Interesseorganisationer
Vejrtjenester
- FCOO (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi)
Forsvarets Center for Operativ Oceanografi (flot navn, ikke?) er det tidligere Farvandsvæsen. Jeg synes, at de leverer de mest detaljerede og retsigende prognoser for vindstyrke og retning på et overskueligt kort over landet. Man kan følge vinden time for time for ens fremtidige fiskedag og planlægge ud fra det. Det er også muligt at følge bølgehøjde og -retning, strøm, salinitet og vandtemperatur for havområderne i Danmark, hvis man er kyst- eller småbådsfisker. Deres prognoser dækker også et godt stykke af det sydlige Sverige, så man kan også bruge tjenesten hvis man skal over at besøge vores broderfolks fisk. Prognosen kan kigge 48 timer ud i fremtiden.
- DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)
Gode, gamle DMI er et godt værktøj til at se prognoser, som ligger lidt ude i fremtiden (5-7 dage). Deres by-vejr giver en et godt overblik over vejrsituationen i byer tæt på den sø, som man planlægger at fiske i. FCCO er at foretrække til prognoser for vind og havobservationer, men DMI kan forudsige regn- og særligt tordenvejr. Det er ikke sjovt at sidde en lummervarm sommerdag midt på en stor sø og fægte med kulfiber-lynledere, når et torden-uvejr raser over én. Vi benytter altid DMI og FCCO i kombination til at overveje vejret, og virkeligheden plejer at passe nogenlunde med deres forudsigelser.
- SMHI (Sveriges Meteorologiske och Hydrologiske Institut)
Skal man hinsidans og prøve lidt svensk vand efter brakvandsgedder eller gös, er SMHI en god krystalkugle at kigge i. De har meget detaljerede prognoser med vejr og også vandstand i søer. Vi benytter SMHI og FCOO i kombination, når vi planlægger ture til Sverige.
Grejmærker
- Bass Assassin - The tournament winner's chioce
- Daiwa - Committed to total quality
- Edge - Fishing on the Edge
- Fox Rage - Because size matters
- Gamakatsu - The world famous Fishing Hooks
- Gambler Lures - The bait of champions!
Igen en amerikansk jigproducent, som har lavet flere luckypunch til vertikalfiskeriet. Du gambler ikke på søen, hvis du sætter en Flapp'n Shad 6" på forfanget. Den fungerer fortrinligt! (Desuden har de et af de fedest logo'er i branchen!)
- Lowrance - Seize the day!
- Lunker City - If it eats fish, it will eat this!
- Minn Kota - Anywhere. Anytime
Producent af virkelig kraftige, ergonomiske og holdbare elmotorer. Deres Maximizer-teknologi og trinløse modeller forkorter ens ampereforbrug på søen og derved forlænger ens sejltid på søen. Deres propeller skulle være weedless, men man kan nu godt sidde fast i et grødebælte alligevel. Vi har begge deres Traxxis 55 og Michael deres Vector 3X 55, og vi er meget godt tilfredse.
- Owner - Perfection in hooks
Vi bruger deres 36-BC (trekrog) til stinger og Chinu-enkeltkrog til nose-hooking af dropshotjigs, og de kroger upåklageligt.
PowerPro producerer rigtig gode gedigne fletliner. Linen udmærker sig ved at være rund og bibeholde den runde form under fiskeri, så den skærer bedre gennem vandet og mindsker vandpresset. Teamet anvender linen i 0,06 mm. i fluoro yellow. Den er super holdbar og flosser ikke, som andre liner har tendens til. Den gule farve kan godt blive lidt mat, hvis man anvender de samme yderste 15-20 m. en hel sæson, men ellers er farvetabet acceptabelt.
- Savage-gear - For those who dare to catch bigger fish
- Shimano - Precision, Innovation, No Regrets
- SPRO - Sports Professionals
The Godfather's (Henk Simonez) grej-extravaganza. Deres grejkatalog ligner en telefonbog og der er grej til ALT! Produkterne er prisvenlige, men komponenterne er tit af rigtig god kvalitet. SPRO har også samarbejde med Gamakatsu. Vi har både stænger og hjul fra SPRO, som til prisen, er rigtig fint grej. Deres vertikal- og dropshotjigs er også velfangende - ikke så holdbare - men velfangende!
