Pelagisk åbenbaring på svensk studietur

(Da både Michael og jeg har haft travlt med arbejde og flytning den seneste tid, har bloggen ligget lidt stille. Men det bliver der lavet om på nu. Følgende beretning er fra et fiskesats i Sverige d. 27-29/7.)

Michael og jeg havde endelig fundet en weekend i kalenderen, hvor vejret og tiden artede sig – så nu skulle der fiskes igennem hinsidans. 

Vi havde på forhånd lagt en slagplan og skulle hvert fald én dag på en ny sø, hvor gös skulle findes i fine mængder. Efter ankomst til sommerhuset, hægtning af gös-raceren på bilen, studering af lovende pladser på dybdekortet og nogle timers søvn, trillede vi afsted mod søen inden dæmringen. En tæt tåge omhyldede søen og vi sejlede blinde ud på det blikstille vand. Vores hjemmelavede lcm-basemap af søen kom os til gode, så vi kunne styre udenom øer og skær. Solen brændte tågen væk tidligt på formiddagen.

Skipper Michael i vertikal-raceren med bla. to ekkolodder,

mange kilo thalatherfisk og en skov af vertikalstænger på

styrepulten. Vi er klar til kamp i tågen!

Vi ankom til den første plads og krydsede fingre for gösarnes samarbejdsvilje. De første timer loddede vi en del fisk på forskellige pladser, men mange jigbytterier resulterede kun i to mini-zanders i båden. Vi lagde hjernen i blød og håbede på en hugperiode, men solen bagte og temperaturen nåede op på 28 grader, så vi var lidt pressede. Vi opdagede en båd, som ræsede rundt med grantoppe og dumpede dem på et specifikt spot, så søen er også genstand for fiskepleje.

Lidt oppe af formiddagen mødte vi en svensk vertikal-kollega. Vi udvekslede nogle ord, og han fortalte, at han havde held med pelagisk fiskeri med 7” Fin-S i naturlige farver. Han understregede sin pointe ved at tage to fisk lige opad os. Nu gik der lidt copycat i den. Reelt pelagisk var ikke muligt, da vi gerne begge skulle fiske effektivt hele tiden. Vores kompromis blev at sejle ved lav hastighed og släppe på lovende ekkoer på vores respektive lodder uden at stoppe båden. Efter lidt startproblemer fik vi tunet os ind fiskeriet. Flere fisk viste kun interesse for gummidyrene på skærmen og steg langsomt op for inspektion, men enkelte fisk steg med ekspresfart og man havde lige et par sekunder til at gøre sig klar til modhug – superfedt fiskeri! Huggene var hårde og kontante på vores Fin-S’er, men fiskene var i beskeden størrelse og ikke mange af dem oversteg 1 kg. Det spillede nu ingen rolle, da vi ikke før havde haft held med det pelagiske fiskeri, og nu endelig oplevede den succes, der giver tro på metoden.

Vi fik fisk på en del forskellige pladser og endte op med omkrig 15 små gösar – hvilket vi var godt tilfredse med da vi ikke havde nogen tidligere erfaringer med søen. Nu skulle vi i fremtiden bare finde de lidt større fisk. Vi sejlede lettere solbrændte i havn med en tro på morgendagens fiskeri.

Størrelsen af Fin-S'en syntes ikke at afskrække selv de

mindste fisk, som her har hugget på en 7" Arkansas Shiner

- jiggen svarer vel til 2/3 af fiskens længde... 

Næste fiskedag skulle bruges på en gamle sø-traver, hvor Michael havde loddet mange fisk på sin sidste tur. Vi lagde igen ud fra morgenstunden, men blev fra start drillet af vinden. Det blæste op i løbet af formiddagen og vi oplevede vind optil 10 m/s – ikke ligefrem enhver vertikalfiskers optimalforhold… Det var hårdt fiskeri med bølger og hård drift. Vi loddede kun moderate mængder fisk i lille størrelse og de var fuldstændig umulige. Vores sædvanlige mantra på sløve dage "ny plads, nye fisk, nye muligheder" blev gjort til skamme. Vi landede kun en mini-snoekbarsch hele dagen og sidst på eftermiddagen måtte vi kapitulere grundet vinden og opgivenhed. Furen er nu døbt Fesen og kommet i skammekrogen. Dog fik vi et boost, da vi så morgendagens vejr: Kongevejr med svag vind og ikke for meget sol.

På vej til hjem basen stoppede vi ved et efterhånden klassisk pizzasted, hvor vi altid får en pizza med det atletisk klingende navn Olympia. Indholdet er dog langt fra sportsudøverføde, da den mest består af kebab, dressing og pomfrittes – vi fik ikke mange grøntsager den weekend… Men det var lige hvad en udkørt vertikalfisker skal bruge for at genopbygge energidepoterne. Aftenen gik med lidt pimping af båden med måle- og grejklistermærker samt positionseksperimentering med benzinmotoren for en lavere planingshastighed og højere topfart.

Vi aftalte igen at prøve førstedagens sø og håbede på at kunne finde lidt større fisk; nogen må jo have dannet grundlag for den store årgang af kilosfisk.

Ved solopgang fyrede vertikal-raceren igen ud mod de lovende pladser tidligere fundet. Fiskene stod på pladserne og huggede stabilt over hele dagen på vores pelagisk fiskede jigs. Dybdekortet blev flere gange på turen grænsket og særligt en pynt udfor en ø gav rigtig champagnefiskeri med dobbelthug. Vi fik tilmed en lille gedde og en pæn aborre i båden, så weekenden bød også på en grand slam med rovfisketrioen.

Grådig aborre!

Vi slog også et smut ind omkring juletræsspottet og fik lidt billeder af det på StructureScan’en. Jeg uploader nogle billeder, når jeg har gennemgået ekkolodsfilen.

Vores timede og tilrettelagte plan klappede og vi nåede op på omkring 30 sandarter med et snit på kiloet – selvtilfredsheden bredte sig i båden! Vi fandt aldrig de store fisk, men de skal være et sted i søen – we’ll be back!

En af turens typiske lilla gösta taget på Guldmakrellen.

Summa sumarum var det fiskeantals og –vægtmæssigt en lidt tynd weekend – men vi havde det utrolig hyggeligt som altid og fik udvidet vores vertikalhorizont (kan man sige det?!). Årstiden taget i betragtning er alligevel resultat godkendt. Så vi var meget tilfredse, da vi trætte rullede imod danskerland igen. Det var fedt at kunne fiske igennem til det stod ud af begge ører – og 35 timers intensiv vertikalfiskeri på tre dage er en godkendt arbejdsindsats fra vores side.

Teamet håber på en fælles tur til det svenske igen til efteråret.

Vertikalraceren i fuld fart mod nye pladser - også i 

fremtiden!