mandag den 9. juli 2012

Lunefulde sommersandart

Søndag eftermiddag/aften blev spenderet på bedste vis: På vandet med to ligesindede i jagten på sandart med vertikalstangen.

Vi var faktisk hele tre Ni(e)ls'er i båden, hvilket jeg synes er lidt imponerende! Niels Becker, Nils O fra Predator Piscatores og undertegnede :)

Sandarterne var dog i perioder ikke helt imponerede af vores jigs, og der skulle kæmpes både for at finde koncentrationer af fisk og derefter at få dem til at hugge.
Mange pladser holdt kun på enkelte fisk, så vi ræste rundt mellem mange knolde, skrænter og plateauer. Den dybde, som holdt flest fisk, var omkring 7 m.

Becker havde modificeret en del Fin-S, som gav ham sandfisk i båden. Det trick skal jeg helt sikkert prøve selv. Billeder af Fin-S mutanter kommer på et tidspunkt.

Becker med sandart taget på en custom-made Fin-S

Sandarternes omskriftelige humør var tydeligt idag:

Den første del af eftermiddagen var det shad-jigs, som Fox's Ripshaker og SPRO's Playboy, i chatreuse farver, de huggede på - og kraftigt endda. Man måtte tit helt ned og hente den fuldstændig inhalerede jig bagerst i gabet. Vi fik pænt med fisk forskellige steder de første par timer. Man kunne tydelig se, at sandarterne var i hugget, da man tit på loddet så et rovfiske-ekko stige fra bunden op i en stime agnfisk - der var gang i jagten!

I løbet af aftenen udeblev huggene trods en del lodninger på pladserne. Vi skriftede meget mellem typer og farver, men Nils O fandt til sidst melodien med Fin-S i Mahi Mahi og landede flere pæne fisk lidt over 2 kg.

Predator Piscator med zander taget på guldmakrellen.

Resultatet blev omkring 20 sandarter optil lidt over 2 kg., 3-4 gedder optil 3 kg. og en enkelt aborre. Så det blev en aften med ufrivillige deltagelse af søens rovfiske-trio, action og udfordring af ens evne til at omstille sig til fiskenes humør. En rigtig god, udfordrende og lærerig tur i godt selvskab! :)

Undertegnede, som skipper, fik også dulmet 
fiskefeberen! :)

2 kommentarer: