Ny transportabel transducerstang

Gennem tiden har jeg haft et par forskellige transducerstænger, bla. TiteLok og en custom-made, og udfra disse formuleret egenskaber, der kendetegner en god, transportabel transducerstang til mit fiskeri:

Mit fiskeri foregår fra foreningsbåde og det kræver fleksibilitet af montering af ens transducerstang. Foreningsbådene rundt omkring på Sjælland er meget forskellige i fribordshøjde, rælingens bredde og vinkel ift. vandoverfladen. Dette kræver en transducerstang, som både har et rimelig bredt påspændingsgab for overhovedet at kunne komme over rælingen. Monteringen skal desuden være stærk, så den ikke falder af under moderate hastigheder, som når man søger efter nye fiskepladser eller søger efter fisk under pelagisk vertikalfiskeri. Dette afgøres af spændoverfladens areal og materiale samt den spændkræft, som det er muligt at spænde med. Desuden skal selve stangen kunne vinkles, for at få en vinkelret placering af transducerne uafhængig af rælingens vinkel.

Det er lykkedes mig at finde og købe en udemærket kandidat, der burde have disse egenskaber:
SKRUBBES Edelstahl Speed Geberstange V2 er, som navnet antyder, tysk kvalitet i rustfrit stål. Stangen har et spændgab på 10 cm. og en længde på 110 cm. Hele herligheden virker utrolig robust, så jeg håber, at den også vil fungere godt på søen. Transducerstangen er desuden et perfekt match med samme mærkes dobbelte transducerbeslag til Lowrances transducere, som jeg har skrevet lidt om her.

SKRUBBES Edelstahl Speed Geberstange V2

Transducerstangen er købt hos tyske Angel-Schlageter og koster omkring 900 kr. + fragt, hvilket jeg synes er meget rimeligt. Det skal dog nævnes, at jeg har haft problemer med deres PayPal, så jeg fik over mail aftalt almindelig bankoverførsel, hvilket er normalt er lidt risky, og det gik, som altid, smertefrit. Jeg har tre gange tidligere bestilt fra Angel-Schlageter og betalt med bankoverførsel. Service er god med hurtige svar på engelsksprogede mails.

Her lidt billeder af transducerstangen med den dobbelte transducerholder.

Spændbeslaget med kraftigt stjernespændhåndtag.

Mulighed for vinkling- og dybdejustering.

Gummispændplade og fleksibel påspændingsknob.

Den dobbelte transducerholder monteret.

Insight Genesis - nu gratis for alle

Lowrance har valgt at gøre deres basis Insight Genesis (IG) gratis. Det vil sige, at det er muligt for alle at oprette en profil og derefter uploade egne sonarlog-filer til den fælles database, se tilgængelige kort genereret af andre brugere gennem Social Map over hele verdenen og downloade elektroniske dybdekort over spændende vande til deres Lowrance-enhed. Lowrance har også opdateret de elektroniske dybdekort, som man downloader til sin enhed, så de nu inkluderer color-shading af dybderne, så de er nemmere at overskue på skærmen. Jeg har prøve-downloadet et par kort og det ser rigtig godt ud!

Link til nyhed!

Jeg håber, at dette vil give flere logninger på danske søer, så flere søer bliver tilgængelige. Men jeg tror nu desværre, at det mest vil blive udnyttet af gratister der ikke bidrager til logningsfællesskabet. Lad os se, hvad der sker! :)

For en introduktion til, hvordan IG fungerer, er nedenstående video'er fra TA Fishing eller IG hjemmesiden gode steder at bruge lidt tid!

Elektroniske dybdekort over danske søer fra Navionics

Endelig kommer Navionics halsende efter Garmin og gør det nu muligt at kunne få elektroniske dybdekort over de fleste større danske søer (se komplet liste over søer i linket til pressemeddelse herunder) ved at købe deres kortprodukter. Dette gør det nu muligt for brugere af Lowrance-lodder nemt at kunne overskue deres hjemmevand på deres plotter uden selv at skulle logge sonardata først - ligesom det har været muligt for Garmin-brugere i årevis. Dette er noget som mange danske søfiskere har savnet i årevis!

