fedt syn.

Jeg undrede mig over hvor de toastskorper, der røg ned mellem molens sten, forsvandt hen. Fokus blev flyttet fra havnen og jeg fik syn for sagen: Jeg fodrede ikke kun de ikke-eksisterende multer men også molerotter, som næsten uset kunne fouragere toast under mine fødder. Sikken en succes...

Sidstedagen inden hjemrejsen måtte jeg overgive mig, stjæle lidt tøjklemmer fra tørresnorren og nogle meter fletline fra multesættet samt overtale familien til et par timer på molen. High tech-udstyret var i orden og sightfiskeriet efter kæmpekrabberne begyndte. Underholdningsværdien var høj og et sandt drama udspillede sig, når krabberne stormede ud fra deres skjul under sten og tang, og sloges om den muslingeagnede klemmer. Dette var det tætteste jeg kom på en fight med fisk... eller skaldyr. Alle krabber blev genudsat! :)

Jeg må sige at have ufrivilligt været dyrenes overfordrende ven denne ferie, hvor jeg ikke har fået givet nogen fisk tandpine. :( Jeg må tilbage til mit vante ferskvandselement...

Herunder ses min første - og endnu eneste multe. Oplevelsen ligger et par år tilbage, og selvom det mest er rovfisk jeg går efter, kan jeg kun anbefale andre rovfiskere at give multen en chance, hvis muligheden byder sig. Den fighter for vildt! :)