søndag den 22. juli 2012

Undtagelsen som bekræfter reglen

Endnu en efterhånden traditionel søndagstur efter sandarter med vertikalstangen:

Jeg havde mit fædrende ophav, som for over 40 år siden havde fanget en, dengang sensationel, Furesø-sandart på levende agn - men dog ingen siden, med i båden. Dagens sø var en anden og årstallet i det 21. århundrede, men sandarten var det samme mål for dagens tur.

Efter lidt problemer med at finde en ledig båd, kom vi endelig på vandet sidst på formiddagen. Vejret viste sig fra sin pæne side med svag vind, drivende skyer og glimtvise solstrejf. Jeg fik instrueret min far i fiskeformen og fik udvalgt en lang række jigklassiskere og et par jokere fra grejkassen. Jeg forklarede, at sandarten typisk opholdt sig på områder med hård bund, at de kunne lokkes til hug ved at prøve en masse forskellige typer og farver af jigs, samt at hugperioderne var meget markante.

Som ammen i kirken tikkede de første sandart-bananer ind på loddet, da vi begyndte fiskeriet på en knold med hård bund på omkring 8-9 m. vand. Jeg tænkte med det samme overmodigt, at dette ikke kunne andet end straks at resultere i fisk i båden - men efter en times krydsen frem og tilbage med mange forskellige jigs, stod bananerne stadig på bunden og rynkede snuderne af vores gummidyr. Hybris og Nemesis var slået ned i båden!

Nu var gode dyr rådne, og jeg overvejede efter et jigskift at skifte plads. Den nyligt påmonterede jig stoppede sit fald mod bunden en meter for tidligt, og et modhug samt en kort fight efter var dagens første 2-kilos sandart en realitet. Hvad jeg havde gjort rigtigt ved jeg ikke, men min Flapp'n Shad i mojo sad helt bagerst i svælget på fisken - så et eller andet må være gjort rigtigt. Nu måtte hugperioden være igang - men nej... Pladsens mange fisk ville hverken have mojo eller andre lækkerier, og vi sejlede videre.


Undertegnede med et lidt lorent smil grundet sandfiskenes 
ændrede og udfordrende adfærd. Challenge accepted!

Et par pladser blev gennemlyst resultatløst, og en plads, tidligere fuld af mindre og ukritiske vampyrfisk, blev aktiveret på GPS'en.  Fiskene blev fundet på skrænten igen på 8-9 m. vand - lige efter bogen. Hvad ikke var efter bogen var fiskenes opførsel. Jeg satte en af Michaels joker-jigs (ZOOM Salty Super Fluke 4" i white pearl/chartreuse) på forfanget, og fik straks et hårdt hug af en 2,2 kilos sandart, som havde inhaleret jiggen fuldstændig. Den aggressive hugadfærd plejer at vise, at man har fået bingo i jig-lotteriet og at jiggen passer præcist på sandarternes omskiftlige humør. Dette var ikke tilfældet! Min joker-jig gav ikke flere fisk, og min far fik jigget sig til en pæn skribe sandart på vidt forskellige jigs (Fin-S, Rip Shaker, Playboy og Sea Shad) i forskellige farver, men der var intet mønster overhovet i hvad de foretrak. Én jig var lig én fisk! Og så skulle man ellers bare skifte jig for at fange flere.
Sandarternes meget individuelle opførsel forvirrede mig, jeg stirrede fortvivlet på mit jigudvalg og så mit stålsatte, teoretiske fundament smuldre - sandarten er og bliver en af de mest lunefulde fisk!

Ekkoloddet viste stadig mange fisk på bunden, og enkelt fisk fik også en hjerneblødning og hamrede på vores jigs, mens flertallet var fuldstændig uimponerede af alle vores vertikal-talenter. Det var dog glædeligt, at næsten alle fisk var pæne eksemplarer +2 kg. Min far fik, efter at have skiftet til en Rip Shaker i gold and glitter, en rigtig godt hug, som resulterede i en fuldstændig sammenkrøllet Edge-stang samt mange tunge rusk og udløb. Stangen blev flere gange presset under vandoverfladen og det tog rum tid inden en fin sandart var sikkert i nettet. Fisken blev vejet til 3,1 kg. (ny PR), fotograferet og beundret inden den blev sendt tilbage i søen.
Vinden var begyndte at tage til og efter et par fisk til os hver, besluttede vi os for at sejle i havn mens legen var god.

Efter over 40 år uden sandart var en ny, flot PR på 3,1 kg.  en 
realitet for min far. Det blev også dagens største. 

Status blev 8 sandarter optil 3,1 kg. på 7 timers fiskeri. Idag var den enkelte sandart i total kontrol over sin hugrefleks og de gængse teorier gik lidt fløjten. Jeg må indse, at den tidlige sæsons kamikaze-fisk er blevet omdannet til tvære sommersandart - tilbage til tegnebrættet... Det var i bund og grund forventligt med humørskiftet og humørsvingningerne er en væsentlig del af vertikal-gamet, som kan være meget frusterende og utrolig forløsende, når det endelig lykkes.
Lucio Fishing Team tager den næste tid udfordringen op for at knække sandartens sommerkrypterede jigpræferancer! :)

Knæk og bræk til alle i sommervarmen!

5 kommentarer:

  1. Ja, velkommen til ægte dansk sandartfrustration ;-) Har været der, og kommer der igen ;-)

    SvarSlet
  2. Har også haft min farmand med i gummi-raceren. Udsøgt hygge og ikke mindst fornøjelse.

    SvarSlet
  3. Hej Rasmus og Michael,
    Ja, sandartfrustrationen er stor for begge medlemmer af teamet i øjeblikket. Vi prøver at bryde koden den kommende weekend! Det var dog rigtig hyggeligt at have familie med på søen i søndags! :)

    SvarSlet
  4. Dejligt ærligt indlæg! Jeg kan til fulde sætte mig ind i frustrationerne! Du må trøste dig med, at de værste udfordringer med sandtøserne plejer at klinge af omkring månedsskiftet.

    SvarSlet
  5. Ser ud til at i måtte kæmpe for fiskene, tillykke til din papa med PR.

    SvarSlet