Klik her for link til pressemeddelse!

Hjælp til tolkning af Side Imaging

Håkan Fransson forklarer i nedenstående video, hvordan han tolker på sine Side Imaging billeder på de nye Humminbird Onix ekkolodder og viser hvordan tolkningen af ekkolodsbillederne anvendes i praksis på søen under pelagisk vertikalfiskeri. Jeg synes, at det er en fin gennemgang af de vigtigste koncepter og disse lader sig også gælde for ekkolodsbilleder for Lowrances StructureScan og Garmins Side Vü.

Hellere lille og vågen, end stor og doven, ikke?

For den pelagiske vertikalfisker har følgende ordsprog ikke helt den samme klang, når man ser på nedenstående scenarie, der udspillede sig sidst teamet var i Sverige. Billedet viser en pænere sandart, som stiger interesseret mod jiggen - men bliver overhalet af en mindre sandart, som snupper jiggen lige for snuden af den pænere sandart. Til temmelig stor frustration for Michael og jeg i båden...

Nej, nej, nej - dra åt helvete lil-gösta!

Succes med StructureScan

En morgentur, inden sommervarmen for alvor satte ind, skulle spenderes på et lokalt vand. Jeg havde monteret min StructureScan-transducer på min nye transducerholder og vi ville forsøg at spotte pelagiske rovfisk på siderne af båden vha. StructureScan og efterfølgende fiske på dem.

Planen gik over al forventning: af de 6 gedder, som vi lykkedes at få i båden, var halvdelen fundet vha. StructureScan. At kunne dække vandet på begge sider med ekkoloddet øger ens chance for at finde rovfiskene og vi forventer os meget af dette nye værktøj til fremtidens fiskeri.

En af morgenens fine gedder.

Alle gedderne var i pæn størrelse og de tre af dem +5 kg. De trak pænt med kabel af hjulet og flexede fint kulfiberen! :)

Dobbelt op på camo.

Fiskeriet står pt lidt stille i sommervarmen, men Michael har planer om et par ture i den kommende tid efter pelagiske gösar i det svenske. Forhåbentligt mere herom!

Dobbelt transducerbeslag

Flere og flere lystfiskere med nyere ekkolod begynder at investere i 3D-udvidelser til deres ekkolodenheder som StructureScan, SideScan og SideVü for bedre at kunne scanne vandet langt omkring båden for fisk. Denne udvidelse kræver en ekstra transducer monteret udover den gængse 2D keglesignal-transducer.

Når man som LFT primært benytter sig af foreningsbåde, er en transportabel transducerløsning nødvendig. Det kan imidlertid være svært at finde plads til begge de medfølgende beslag for 2D- og 3D-transducerne på ens transducerstang uden, det bliver klodset eller griber for meget vand. 

Jeg har derfor valgt at investere i et holdbart dobbelt transducerbeslag i rustfrit stål, som kan holde både min 2D-transducer og min StructureScan HD-transducer monteret. 

Begge tranducere monteret på samme beslag.

Beslaget er købt hos Angel-schlageter i Tyskland og kostede med fragt lidt over 500 danske kroner. Kvalitetet er i top og beslaget virker uforgængeligt.  Jeg har tidligere haft samme beslag til min gamle StructureScan-transducer og det tjente mig godt. Bemærk 2 ugers produktionstid efter bestilling.

Monteringen er enkel, holdbar og "aquadynamisk".

Lignende beslagsløsninger findes til Garmins SideVü og Raymarines Dragonfly.

Beslag, skruer og brugsforvirring.

