Torsketid på Øresund

Teamet havde afgang fra Helsingør Nordhavn søndag morgen ved 8-tiden med turbåd. Turen var, som nævnt tidligere, en tur dedikeret til metoder, som passer til drivfiskeri og som minimerer antallet af fejlkrogede og skadede fisk.

Vi havde begge bundet bundglide-tackler til medefiskeriet efter torsk med sild, og alternativt var medbragt grej til dropshot og kastefiskeri.

Efter lidt leden efter sildene blev de fundet ved Kobberværket ved Helsingborgs sydhavn og vi fik endelig 20 stykker i kurven til medefiskeriet. Turen gik herefter nordpå til Trapperne nord for Helsingborg. Torskene var ifølge skipper på pladsen, men desværre umuliggjorde hård strøm fiskeriet. Sydpå var strømmen mere rolig og vi forsøgte endnu engang ved Kobberværket.

Torskene skulle ifølge skipper gå 2-4 m. over bunden og tacklerne blev hævet tilsvarende. Efter et drev mærkede jeg et par mindre træk i linen og jeg gav fisken nogle sekunder, hvorefter et modhug afslørede pæn tyngde i fisken. Efter en udramatisk fight kunne en trumle tyk sildeæder-torsk på 3,8 kg. komme op til beundring (og senere fortæring i paneret form - mums!). Den havde taget silden med hovedet først og det dobbelte krogsæt sad langt nede i dens store gab.

Forslugen torsk og forfrossen fisker.

Fiskeriet var meget trægt og ingen af de andre turbåde kunne berette om stabilt fiskeri. Båden flakkede rundt omkring Kobberværket og nedad sydkysten mod Hven, men meget få torsk kom ombord. Michael fik en pæn torsk-double med kastegrejet på 1,5 kg. stykket. og jeg tog en torsk i samme størrelse igen med medegrejet.

Et par sidste forsøg blev gjort nordpå igen, men strømmen var for strid, og vi måtte til sidst give op og sejle i havn ved 16.30-tiden.

Turen var fiskemæssigt meget mager og pladsvalgene noget diffuse, men det var lærerigt at snakke med mere garvede havfiskere om fiskeriet og få tips. Bundmede efter torsk skal vi helt sikkert prøve igen, da det er en produktiv, spændende og skånsom metode, som ikke så sjældent udfisker det konventionelle pirkefiskeri. Torsken kan vi godt udskrive good-will recepter til for andre med fiskefeber, når vores ferske hjemmebaner er stadig frosne...

Saltvandsforandring

Småfuglene pipper stadig forfrossent efter foråret i krattet udenfor. DMI's temperaturkurve kryber sig også langsomt op over de blå værdier den kommende uge - men udsigten til åbne søer er stadig uoverskueligt langt ude i fremtiden.

Teamet har fiskefeber til op over begge ører, og da et anderledes fiskemulighed bød sig, kunne vi ikke sige nej.

Næste søndag går turen til vinterklassiskeren Øresundstorsk med turbåd fra Helsingør. Dog er set-up'et for fiskeriet noget helt andet end tunge pirke, kosteskaftsstænger og fightende morfædre med flere tomme dåseøl i kurven end fisk. En hel turbåd er reserveret til alternative og eksperimenterende torskemetoder, som gerne skulle minimere antallet af torsk som bider med halen...

Michael og jeg har planer om at prøve bundmede-slæbetackle med hele sild, som har givet gode resultater for andre denne vinter. Ellers er lidt grej blevet kombineret så kraftigt dropshot og let kastepirkefiskeri også bliver muligt at forsøge sig med.

Denne nye horisontudvidelse gav mulighed for lidt grejindkøb for begge medlemmer...

For mit vedkommende er stangparken blevet udvidet med en Ultra Grand Cat 8' >300 g. og hjulparken med Penn Slammer 460, så kan torskebassen få det at slås med. :)

Vi krydser fingre for roligt vejr og sultne torsk, og kommer med en rapport om turen.

Den store kat og Slammer'en er klar til kamp!

Vertikal inline'er

Daiwa har altid domineret hjulmarkedet for vertikalfiskere med multihjulspræferencer grundet deres elegante Twitchin' Bar system. Nu har Daiwa udviklet en anderledes vertikalstang, hvis koncept jeg endnu ikke har set præsenteret i vertikalsammenhænge. Inline-stangen Aird Interline Vertical (6', 7-28 g.) skulle ifølge Bios give fænomenal følsomhed i klingen.

Jeg har selv ingen erfaringer med lnline-stænger og har kun set dem brugt til trollingfiskeri, hvor de har en ekstremt bøjelig klinge - hvilket overhovedet ikke rimer på vertikalfiskeri. Så jeg ved ikke rigtig, hvad man kan forvente sig af stangen andet end den påståede følsomhed...

Alt i alt en spændende og anderledes nyhed, som bliver spændende at se live, hvis den finder vej til danske grejbutikker. Hvis man ikke vil gå forgæves, burde det være muligt at bestille den hjem til sin lokale grejpusher gennem Skandinaviens Daiwa-forhandler Bios. 

Link: Fiskenyheter

Stingerfornyelse

Vinteren kan ikke finde ud af, om den vil lade foråret komme til eller lade sin kolde hånd blive liggende over landet.

En af fiskerens vintersysler er at gå grejet igennem efter den forgangne sæsons opslidende fiskeri. Jeg er gået mine jigs igennem og skiftet forfang på stingerkroge samt fyldt min flueæske med ekstra stingere op.

Jeg binder stingere til mine vertikaljigs af tyk fletline (0,35 mm. Spiderwire Invisibraid) med et loop i enden, så de er nemme at montere omkring jigkrogens øje. Dobbelt krogsæt til fireball er også af fletline eller 15 punds wire alt efter den befiskede søs indhold af Esox.

Jeg kan varmt anbefale at bruge et fluestik til forfangs- og stingerbinderi, da man kan fiksere krogen/hægten og koncentrere sig om forfangslinen og knuderne. 

Remedier til stingerproduktion

Ellers går jeg og pusler med ideer til en ny transducerholder og kasse til ekkolodstransport, men de flere kilometer ledning til ekkoloddet og StructureScan-boxen er ikke til at gøre mindre ligemeget hvordan man vender og drejer det... 

Hvem der bare havde den nye Lowrance HDS Touch med indbygget StructureScan - ærgerligt at den starter fra 12000 kr. som svarer til over 2 gange SU for en fattig studerende med Klude om sin Haand...

Oekojiggen

Det danske forbud imod salg af blyholdigt fiskegrej har afstedkommet en mangel på jighoveder i et lovligt materiale i de danske grejforretninger, som samtidig også tilfredsstiller kræsne specimenfiskeres krav om kvalitet.

Morten Edvars, manden bag forummet Esoxhunt og bæredygtigtfiskeri.dk, har skabt et jighovedkoncept, Oekojig, som efterkommer lov- og kvalitetskravene.

Oekojighoveder er af en legering med samme massefylde som bly, hvilket gør at jighovederne ikke bliver uhensigtsmæssigt store, som hvis man havde brugt et metal med en lavere massefylde end bly.

Erietype af Oekojiggen med Matzou Sickle-krog.

Jighovedtyperne er de kendte runde (7-20 g.), football (6-20 g.) og erie (5-20 g.).

Jigkrogene er i forskellige størrelser og fra kvalitetskrogproducenter som Gamakatsu, Owner, Mustad, VMC og Matzou Sickle. Magnumjighoveder til store geddejigs skulle også være på trapperne.

Af andet sænk i samme legering er stavformede dropshot-sænk (10 g.) med release svirvel og projektilsynk (kommer snart!).

Team'et er blevet begavet med et udvalg af forskellige Oekojigs og det umiddelbare indtryk er meget positivt. Jighovederne er meget pænt støbt og krogene, især Matzou Sickle, er superskarpe.

Lidt forskellige Oekojigs klar til kamp!

LFT tester under foråret og sommeren jighovederne i praksis til vertikalfiskeriet og en anmeldelse kommer i løbet af 2013.

Tjek Oekojig-webshoppen hvis du er interesseret i en miljøvenligt og kompromisløst kvalitetsjighoved made in Denmark!

Elektroniske fiskeforberedelser

I denne kolde tid er tiden til at lave forberedelser til den kommende sæson.

Teamet har kig på flere nye, spændende søer i både Danmark og Sverige. Da vores tid skal koordineres med familie, arbejde, skole og vejret er de effektive fisketimer på vandet begrænsede. For at effektivisere vores tid på vandet er det vigtigt at vide præcist, hvor man gerne vil fiske. 

Mange danske og svenske søer har dybdekort i papirform, som kan hjælpe én til at finde hotspots, men den eksakte position på en skrænt eller knold kan være svær at lokalisere, når man selv sejler rundt på en stor sø. Man kan komme til at lede længe uden at fiske effektivt under fx. vertical jigging. Jeg har fundet en løsning på problemet, som kan forberedes hjemmefra.

Jeg gør brug af indskannede dybdekort og Google Earth (GE). GE har en funktion, som hedder "Tilføj billedoverlejring", hvor man kan tilføje et billede direkte på GE's satellitbilleder. Ved at gøre billedet gennemsigtigt og justere størrelsen samt placeringen i GE kan man få dybdekortet over den ønskede sø til at ligge temmelig præcist ovenpå satellitbilledet af søen - vupti et elektronisk dybdekort på computeren. Man kan nu tilføje waypoints i GE til de skrænter, knolde, pynter osv. som man har udseet sig, eksportere dem til ens kombi-lod eller håndholdte GPS og tage dem med på søen. Har man så gjort forarbejdet ordentligt, kan man bare aktivere waypointet på GPS'en og navigere hjemmevant hen til en fiskeplads, hvor man aldrig har været før, og fiske på den med det samme. Dette er selvfølgelig forudsat af, at loggeren af papirkortet har gjort sit arbejde ordentligt...

Teamet har haft held med at ramme præcist indenfor 10-20 m. med hjemmelavede waypoints på eksempelvis knolde, som ville have taget rum tid at finde uden waypointet. :)

Prøv metoden og spar tid på nye søer! 

Eksempel på elektronisk dybdekort i Google Earth.

Filmanmeldelse: Vertikalfiske med jigg

• Fiske-Feber: Vertikalfiske med jigg (med Jörgen Larsson)
• Sprog: Svensk
• Undertekster: Svensk
• Længde: 51 minutter.

Denne film er den perfekte vertical jigging-intro for en begynder, da den forklarer alle de vigtigste falsetter af vertikalfiskeriet. Filmen er min personlige favorit indenfor de vertikal-film, som jeg har stiftet bekendtskab med. Filmen grundlagde mit eget vertikalfiskeri og jeg følger mange de råd, som filmen gav mig, til mit fiskeri i dag!

Man følger Jörgen Larsson en hel fiskedag på en svensk sø. Han fisker fra båd og bruger elmotor til at styre sig rundt på fiskepladserne.

Filmen indledes med en introduktion til de forskellige jigtyper (shad, v-tail osv.) og farver, og i hvilke fiskesituationer de fungerer bedst, samt forfang og hvorfor det er nødvendigt.

Fiskeriet indledes og Jörgen forklarer omkring gode pladser, bundhårdhed, dybde og bådkontrol . Efter lidt resultatløst fiskeri vises, hvordan man kan udvælge sig fiskepladser vha. et dybdekort. Han begynder at fange lidt små-gös (sandart på svensk), men er ikke tilfreds med de mange resultatløse hug. Et gennemgående tema i filmen er vigtigheden af at skifte jig indtil man finder en jigtype og farve, som trigger hugrefleksen kraftigt hos de til tider besværlige sandarter. En kommentar i filmen understreger, at ”Detta är en detalj som skiljer en toppfiskare från en genomsnittsfiskare.” Vi vil jo alle gerne være topfiskere!

Brugen og vigtigheden af en markør vises i praksis, og Jörgens foretrukne jigbevægelsesteknik forklares i detaljer.

Han fortsætter ved at bevise effektiviteten af det hyppige jigskifteri ved begynde at fange en del pæne gös på et par kilo på en hvid shad-jig, efter at have skiftet en del rundt på typer og farver. Han fanger en stor del af fiskene på et område, som han har fundet vha. ekkoloddet og markeret visuelt med en markør samt med et GPS-waypoint. Han fanger en del fisk i mellemklassen og bliver ved med at eksperimentere med jigs og fiskplads. Flimen byder også på en rigtig fin stor-gös på over 5 kg.

Til slut forklares om udrustningen: stang, hjul, flet line og jighoveder. Jørgen anvender en Daiwa Viento og forklarer fordelene ved et multihjul med Twitching Bar. Han runder af med et kort resume af de vigtigste aspekter for et effektivt vertikalfiskeri efter sandart.

Filmen har en bonus-sekvens, hvor Jörgen viser hvordan man rigger en vertikaljig med jighoved og laver en stinger-krog til. Det er meget let selv at efterligne de to rigningstyper ud fra filmen. Rigs’ene er for øvrigt meget effektive.

Filmen udkom som en del af en udgave af det svenske Fiske-Feber tilbage i 2008. Faktummet, at filmen ikke er produceret som et enestående element, men er et side-kick til Larssons pioner-vertikalartikler i skandinaviske fiskemagasiner, gør det endnu mere imponerende.

Filmen har en fin balance mellem informativ beskrivelse af fiskeriet og action med fight og fisk.

Desværre er det ikke noget teknisk vidunder: Da det begynder at regne og blæse på søen, går det i mikrofonen og skaber en del støj– men det er ikke noget stort irritationsmoment. Kameraføringen er en smule hjemmevideo-agtig – men jeg synes ikke det gør noget overhovedet, når indholdet er af så høj klasse! Jeg kan rigtig godt lide Larssons rolige og grundige tilgang til fiskeriet og forklaringerne. Mange fiskefilm, som bliver brandet til how-to-fish film, bliver enten for tekniske og kedelige eller skøjter hen over væsentlige metodedetaljer og udelukkende fokuserer på at spille høj teknomusik, få mange fisk i båden og have en rå attitude for at imponere seeren – problemet er, at seeren ikke, som nybegynder, ikke forstår teknikken bag og derfor ikke får særlig meget ud af det.

Filmens svenske sprog er ikke uforståligt, hvis man har lidt sprogøre og undetekster hjælper til at afkode utydelige ord.

Thumbs up til Jörgen Larsson for en super film!

Den kan kun købes over Fiske-Febers hjemmside her.

Jeg rater den til 5/5.