Viser opslag med etiketten dørgefiskeri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dørgefiskeri. Vis alle opslag

lørdag den 21. november 2015

Efterårsture efter gedden

Det er blevet til et par geddeture den sidste måned og der er i den forbindelse også kommet lidt fisk i båden.

Jeg var på søen med min fluefiskende kammerat Sune i rigtigt geddevejr med regn og strid vind. Vinden var faktisk så strid, at de normale pladser på søen ikke kunne fiskes med spin og flue. Så vi var nødt til at søge nye græsgange og efter et par timer fandt vi et mindre område i en vig med læ, hvor der stod en del fisk på omkring 2 m. vand. Jeg fiskede Buster Jerk og fik ved bådkanten en godkendt gedde - meget visuelt hug!

Gedder på Buster'en.

Sune fik nogle mindre gedder i løbet af dagen på flue, men størrelsen manglede lidt på dem. Sidst på dagen før udlægningen af et nye kast lå Sunes flue stille lige under overfladen, men i næste øjeblik forsvandt den i en trykbølge. Fisken nåede vi ikke at se, da den snuppede fluen. Fluestangen bøjede pænt, men vi regnede umiddelbart med en mindre fisk igen.

Flex på fluestangen!

Efter 5 minutters max flex på fluestangen med langsomme og konstante udløb langs bunden kom en superfin gedde til overfladen. Fisken vejlede lige under 5 kg. og var i super kondition. Perfekt afslutning på en god dag, hvor vi sammen fik et dusin gedder i båden.

Flot efterårsgedde lige under 5 kg. på flue.

Jeg har også været en tur ude med min far Kim, som ligesom mig også er medlem af LF. Vi dørgede rundt med woblere fra Westin i det kolde efterårsvejr.

Jätte Multi-Jointed en favorit hos Kim og gedderne. 

Gedderne var svære i dag og de andre både i søen meldte også om dårligt fiskeri, men vi fik samlet 4 gedder optil lidt over 3 kg. sammen, så alt i alt en fin tur. :)

Efterårsgedde taget på dørg.

Jeg håber at kunne komme ud og forsøge efter aborren eller måske sandarten inden længe, hvis vejret og tiden tillader det. 

mandag den 18. marts 2013

Woblere til velvoksne sømkasser

Til et ambitiøst mål med en +10 kg. gedde til begge team-medlemmer må man indkøbe ambitiøse agn til dørgefiskeriet... Det er flere år siden jeg selv har dørgefisket sidst, da jeg selv aldrig har haft det store held med det. Men de mange rapporter med flotte gedder taget på dørg med store kunstagn giver blod på tanden til at forsøge sig.

Mantraet store agn, store fisk håber jeg kommer til at holde, da indkøbet er magnumwoblere fra Savagear. 3 stk. af den nye 3D Herring wobler på 22 cm. og 121 g. samt 3 stk. Butch wobler på 21 cm. og 109 g.

Lækre 3D Sild!

Krogene, som er monteret som standard, synes at være af god kvalitet, så for engang skyld skal man ikke skifte dem som det første inden de kan bruges.

Butch'er klar til kamp!

Planen er at dørge woblerne bag paravaner for at afsøg mest mulig vand på de større sjællandske søer som vi råder over.

Begge woblertyper er flydende, så det passer fint med at man kan bremse båden op ovenpå lovende ekkoer og forsøge med lidt pelagiske fiskeri uden at skulle være nervøs for at woblerene sætter sig i snags.

Vi glæder os til at søsætte woblerne i et par nye søer den kommende sæson og håber at de kan tirre de helt store geddemadammer til hugfrenzy!

fredag den 21. december 2012

Filmanmeldelse: Dørgefiskeri efter sandart

  • Fiske-Feber (Sverige): Dørgefiskeri efter sandart (med Jörgen Larsson)
  • Længde: 38 minutter.
  • Sprog: Svensk
  • Undertekster: Dansk eller svensk.

Filmen er en guide til at komme i gang med sandartdørgefiskeri med woblere og giver en god præsentation både af den tekniske side af fiskeriet og viser, at man virkelig kan fange nogle store, flotte sandarter med dørgefiskeri.

Filmen indledes med Jörgens motivation for dørgefiskeriet efter pelagiske sandart og han fortæller, hvorfor sandarten, som rovfisk, fascinerer ham.

De forskellige wobler-typer, forfang, fiskehastighed, fiskedybde og rigs forklares. Han viser blandt andet klassiske sandart-woblere som Bomber 15(A)/16(A) og Nils Master Invincible (fedt navn!) i 15 cm.

Man følger Jörgen på en hel fiskedag på søen med woblere efter båden. Fiskeriet begyndes og Jörgen indleder med at fiske med paravaner og woblerne midtvands. Han anbefaler at fiske omkring de dybeste områder i søen eller i nærheden af disse. Hugperioderne i filmen er meget markante. Han anbefaler at man forsøger at ændre fiskedybden konstant for at tune sig ind på sandartens favoritdybde, som sagtens kan ændre sig flere gange i løbet af en fiskedag.

Jörgen ændrer fiskdybden og woblertypen flere gang og fanger mange store sandart optil 6 kg. ved at fin-tune sit fiskeri, og beviser derved sine råds effektivitet. Efter en død periode med fiskeri i mellemvandet, sadler Jörgen om og fisker i stedet nær bunden og fanger igen fisk. Senere kan han se på ekkkoloddet, at sandarterne igen stiger op i vandet igen og sadler igen om – og igen begynder det at give fisk i båden.

Et resume for dagens resultat og de vigtigste pointer omkring dørgefiskeriet afslutter en meget informativ og spændende film.

Opsummering:

Filmen er sædvanlig god Larsson-stil og giver et godt indblik i dørgefiskeriet. Han giver én en idé om, hvordan man kan begynde sit fiskeri og hvilke fejl som man skal prøve at undgå for at få mest ud af tiden på vandet. Filmen virker professionel og kameraføring samt grafik er udmærkede. Jeg er ikke selv så interesseret i dørgefiskeri, fordi man ikke selv oplever hugget. Men filmen er stadig spændende, og giver en god introduktion hvis man selv vil i gang og prøve kræfter med dørgefiskeriet. Filmen er en følge-DVD til en tidligere udgave Fiske-Feber, men kan købes over den svenske Fiske-Febers webshob her.

Jeg rater den til 4/5.