torsdag den 23. august 2012

Filmanmeldelse: In Depth Predator Fishing with Luc Coppens


  • SVA Productions: In Depth Predator Fishing with Luc Coppens
  • Længde: 75 minutter.
  • Sprog: Hollandsk
  • Undertekster: Engelsk (ringe kvalitet)

Luc Coppens er en af Europas bedste vertikalfiskere, og derfor var spændingen stor da en fiskefilm med ham i hovedrollen blev produceret. Filmen lovede at inkludere sekvenser indeholdende dropshot-, vertikal- og fireballfiskeri - så jeg var virkelig hooked først gang, jeg satte skiven i afspilleren.

Sproget er hollandsk, men tekstet engelsk. Tekstningen er dårligt engelsk og skrevne slangforkortelser gør det hele meget uprofessionelt. Mange af filmens grafiske effekter er virkelig fesne og kameraførelsen er ikke i top.

Filmen starter med ringe skuespil, hvor filmens vært og Luc bliver enige om at lave en film, som omhandler beskrivelse af vertical-, dropshot- og fireballfiskeri.

Dropshotfiskeriet fra opankret båd indledes med en meget kort beskrivelse af grej. En beskrivelse af selve dropshot-forfanget med knuder og kroge forklares fint i detaljer med afveksling af Luc som fanger en del mindre sandarter på metoden.
Luc fisker i en sekvens dropshot fra drivende båd uden at forklare noget om, eksempelvis bådkontrol, hastighed eller andet – så det får man ikke særlig meget ud af. Til slut fisker han fra land i en hollandsk havn, men forklarer ikke noget om pladsvalg eller andre faktorer.

Vertikalfiskeriet indledes med en fin beskrivelse af vertikalstangens aktion og line- samt forfangvalg. Forskellige jigs og jighoveder bliver også nævnt. Desværre forklares stangbevægelser og fisketaktik næsten ikke, så man er lidt overladt til selv at gætte sig til det meste. Dog vises, hvordan man rigger en vertikaljig på jighoved og stinger, og det er udemærket beskrevet.

Fiskeballfiskeriet bliver kort forklaret med selve rigget, hvilket er fint. Fiskeriet begyndes og nogle sandart fanges på med metoden, men mere gøres der ikke ud af det. Man har ikke nogen forklaring af, hvilke typer agnfisk han anvender eller hvordan der fiskes.

Til slut beskrives almindeligt jigfiskeri fra land og båd. Stang, hjul og line bliver gennemgået og Luc fanger et par fiske fra båd og land, samt viser lidt pladsvalg fra båd.
Filmen har lidt bonusmateriale. Her er par minutters ekstra fightsekvenser og et interview, hvor Luc bliver spurgt om hans største fiskeoplevelse. Da han er halvvejs igennem historien får han hug af en mindre sandart og den landes, og klippet stoppes. Man får aldrig historiens slutning. Og det synes jeg er meget symptomatisk for filmen.

Opsummering:

Filmen er desværre ikke beskrivende og grundig nok til at kunne forklare en nybegynder fiskeriet, og den er ikke teknisk nok til at kunne lære garvede vertikalfiskere noget som helst. Filmen er altså ikke særlig in depth.

Jeg synes, at en fiskefilm med metodebeskrivelse skal være grundig og med afveksling mellem forklaring og praktisk udførelse – samt fights og fisk som bevis for metodens virkning. Denne film formår ikke rigtig at gøre nogen af delene tilfredsstillende. Jeg gav i sin tid 250 kr. for filmen, og det er den ikke værd!

Jeg håber, at Luc vil forsøge sig igen med en ny film i bedre kvalitet, som de produkter han udviklede i sin tid hos Fox.

For at rate filmen giver jeg den: 2/5.


søndag den 19. august 2012

Sløve bananer

Teamet havde sidste søndag (d. 12/8) planlagt et pelagisk sats på en større sjællandsk sø. Vi var ovenpå efter den svenske frivandssucces, og håbede på større fisk!

Vi havde booket to foreningsbåde med benzinmotor + vores egne elmotorer for at dække mest vand muligt. Fra solopgang tøffede vores lille vertikalflåde ud på den stille sø. Vi havde fået efterretninger fra en medfisker i havnen, at han dagen forinden havde fanget både gedder og en enkelt sandart på dørg med agnfisk på en plads med 15-20 m. vand. Vi begyndte forventningsfulde at krydse rundt i området og indimellem røg der en håndfuld forgængelige markerings-ostekugler udfra Michaels båd og den blev bakket tilbage chipsmakøringen og fisken. Og når der ryger en håndfuld chips over rælingen, kan man ligeså godt også kaste en håndfuld i ens egen gab.

Vi fandt begge rigtige fine ekkoer og Fin-S'er i alle regnbuens farver blev præsenteret. Ekko-bananerne reagerede sløvt og steg kun langsomt op og inspicerede. Vi prøvede alle mulige bevægelsesmønstre og fiskene hang tit på i flere minutter, indtil det blev for meget jiggings-lir for dem og de steg uimponerede ned på plads i dybet - fordømt og frustrerende!

Det var lidt svært at finde det store smil frem grundet 
det fesne fiskeri - men vejret var usandsynlig godt. :)

Vi ræsede søen rundt for at finde hugvillige fisk, men lige lidt hjalp det. Alle ekkoer var sløve i sommervarmen, og efter 8 timers fiskeri var markeringschips'ene spist, vi var udmattede og sejlede i havn med uforrettet sag. Sigtbarheden i søen var rigtig god og optil 3-4 m. Om dette har været grunden til fiskenes mistænksomhed overfor vores jigs, ved vi ikke. Men næste gang skal vi helt sikkert have skaller og løjer med til fireball for at gøre bedraget mere realistisk. Måske dette kan gøre udfaldet. Eller også var forholdene og årstiden måske bare ikke rigtige. Måske eller måske ikke… :)

Et typisk adfærdsmønster for dagens sløve bananer:
Interesse, inspektion og afvisning, samt desperation fra
fiskerens side... 

Resultatet blev, at vi begge havde fisket på 15-20 gode ekkoer hver. Da vi gjorde status, var vi begge temmeligt opgivende ovenfor søen, men bare et par dage efter har fiskefeberen begyndt at melde sig igen; for det var virkelig nogle store ekkoer som vi fiskede på. Det har ihvertfald potentiale for en ny sandart- og gedde-PR, hvis vi bare kan få dem til at hugge… Vi er tilbage på søen indenfor de næste par måneder med fornyede kræften for at få revanche. :)

torsdag den 16. august 2012

Family Guy

Endnu et lidt forsinket blogindlæg, denne gang fra 3/8-5/8.

Efter teamets tur til det svenske i sidste weekend med 35 timers vertikalfiskeri skulle man jo tro, at fiskelysten var stillet - men tværtimod! Og da chancen for endnu en lang weekend i det svenske bød sig, ja så var det bare om at slå til. Denne gang var familien dog med, så det var med at sno sig for at få maksimal fisketid. 
Jeg havde aftalt med min yngste søn, at han skulle med ud om lørdagen og så måtte jeg jo nødvendigvis selv ud og tjekke forholdene om fredagen så jeg kunne garantere ham fisk. :)

Som sagt så gjort: tidligt op og afsted til den nye sø fra sidste weekend. Der var mange fisk at se på ekkoloddet og de var ganske medgørlige denne gang. Fiskeriet gik fint og selv om jeg prøvede lidt af hvert var det stadig de naturlige farver der gav fisk. Gode jigs denne dag var især Shaker fra Lunker City og en slatten split tail fra Rozemeijer begge i Arkansas Shiner-farver.

Endnu en minigös, hvor gemmer de store sig?

Fiskene var desværre ikke vokset siden sidst... :) Langt de fleste lå på 40-50 cm.

Midt på dagen blev vinden for slem, så jeg ankrede op og forsøgte med lidt dropshotfiskeri; en metode som jeg ellers kun har anvendt til aborrerne, men det virkede skam også fint til sandarterne den dag. Der var mange kontakter, men da jeg kun brugte nose-hook på en lang Sneaky Worm var det ikke let at kroge fiskene, men en utrolig underholdene metode, som helt klart virker på andet en aborrerne! Det var i øvrigt dejligt, at alle fisk, som blev taget på drop shot denne dag var kroget let i overlæben og lige så fint kunne afkroges og sendes tilbage i søen.

Næste dag var dedikeret til familietur med junior, desværre havde vejrudsigten ændret sig lidt over natten og vi måtte finde os i en del vind på søen. Jeg lagde båden i læ af en lille ø og besluttede ikke at fiske selv, men kun supportere junior, som fiskede vertikalt for første gang og aldrig havde fanget en sandart. På trods af blæsten fik han hurtigt 5 gös samt en del missede hug.



Junior med sin første sandart.
Efter en time mente han dog at det var tid til at gå i land på øen og nyde madpakken samt alle de snacks jeg havde medbragt for at trække tiden, hvis nu fiskeriet var trægt (alle kneb gælder). Nu blev det mest til hygge på den lille ø for vinden var ganske kraftig og fiskeriet blev derfor svært. Alt i alt en god dag i familiens tegn.

Søndagen var vinden igen svag, så jeg fik lige smuttet en morgentur ind i programmet, jeg brugte en del tid på at sejle rundt og lede efter pelagiske fisk med lidt størrelse på, men det gik ikke rigtig efter planen, så jeg endte inde på det lave og tonsede mini-gös igen - det bliver sgu lidt trættende i længden. Man bliver dog gang på gang forbløffet over den grådighed, de små fisk kan udvise. Fisken på nedenstående billede er 19 cm lang og det samme er jiggen.

Efter 6 dages fiskeri over 2 weekender følte man sig godt brugt og de små sandarter kunne ikke vække fiskelysten, så jeg endte turen med at sejle rundt og logge dybder på de spændende steder, så Nils kan udrette mirakler med DrDepth og lave detaljerede dybdekort til fremtidigt brug.

Grådig gös i samme størrelse som jiggen.

onsdag den 15. august 2012

Pelagisk åbenbaring på svensk studietur

(Da både Michael og jeg har haft travlt med arbejde og flytning den seneste tid, har bloggen ligget lidt stille. Men det bliver der lavet om på nu. Følgende beretning er fra et fiskesats i Sverige d. 27-29/7.)

Michael og jeg havde endelig fundet en weekend i kalenderen, hvor vejret og tiden artede sig – så nu skulle der fiskes igennem hinsidans. 

Vi havde på forhånd lagt en slagplan og skulle hvert fald én dag på en ny sø, hvor gös skulle findes i fine mængder. Efter ankomst til sommerhuset, hægtning af gös-raceren på bilen, studering af lovende pladser på dybdekortet og nogle timers søvn, trillede vi afsted mod søen inden dæmringen. En tæt tåge omhyldede søen og vi sejlede blinde ud på det blikstille vand. Vores hjemmelavede lcm-basemap af søen kom os til gode, så vi kunne styre udenom øer og skær. Solen brændte tågen væk tidligt på formiddagen.





Skipper Michael i vertikal-raceren med bla. to ekkolodder,

mange kilo thalatherfisk og en skov af vertikalstænger på
styrepulten. Vi er klar til kamp i tågen!

Vi ankom til den første plads og krydsede fingre for gösarnes samarbejdsvilje. De første timer loddede vi en del fisk på forskellige pladser, men mange jigbytterier resulterede kun i to mini-zanders i båden. Vi lagde hjernen i blød og håbede på en hugperiode, men solen bagte og temperaturen nåede op på 28 grader, så vi var lidt pressede. Vi opdagede en båd, som ræsede rundt med grantoppe og dumpede dem på et specifikt spot, så søen er også genstand for fiskepleje.

Lidt oppe af formiddagen mødte vi en svensk vertikal-kollega. Vi udvekslede nogle ord, og han fortalte, at han havde held med pelagisk fiskeri med 7” Fin-S i naturlige farver. Han understregede sin pointe ved at tage to fisk lige opad os. Nu gik der lidt copycat i den. Reelt pelagisk var ikke muligt, da vi gerne begge skulle fiske effektivt hele tiden. Vores kompromis blev at sejle ved lav hastighed og släppe på lovende ekkoer på vores respektive lodder uden at stoppe båden. Efter lidt startproblemer fik vi tunet os ind fiskeriet. Flere fisk viste kun interesse for gummidyrene på skærmen og steg langsomt op for inspektion, men enkelte fisk steg med ekspresfart og man havde lige et par sekunder til at gøre sig klar til modhug – superfedt fiskeri! Huggene var hårde og kontante på vores Fin-S’er, men fiskene var i beskeden størrelse og ikke mange af dem oversteg 1 kg. Det spillede nu ingen rolle, da vi ikke før havde haft held med det pelagiske fiskeri, og nu endelig oplevede den succes, der giver tro på metoden.

Vi fik fisk på en del forskellige pladser og endte op med omkrig 15 små gösar – hvilket vi var godt tilfredse med da vi ikke havde nogen tidligere erfaringer med søen. Nu skulle vi i fremtiden bare finde de lidt større fisk. Vi sejlede lettere solbrændte i havn med en tro på morgendagens fiskeri.

Størrelsen af Fin-S'en syntes ikke at afskrække selv de
mindste fisk, som her har hugget på en 7" Arkansas Shiner
- jiggen svarer vel til 2/3 af fiskens længde... 

Næste fiskedag skulle bruges på en gamle sø-traver, hvor Michael havde loddet mange fisk på sin sidste tur. Vi lagde igen ud fra morgenstunden, men blev fra start drillet af vinden. Det blæste op i løbet af formiddagen og vi oplevede vind optil 10 m/s – ikke ligefrem enhver vertikalfiskers optimalforhold… Det var hårdt fiskeri med bølger og hård drift. Vi loddede kun moderate mængder fisk i lille størrelse og de var fuldstændig umulige. Vores sædvanlige mantra på sløve dage "ny plads, nye fisk, nye muligheder" blev gjort til skamme. Vi landede kun en mini-snoekbarsch hele dagen og sidst på eftermiddagen måtte vi kapitulere grundet vinden og opgivenhed. Furen er nu døbt Fesen og kommet i skammekrogen. Dog fik vi et boost, da vi så morgendagens vejr: Kongevejr med svag vind og ikke for meget sol.

På vej til hjem basen stoppede vi ved et efterhånden klassisk pizzasted, hvor vi altid får en pizza med det atletisk klingende navn Olympia. Indholdet er dog langt fra sportsudøverføde, da den mest består af kebab, dressing og pomfrittes – vi fik ikke mange grøntsager den weekend… Men det var lige hvad en udkørt vertikalfisker skal bruge for at genopbygge energidepoterne. Aftenen gik med lidt pimping af båden med måle- og grejklistermærker samt positionseksperimentering med benzinmotoren for en lavere planingshastighed og højere topfart.

Vi aftalte igen at prøve førstedagens sø og håbede på at kunne finde lidt større fisk; nogen må jo have dannet grundlag for den store årgang af kilosfisk.

Ved solopgang fyrede vertikal-raceren igen ud mod de lovende pladser tidligere fundet. Fiskene stod på pladserne og huggede stabilt over hele dagen på vores pelagisk fiskede jigs. Dybdekortet blev flere gange på turen grænsket og særligt en pynt udfor en ø gav rigtig champagnefiskeri med dobbelthug. Vi fik tilmed en lille gedde og en pæn aborre i båden, så weekenden bød også på en grand slam med rovfisketrioen.

Grådig aborre!

Vi slog også et smut ind omkring juletræsspottet og fik lidt billeder af det på StructureScan’en. Jeg uploader nogle billeder, når jeg har gennemgået ekkolodsfilen.

Vores timede og tilrettelagte plan klappede og vi nåede op på omkring 30 sandarter med et snit på kiloet – selvtilfredsheden bredte sig i båden! Vi fandt aldrig de store fisk, men de skal være et sted i søen – we’ll be back!

En af turens typiske lilla gösta taget på Guldmakrellen.

Summa sumarum var det fiskeantals og –vægtmæssigt en lidt tynd weekend – men vi havde det utrolig hyggeligt som altid og fik udvidet vores vertikalhorizont (kan man sige det?!). Årstiden taget i betragtning er alligevel resultat godkendt. Så vi var meget tilfredse, da vi trætte rullede imod danskerland igen. Det var fedt at kunne fiske igennem til det stod ud af begge ører – og 35 timers intensiv vertikalfiskeri på tre dage er en godkendt arbejdsindsats fra vores side.

Teamet håber på en fælles tur til det svenske igen til efteråret.

Vertikalraceren i fuld fart mod nye pladser - også i 
fremtiden!