Kød-jigs leverer & ægte pelagisk debut

Teamet var spændte på, om fireball-fisket skalle eller løje ville kunne gøre en forskel på de efterårskolde sandarter. Michael var også røget i en svensk jigbar i weekenden og var kommet hjem med nogle Rozemeijer-jigs bla. Octotail, som også skulle testes. Derfor aftalte vi at spendere en eftermiddag på søen for at få syn for sagen.

Vi havde fra vejrprofeterne fået lovning på svag vind, men bådene i havnen vippede energisk og der var skumtoppe på bølgerne - ikke det nemmeste vertikalvejr.
Forfatteren kom selv direkte fra en forelæsning om Regulatory RNAs - Small RNAs with protein and RNA targets, derfor var det fedt at kunne blive blæst lidt igennem inden de første fiskepladser kom under båden.

Fireball-gedde i oprørt vand.

Vi spredte os på søen i to både for at få dækket noget vand. Jeg begyndte med at gennemlyse nogle pladser, som har givet rigtig fint med fisk sidste efterår. Enkelte ekkoer stod på toppene og en 3-kilos gedde kunne ikke stå for Vectra Vertical'en. Michael havde krydset rundt på en skrænt-pynt et par hundrede meter væk og da den træls vind bar et svagt udbrud lydende "For s$#%! i hel*#&§…" måtte jeg over og se, hvad fan&#! der foregik.

Flere gösar havde allerede været oppe og vende i Michaels båd og en pæn mistet (heraf det forbandende råb) - alle på en brun/hvid Octotail. Vinden var strid på pladsen og Michael havde vandet stående ind over hækken, så han tussede ind i læ på nogle nærliggende pladser. Jeg nassede lidt i området med min Vectra. Så jeg et ekko på loddet, huggede det også! De var helt vilde med mine skaller og løjer, men desværre var det mindre fisk, som ikke blev kroget og som stjal agnfisken. Beholdningen af kød-jigs svandt hurtigt, men et par halvanden kilos fisk fandt deres vej til afkrogning.

Fireball-gösta med Vectra Vertical'en i kæften. Bemærk fiskens
lille overskæg i form af en løjehalefinne! :)

Michael ringede fra læsiden og rapporterede om to fisk over 2 kg. og mange flotte ekkoer. Mine frosne fingre og bølgernes størrelse vendte båden og endnu en gang måtte jeg nasse på Michaels søgeegenskaber.

Forfatteren forsøger at finde læ bag den 

enorme zander på 2,6 kg. ;)

På skrænten vidnede SideScan om flere fine fisk spredt over et større område. Efter 5 minutter blev Vectra'en inhaleret og pæne rusk ved bunden afslørede en pæn sandart. Jeg fik hidkaldt Michael som skød nogle billeder af en fed efterårssandfisk på 2,6 kg. Den sidste skalle gav en 2 kg. sandart og jeg måtte se, om jeg kunne overliste nogen zanders med phthalaterfisk. 

Michael havde i nærheden taget en mindre fisk på bunden netop, som et pænt ekko tikkede ind pelagisk på 4 m. Den mindre sandart blev med lynets hast afkroget og Octotail'en sendt mod den pelagiske banan. Først reagerede den negativt og sank ned på 6 m., hvorefter Michael fulgte efter med jiggen. Intensiteten af ekkoet blev kraftigere og kraftigere under jiggen og endelig kunne Michael sætte krogen teamets første ægte pelagiske sandart. En fin fisk på 2,1 kg. blev foreviget og sendt tilbage i det kolde vand. 

Michael med teamets første ægte pelagiske sandart!

Lyset forsvandt stødt og den sidste time fik jeg et par 2-kilos og en håndfuld mindre sandarter på 7" Fin-S i Rootbeer Shiner og 20 cm. Sandeel Slug i blue/glitter.

Sandarterne kunne godt lide Octotail'en i farven Brown Perch.

Resultatet samlet for os begge på 5 timers fiskeri blev lidt over 30 sandarter optil 2,6 kg., nogle mindre aborrer og en gedde på omkring 3 kg, Vi var meget tilfredse med resultatet og især snitstørrelsen på sandarterne på omkring 1,5 kg. Fisk i den størrelse op opefter giver fantastiske hug. :) Kød-jigs'ene beviste deres værd og skal helt sikkert med på de fremtidige koldtvandsture!

Jeg smider et billede af Michaels pelagiske hug, når jeg har gennemgået logfilen.