Sløve bananer

Teamet havde sidste søndag (d. 12/8) planlagt et pelagisk sats på en større sjællandsk sø. Vi var ovenpå efter den svenske frivandssucces, og håbede på større fisk!

Vi havde booket to foreningsbåde med benzinmotor + vores egne elmotorer for at dække mest vand muligt. Fra solopgang tøffede vores lille vertikalflåde ud på den stille sø. Vi havde fået efterretninger fra en medfisker i havnen, at han dagen forinden havde fanget både gedder og en enkelt sandart på dørg med agnfisk på en plads med 15-20 m. vand. Vi begyndte forventningsfulde at krydse rundt i området og indimellem røg der en håndfuld forgængelige markerings-ostekugler udfra Michaels båd og den blev bakket tilbage chipsmakøringen og fisken. Og når der ryger en håndfuld chips over rælingen, kan man ligeså godt også kaste en håndfuld i ens egen gab.

Vi fandt begge rigtige fine ekkoer og Fin-S'er i alle regnbuens farver blev præsenteret. Ekko-bananerne reagerede sløvt og steg kun langsomt op og inspicerede. Vi prøvede alle mulige bevægelsesmønstre og fiskene hang tit på i flere minutter, indtil det blev for meget jiggings-lir for dem og de steg uimponerede ned på plads i dybet - fordømt og frustrerende!

Det var lidt svært at finde det store smil frem grundet 

det fesne fiskeri - men vejret var usandsynlig godt. :)

Vi ræsede søen rundt for at finde hugvillige fisk, men lige lidt hjalp det. Alle ekkoer var sløve i sommervarmen, og efter 8 timers fiskeri var markeringschips'ene spist, vi var udmattede og sejlede i havn med uforrettet sag. Sigtbarheden i søen var rigtig god og optil 3-4 m. Om dette har været grunden til fiskenes mistænksomhed overfor vores jigs, ved vi ikke. Men næste gang skal vi helt sikkert have skaller og løjer med til fireball for at gøre bedraget mere realistisk. Måske dette kan gøre udfaldet. Eller også var forholdene og årstiden måske bare ikke rigtige. Måske eller måske ikke… :)

Et typisk adfærdsmønster for dagens sløve bananer:
Interesse, inspektion og afvisning, samt desperation fra
fiskerens side... 

Resultatet blev, at vi begge havde fisket på 15-20 gode ekkoer hver. Da vi gjorde status, var vi begge temmeligt opgivende ovenfor søen, men bare et par dage efter har fiskefeberen begyndt at melde sig igen; for det var virkelig nogle store ekkoer som vi fiskede på. Det har ihvertfald potentiale for en ny sandart- og gedde-PR, hvis vi bare kan få dem til at hugge… Vi er tilbage på søen indenfor de næste par måneder med fornyede kræften for at få revanche. :)