lørdag den 25. maj 2013

Om transducere

Ekkoloddets sende- og modtagerenhed er transduceren og data fra transduceren bliver behandlet til et billede på vores ekkolodsskærme - men hvordan skal man tolke det?

Transduceren sender lydbølger gennem vandet. Lydbølgerne rammer objekter, som fisk og bunden, og bliver sendt tilbage og modtaget af transduceren. Da hastigheden af lyd gennem vand er kendt og tiden fra udsendelse og til modtagelse, kan ekkoloddet udregne afstanden til objektet. Keglens centrum vil give det kraftigste signal og udkanten af keglen vil give et svagere signal. Typisk har ekkolodder en farveskala for at graduere ekkoernes styrke. Eksempelvis har nedenstående ekkolodsbillede rød for svage ekkoer og gul for stærke ekkoer.

Ekkolodsbillede med rovfisk.

Lydbølgerne er typisk med en frekvens på 50, 83 eller 200 kHz. Frekvensen er antallet af lydbølger udsendt pr. tidsenhed. 50 kHz er eksempelvis 50.000 lydbølger pr. sekund. Jo højere frekvens, jo mere detaljegrad - dog benytter man sig af de lave frekvenser ved dybhavsfiskeri >100 m. da disse kan trænge længere ned i vandsøjlen.

Udbredelsen af lydbølgerne fra transduceren er i en kegleform. Det vil sige, at jo større dybden er, jo større areal dækker transduceren.

Almindelig transducere (ikke StructureScan- eller Sidescan-transducere) bliver kaldet 2-dimensionelle, da det billede man får på ekkolodsskærmen er i to dimensioner - men man skal huske, at det stammer fra en 3-dimensionel kegle.

Teamet kører med 200 kHz 20 grader og 83 kHz 60 grader.
Transduceren vil også fra producenterns side have angivet en transducervinkel, som er vinkel for udbredelseskeglen i vandet. Denne vinkel er typisk 10-60 grader og denne har betydning for hvor langt til siderne lydbølgerne udbreder sig. Mange transducere er "dual frequency"og brugeren kan vælge mellem to forskellige frekvenser og dertilhørende transducervinkel.

Med fare for at blive svinet til af Pythagoras eller andre mere matematikkyndige end jeg, har jeg anvendt trekantsrelationer for at finde dækningsdiameter og -areal for transducere. Trekantsopstillingen og de variable er opstillet i nedenstående figur.


Udfra den udregnede transducercirkels radius kan man udregne dækningsdiameteren og arealet af dækningen ved givne dybder. Eksempler er givet herunder for 20 og 60 graders transducere.

Eksempel på udregninger af transducerdækning.

At lave ovenstående udregninger har givet mig mere forståelse af, hvor meget man egentlig dækker med sit ekkolod på søen. Især under det hypede pelagiske fiskeri kan det være brugbart at vide, hvor meget ens transducer dækker i forskellige dybder. Det er eksempelvist ikke meget en 20 graders transducer dækker af vand...

Slut med elektronik-snak!

Sandartpremieren d. 1/6 nærmer sig og fandme om jeg ikke er lænket til eksamensbordet denne hellige lørdag - pisse fedt! :(

Michael er dog på vandet og der skulle gerne i den forbindelse falde en premiere-blogpost! :)

Knæk og bræk til alle!

2 kommentarer:

  1. Fedt indlæg!

    Garmins Echo-serie kan i øvrigt vise den aktuelle dækningsdiameter MENS man fisker, hvilket særligt på større dybder giver lidt stof til eftertanke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god feature fra Garmins side! Så slipper man for at have laminerede tabeller med på søen...

      Deres nye EchoMap 70 ser også rigtig fed ud og især med deres 10 Hz-antenne.

      De nye Lowrance HDS Touch er nu heller ikke af vejen med deres indbyggede StructureScan og 5 Hz antenner.

      Det er et større våbenkapløb som Lowrance, Humminbird og Garmin har gang i! Men det kommer os fiskere til gode med al den udvikling. :)

      Slet