Opgradering af ekkolodselektronikken

Jeg har altid haft Lowrance-lodder til mit søfiskeri: Først en sort/hvid X-91, senere en X510c med farveskærm og senest en HDS-5 generation 1 med farveskærm og GPS, som jeg har haft de sidste fire år. Jeg har altid været tilfreds med mine Lowrance-lodder og derfor faldt valget på dem igen, da jeg skulle opgradere. Skærmen på min HDS-5 var begyndt at blive lidt for lille til de mange funktioner, som ekkolodsteknikken efterhånden kan, og GPS'en en smule for langsom til finpositioneringer i frivandet, så derfor valgte jeg at opgradere til større touch skærme med hurtigere intern 5 Hz GPS. 

Det samlede elektroniksæt til mit fremtidige fiskeri.

Mit nye sæt består af en Lowrance HDS 7 generation 2 Touch og en HDS 7m generation 2 Touch, som bliver sammenkoblet vha. et ethernetkabel, så de deler data. Af transducere er indkøbt en StructureScan HD 800/455 kHz transducer og en konventionel 200/83 kHz transducer.

En yderligere udvidelse er et Insight Genesis premium abonnement, hvor man gennem et webbaseret værktøj kan generere dybdekort udfra dybdelogninger gjort på lodderne. Det er også muligt at dele logninger (social mapping), så alle kan få glæde af hinandens logninger og gøre søerne mere komplette i deres dybdekort. Jeg vil under fremtidige ture logge og uploade, så jeg kan få præcise dybdekort til mit fiskeri, som er et utrolig vigtigt værktøj i jagten på de store rovfisk.

Sættet kommer primært til at blive brugt til pelagisk fiskeri efter sandart, men kommer til at følge mig under al mit fiskeri på søerne. Jeg glæder mig meget til at blive bekendt med lodderne og særligt StructureScan'en i frivandet. Jeg bilder mig selv ind, at jeg med tiden vil have en elektronisk fordel der vil give mig flere fisk i båden - men nu må vi se... :)

Undersøisk månelandskab

Da teamet var samlet i Sverige sidst, fandt vi vej til et å-tilløb, hvor vi søgte ly for vinden. Selve åen var meget eventyragtig med høje træer og total idyl.

Det var dog ikke kun over overfladen, at landskabet var eventyrligt. StructureScan afslørede undersøiske månelandskaber, som man ellers kun ser i promovideo'er.

Store kampesten og grundfjeld samt flere sunkne træer gjorde åens humusfarvede vand til en stor rovfiskestruktur. Åen havde også meget store dybdeforskelle og enkelte steder faldt dybden helt ned til 12 m. - i en relativt lille å! Var der nogen, som sagde pelagisk åfiskeri? :)

Da der skulle være knuder i søen, burde åen være et hotspot for dem og sandart i foråret og sommeren. Så det kan være, at vi på et tidspunkt skal tosse lidt rundt der med fireball og død agn. 

Fireball skal der til i den kolde tid!

Fiskeriet står lidt stille for mit vedkommende. Jeg har haft og planlægger lidt medeture til barndomssøerne for at fylde reserverne af fireball-skaller op til den kolde tid.

Michael er på i ferie Sverige og forsøger sig med lidt pelagisk fiskeri hinsidans, indtil videre uden held - det er en svær årstid! :(

Premiere !

Så blev det endelig 1. juni og den indespærrede fiskefeber kunne brændes af efter vores absolutte yndlingsfisk sandarten. Desværre var Nils optaget af eksamen, så teamet var halveret, men jeg fik forstærkning af en fiskeven og tidligere kollega Lars, som havde sin første vertikale sandart til gode. Jeg havde i den forbindelse lovet fangstgaranti, hvilket man jo ellers aldrig skal gøre.

Vi havde kun en halv dag til rådighed så aftalen gik på at starte tidligt, hvilket jeg bandede langt væk da uret ringede kl. 03.00, men op kom jeg da og afsted til søen. Vel fremme var det hurtigst muligt ud på søen og i gang med fiskeriet.
Lars havde medbragt det nye Lowrance HDS 7 Gen 2 touch, fantastisk instrument som virkeligt leverede et flot og detaljeret billede, både som traditionelt ekkolod, men også via downscan og den indbyggede StructureScan funktion. Det gik lidt trægt i starten, jeg fik dog en 3-4 fisk mens Lars lige fik styr på teknikken. Vi prøvede flere af de gængse pladser uden at finde fiskene, men efter endnu et pladsskifte gik det pludseligt stærkt.

En af de mange mellemfisk denne dag.

Her var der fisk, og nu havde Lars også fundet melodien, han tog den ene sandart efter den og efter kort tid havde han fanget flere sandarter denne dag end nogensinde før tilsammen, så allerede her var dagen en succes og min tidligere fangstgaranti opfyldt. Fiskene var en blanding mellem meget små sandart og en del mellemfisk omkring 1,5 kg mens vi manglede de større fisk. Pludselig får Lars et kanonhug og denne fisk er klart større, den lille vertikalstang må understøttes for at presse fisken til overfladen. 70 cm og 3,5 kg vejede denne flotte sandart som efter vejning og fotografering svømmede frisk tilbage til bunden igen.

Dagens største på 3,5 kg rent.

Vi blev på denne plads et stykke tid og det gode fiskeri fortsatte, dagens dybde var helt klart omkring 6m - 6,5m. Vi fik også en del pæne gedder og 2 aborrer, så søen viste sig fra sin gavmilde side denne flotte junidag. Lars skulle desværre tidligt hjem så vi måtte afbryde allerede inden middag.

En lidt slidt aborre. Bemærk det lækre Lowrance HDS 7 touch.

Efter at have sat Lars i land havde jeg lige et par timer mere på søen, jeg forsøgte samme sted som tidligere og det gav også et par fisk, men nu var det blæst op, hvilket gjorde det besværligt at fiske denne plads. På GPS'en fandt jeg en "glemt" plads, et meget lille område med en struktur på 6 meters dybde. Ekkoloddet viste masser af fisk så jeg smed en markør, og på dette lille område omkring markøren tog jeg 11 sandart i rap, der var ganske enkelt hug hver eneste gang jeg sejlede ind over. Fiskene var godt nok små, men det var nu sjovt alligevel. Efter dette gik turen hjemad, jeg nåede dog lige at hilse på Howald med flere, som også var på premiere fiskeri, de lå tæt på land i læsiden og hyggede sig i solen.

Howald hygger i solen

Kl. 15.00 var jeg hjemme igen og kunne se tilbage på en rigtig god premieredag i hyggeligt selskab og med så mange fisk at vi helt glemte at tælle dem. Synd at Nils ikke kunne være med, men jeg har hørt at han pønser på revanche i løbet af den kommende uge, så hold øje med bloggen.

Om transducere

Ekkoloddets sende- og modtagerenhed er transduceren og data fra transduceren bliver behandlet til et billede på vores ekkolodsskærme - men hvordan skal man tolke det?

Transduceren sender lydbølger gennem vandet. Lydbølgerne rammer objekter, som fisk og bunden, og bliver sendt tilbage og modtaget af transduceren. Da hastigheden af lyd gennem vand er kendt og tiden fra udsendelse og til modtagelse, kan ekkoloddet udregne afstanden til objektet. Keglens centrum vil give det kraftigste signal og udkanten af keglen vil give et svagere signal. Typisk har ekkolodder en farveskala for at graduere ekkoernes styrke. Eksempelvis har nedenstående ekkolodsbillede rød for svage ekkoer og gul for stærke ekkoer.

Ekkolodsbillede med rovfisk.

Lydbølgerne er typisk med en frekvens på 50, 83 eller 200 kHz. Frekvensen er antallet af lydbølger udsendt pr. tidsenhed. 50 kHz er eksempelvis 50.000 lydbølger pr. sekund. Jo højere frekvens, jo mere detaljegrad - dog benytter man sig af de lave frekvenser ved dybhavsfiskeri >100 m. da disse kan trænge længere ned i vandsøjlen.

Udbredelsen af lydbølgerne fra transduceren er i en kegleform. Det vil sige, at jo større dybden er, jo større areal dækker transduceren.

Almindelig transducere (ikke StructureScan- eller Sidescan-transducere) bliver kaldet 2-dimensionelle, da det billede man får på ekkolodsskærmen er i to dimensioner - men man skal huske, at det stammer fra en 3-dimensionel kegle.

Teamet kører med 200 kHz 20 grader og 83 kHz 60 grader.

Transduceren vil også fra producenterns side have angivet en transducervinkel, som er vinkel for udbredelseskeglen i vandet. Denne vinkel er typisk 10-60 grader og denne har betydning for hvor langt til siderne lydbølgerne udbreder sig. Mange transducere er "dual frequency"og brugeren kan vælge mellem to forskellige frekvenser og dertilhørende transducervinkel.

Med fare for at blive svinet til af Pythagoras eller andre mere matematikkyndige end jeg, har jeg anvendt trekantsrelationer for at finde dækningsdiameter og -areal for transducere. Trekantsopstillingen og de variable er opstillet i nedenstående figur.

Udfra den udregnede transducercirkels radius kan man udregne dækningsdiameteren og arealet af dækningen ved givne dybder. Eksempler er givet herunder for 20 og 60 graders transducere.

Eksempel på udregninger af transducerdækning.

At lave ovenstående udregninger har givet mig mere forståelse af, hvor meget man egentlig dækker med sit ekkolod på søen. Især under det hypede pelagiske fiskeri kan det være brugbart at vide, hvor meget ens transducer dækker i forskellige dybder. Det er eksempelvist ikke meget en 20 graders transducer dækker af vand...

Slut med elektronik-snak!

Sandartpremieren d. 1/6 nærmer sig og fandme om jeg ikke er lænket til eksamensbordet denne hellige lørdag - pisse fedt! :(

Michael er dog på vandet og der skulle gerne i den forbindelse falde en premiere-blogpost! :)

Knæk og bræk til alle!

Custom-made transducerstang

Jeg har endelig pensioneret min aluminiums TiteLok-transducerstang, som har fulgte mig mere eller mindre trofast gennem 8 år. Selve transducerstangen var blevet skæv og dens gab på rælingsspændingen på kun 5,5 cm., hvilket ikke så sjældent gav problemer med at kunne gabe over foreningbådenes rælinger, og stangens længde på kun 70 cm. har altid irriteret mig. Rælingsspændingen var heller ikke særlig solid, da den tit blev presset ud af vinkel, hvis man sejlede lidt friskt med elmotoren...

Så med inspiration fra det svenske Fiske-Feber og en meget hjælpsom samt metalkyndig svigerfar er min custom-made transducerholder blevet til. 

Transducerstangen i al sin fabelagtighed.

Selve konstruktionen er ikke rocket science, men ekstremt solid: En rustfri metalstang er blevet bukket 45 grader i den ene ende og to huller boret i den anden og min dobbelte-transducerholder skruet fast. Rælingspændingsbeslaget er lavet af en kraftig metal skruetvinge, hvor en metalplade er svejset på. På metalpladen er så svejset et metalrør, hvor metalstangen passer ned i. I røret er boret to gevind til bolte med fløjskruer. Disse bolte kan spændes ind på metalstangen, så man kan fiksere transducerstangen i den ønskede dybde. 

Zoom-in på rælingspændingsløsningen.

Løsningen er lidt grov og tung, men jeg er sikker på at det vil afhjælpe de problemer, som jeg havde med min gamle TiteLok. Metalstangen er 110 cm. så den burde kunne anvendes på joller med meget højt fribord samt brede rælinger (optil 30 cm.!) og test af spændingsstyrken var meget høj, så jeg tror at den vil kunne holde positionen i vandet, selvom man sejler rask til. 

Mht. det fremtidige fiskeri: Teamet har to pladser på en Øresund-turbåd 2. påskedag, så vi igen kan jage Sundets skæggede røvere. Rapport om turen kommer!

Ellers kan vi se i den meterologiske krystalkugle, at vejret efter påske skulle begynde at lugte lidt af det forsømte forår - endelig! Vi er klar, når isen bryder! :)

Ingen grund til sure miner, når vandet er blødt!