Predatormærke med mest fokus på jerkbaitfiskeriet efter gedde, men har også vertikal- og helleflyndergrej i grejkataloget. De laver jerk-klassikerne Buster Jerk og Big Bandit, og Pelagio-stangen til det pelagiske vertikalfiskeri. Deres agn leveres med kvalitetskroge fra Owner, hvilket er lækkert, da man tit skifter dårlige krogene når man køber jerkbaits, men det er ikke nødvendigt med agn fra StrikePro.
Webshops
- CAMO-tackle (DE)
Tyske CAMO-tackle er enhver jigfanatikers slikbutik og hovedleverandør til mange vertikalfiskere. Deres udvalg i jigs i alle regnbuens farver er enormt. Alt fra mikro-creature jigs på 3 cm. til de største geddesoftbaits på over 30 cm.
Af gode mærker i butikken kan nævnes Lunker City, Gambler Lures, Relax, Jeff Boggs, Bass Assassin, Keitech og mange flere. Deres udvalg af jighoveder fra Gamakatsu, VMC og Owner kan også tilfredsstille enhver jigfiskers behov.
Vi har handlet med dem flere gange. De har lave priser, fair fragtomkostninger og hurtige med leveringen. Thumbs up til CAMO-tackle herfra!
- Germantackle (DE)
Tyske Germantackle er meget lig CAMO-tackle. De har også et stort jigsudvalg, mange af de samme mærker og priserne er nogenlunde ens. De har et par mærker, som CAMO-tackle mangler og som er værd at nævne: Fox Rage, Owner (jigs og jighoveder), Rozemeijr, Mann's, Shack Attack Lures, Fish Belly og mange andre.
Vi har købt jigs fra Lunker City og jighoveder hos dem, og priser og levering er fair.
- Pro-Fishing (DE)
Tyske Pro-fishing er ikke en webshop med et overvældende spædende udvalg, men de har et pænt udvalg af Fox Rage. VI har købt en del Legend- og Rip Shaker-jigs hos dem. Deres leveringsomkostninger er fair og man modtager sin ordre nogenlunde hurtigt.
- Angel-Technik (DE)
Stort udvalg af jigs og godt sortiment af Fox Rage. Rimelige priser og forsendelsesomkostninger.
- Attitude Baits (SE)
Svenske Attitude Baits promoverer sig ved at være den største preadtorgrejforretning i Europa med et lager med 30.000 agn. De sælger de store mærker indenfor jerkbaitfiskeri, som Musky Innovations, St. Croix, Daiwa, StrikePro, ABU og Shimano mfl. De har desuden en velassorteret vertikalafdeling med stænger og agn fra Fox Rage og StrikePro blandt andet.
Nils har selv købt et par vertikalstænger hos dem over nettet, og det forløb fint.
- Franglais Fishing (UK)
Agn til spinnefiskeri efter gedder og muskey. De udmærker sig ved mærker som Reaction Strike, Tackle Industries, Musky Innovations og St. Croix på stangmarkedet. På deres agnside er det også domineret af kvalitet, som Northland Fishing Tackle, Esox Research Centre, Salmo og mange flere.
Forummet Esoxhunt har haft mange positive tråde, hvor Franglais er blevet anbefalet. Så det burde være sikkert at handle med dem. Vi har selv endnu ikke handlet med dem.
- GrejOnline (DK)
Deres force er et stort udvalg af udmærket endegrej til billige penge. Nils benyttede sig meget af shoppen, da han kystfiskede med blink en del. For en fanatisk vertikal- eller jerkbaitfisker har de ikke så mange spændende produkter. Men de har tit gode priser på kroge fra Owner, fletline, fluorocarbon og andet tilbehør. Og det kan vi alle bruge!
- Marinetorvet (DK)
Marinetorvet handler primært med marineelektronik og bådtilbehør, som de har nogle af Danmarks bedste priser på. De har alle de store mærker indenfor ekkolod og GPS, som Lowrance, Humminbird, Garmin, Simrad og Furuno samt kvalitetselmotorer fra Minn Kota.
Vi har købt vores ekkolodder og elmotorer her, og de har hurtig og venlig betjening i både webshoppen og deres fysiske butik. Thumbs up!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar