Første fisketur i umindelige tider

Så blev det endelig en tur på søen i denne weekend!

Jeg fiskede eftermiddag/aften, sov i båden og fiskede morgen/formiddag. Målet er stadig pelagisk sandart på jig.

Eftermiddagen startede fint med en rigtig flot og velnæret 5+ gedde, som tog en 8" Twinteez. Rovfiskene stod generelt for dybt til at fisket >10 m. og var svære at finde. I løbet af aftenen blev fiskeriet endnu mere udfordrende pga. enorme stimer af småfisk som steg op fra bunden og fyldte hele ekkolodsskærmen fra 10 m. og op. Det blev ikke til flere fisk inden jeg krøb i soveposen.

5+ gedde med selvudløseren.

Telefonen brummede kl. 4 og mindede mig om, at der var sandart der skulle fanges. Jeg var temmelig radbrækket efter en nat på en komfortabelt leje af glasfiber - jeg havde glemt et liggeunderlag...

Agnfiskene var en smule mere spredt og ekkoerne var i en fiskbar dybde. I de tidlige morgentimer lykkedes mig at få to gedder på 3 og 4 kg. til at nappe min jig, men opad morgenen og formiddagen blev det svært. Svag vind og høj sol gjorde fiskene utrolig sky og det var ikke til at stoppe på med båden, men strøg bare ned i dybet så snart man forsøgte.

Morgenstund har jig i kæft - for gedderne ihvertfald!

Alt i alt en god tur med en lille samling fine gedder, som selvfølgelig blev genudsat. Dejligt at være i frivandet igen, selvom det desværre blev uden sandart denne gang. 

Mulighederne blæser væk

Efter en hektisk periode med fokus på studie, har jeg endelig tid til fiskeri i påskeugen. Jeg vil især gerne på årets første vertikal-sandarttur. Desværre er vejret ikke enig i mine planer og har skruet gevaldigt op for vinden, som blæser mulighederne væk... :(

Træls udsigt for en vertikalfisker!

Slutningen af påsken giver måske en mulighed for en tur, hvis udsigten bedrer sig. Det varme forårsvejr har allerede fået en stor del af gedderne på leg, så det er et spørgsmål om kort tid før sandarten følger trop, hvis varmen fortsætter. Man skal ihvertfald ikke hænge for længe i bremsen i april, hvis man vil have en sværvægter-sandart i båden inden legen - jeg håber at muligheden snart byder sig! :)

Foredrag med Jörgen Larsson og nyheden Westin Megateez

Onsdag d. 4. marts var teamet til foredrag i Farum, hvor Jörgen Larsson fra Westin skulle tale om taktik til at fange store sandart på pelagisk vertikalfiskeri samt store aborre på diverse spinneteknikker. Foredraget var rigtig spændende og Larsson delte ud af sin enorme viden, så jeg tror, at alle selv garvede og nybegyndere fik tips samt noget at tænke over. Jeg kan kun anbefale ligesindede at deltage, hvis Larsson igen gæster Danmark med foredrag!

Jörgen Larsson tegner og fortæller om pelagisk vertikalfiskeri.

Jeg fik selv mulighed for at tale kort med Jörgen og fik ved den lejlighed en Slimteez jig i en farve, som aldrig kom i produktion. Farven er meget lig Lunker City's Electric Watermelon og er kommet i grejkassen monteret med et propelhoved, så må vi se om sandarterne kan lide en relativ unik farve. :)

Westin Slimteez i ukendt farve. 

Af 2015-nyheder jeg har suppleret med et par farver af den nye Westin Megateez 8" til det pelagiske vertikalfiskeri. Jiggen har en meget bred profil samt en såkaldt mermaid tail, som også har en meget bredere profil end den konventionelle splittail og derfor flytter mere vand. Den bliver spændende at teste i den nye sæson.

Westin Megateez 8".

Fiskeri er der ikke noget af for tiden, men jeg håber, at der bliver mere tid til det i slutningen af april.

Sandart ala orange

Dette er ikke en madopskrift på sandart med appelsin, men i stedet billeder af en sandart fra det svenske med en særpræget farve, som det ses af nedenstående billeder. Fisken fangede vi på vores seneste tur i det svenske. Vi havde aldrig før set en sådan sandart og vi var i tvivl, om det skyldes en infektion eller andet.

Særpræget camoflage!

Efter at have skrevet til fiskekyndige Henrik Carl fra Fiskeatlasset og spurgt til fænomenet, fandt vi ud af, at farven skyldes en genetisk mutation som forsagede farven. Samme mutation videreavles der på hos eksempelvis guldfisk og fænomenet kaldes xanthochrisme. Fisken blev genudsat, så der kan komme lidt mere farve på sandarterne i søen i fremtiden!

Vi siger tak til Henrik Carl for opklaringen! :)

Her lidt flere billeder af den orange gös!

Bottom's up

Da denne søndag ikke levnede tid til en fisketur, er det vel passende at se tilbage på sidste søndags tur. Som trofaste læsere af bloggen nok har bemærket, så har vores pelagiske fiskeri i år ikke levet helt op til forventningerne. Godt nok fik jeg en ny PR i foråret, men siden da har det mildest talt været sløjt med de store fisk.
Derfor havde vi besluttet at tage en tur hvor vi gik tilbage til rødderne i vertikalfiskeriet, nemlig fiskeri på bunden. Ikke nok med det, så var søen også nøje udvalgt, idet denne sø næsten aldrig svigter.

Som tænkt så gjort, afsted tidligt om morgenen af en lille omvej pga. en sammenstyrtet bro på motorvejen, men hvad betyder det når der skal fiskes.

Morgenstemning ved søen

Heldigvis var fiskene på finnerne denne dag og efter lidt søgen fandt vi et par steder med gode koncentrationer. Som normalt med bundfiskeriet, var det ikke de største eksemplarer, men det var rart med lidt action og fiskene huggede på næsten alt hvad vi sendte ned i dybet.

Aborrerne blandede sig også i legen

Selv små fisk kan vække glæde når man trænger :)

Det blev en meget fiskerig dag, både aborre, sandart og gedde var i hugget og selv om kæmperne udeblev havde vi en dejlig dag. Midt på eftermiddagen havde vi fået nok og tælleren sagde 55 sandart, 3 gedder og 7 aborrer, tid til at stoppe mens legen er god som man siger. Alle fisk blev selvfølgelig genudsat!

Dagens største på lige under 3 kg.

Nu kan vi nok godt klare et par fiskeløse ture igen, ja faktisk har vi allerede haft en af slagsen i løbet af denne uge.

Hellere lille og vågen, end stor og doven, ikke?

For den pelagiske vertikalfisker har følgende ordsprog ikke helt den samme klang, når man ser på nedenstående scenarie, der udspillede sig sidst teamet var i Sverige. Billedet viser en pænere sandart, som stiger interesseret mod jiggen - men bliver overhalet af en mindre sandart, som snupper jiggen lige for snuden af den pænere sandart. Til temmelig stor frustration for Michael og jeg i båden...

Nej, nej, nej - dra åt helvete lil-gösta!

Frustration

Jeg går ufatteligt meget op i mit fiskeri - det vil jeg ikke lægge skjul på! Måske går jeg endda for meget op i det, da det efterhånden har udviklet sig til et kompliceret had-kærlighedsforhold...

Lystfiskeri kan være frygteligt og fantastiskt!

Særligt det pelagiske vertikalfiskeri efter store sandart har de sidste to sæsoner fyldt næsten alt mit fiskeri. Næsten 20 fisketure og over 130 timer er i år indtil nu blevet spenderet i frivandet efter sandart. Læg til det timemæssige forbrug på vandet omtrent det samme eller sågar dobbelte antal timer på research, planlægning, grej og dagdrømmeri om drømmesandarten. 6 søer i både Danmark samt Sverige er besøgt og mange liter benzin, endnu flere ampere og utallige åretag er blevet brændt af i jagten.

De mindre sandarter frekventerer flitigt frivandet.

På trods af et, synes jeg selv, solidt engangement og indsats er resultatet udeblevet: faktum er, at jeg har ikke fået en eneste sandart >3 kg. i år. Det er super træls og særligt efter den seneste tur i det svenske er der svært at tro på succes. Den rigtige tid og det rigtige sted - og alligevel lykkedes det igen ikke.  Det tærer på fiskepsyken og jeg bliver utroligt opgivende overfor mit mål om en stor sandart fra frivandet!

Det sædvanelige scenarie.

Hvorfor ikke give op? En DBA-annonce til alt ens grej samt passionsskift vil måske løse problemet. Men det kan jeg ikke få mig selv til: Jeg har fisket siden jeg kunne gå og tror, at jeg vil fortsætte til jeg ikke længere kan holde en fiskestang. Lystfiskeriet og særligt sandartfiskeriet er en så bastant del af mig, at det synes uvirkeligt at slippe (for) det.

Det er decideret selv-pineri at følge med i sociale medier, hvor billeder af den ene store, pelagiske sandart efter den anden bliver postet af dygtige sandartfiskere. Jeg ved udemærket, at disse også har lagt mange timer i deres fisk, men det kommer sjældent til udtryk. Man hører sjældent om nulturene. Det giver et skævtvredet billede af fiskeriet, men det billede kan ændre sig på ét splitsekund. Én fisk kan være al besværet værd! Man må bare vente på den... Jeg må huske mig selv og andre på, at fiskene ikke vælter op i båden på kommando: det kræver hårdt arbejde, erfaringer og en pæn portion held. Mere af alle tre ting og nok mest det sidste må der skulle til!

Nye ting til grejkassen?

Jeg er nok igen snart at finde siddende i en båd, gloende på mit ekkolod og fægtende med min vertikalpind. Jeg kan ikke lade være og jeg ved, at det kan lade sig gøre! Jeg håber, at heldet vender om jeg så må ty til ABU's hugtabel, voodoo eller ofringer til sandartguden. Vi må se, hvad efteråret bringer!

ABU's hugtabel for 2014/2015.

Men for helvede det er op ad bakke for tiden!

To the motherland

I weekenden er teamet endnu engang i Sverige for at søge efter stor-gösan i frivandet! Vi skal teste et nyt vand, som vi har fået anbefalet af de indfødte og som skulle indeholde en pæn bestand af sandart i grov størrelse - det er lige os! Alt efter hvordan det nye vand fisker, fortsætter vi fiskeriet i det eller gentager fiskeriet i en kendt sø.

Rapport om turen kommer her på bloggen!

Det ønskede billede af gösens adfærd i weekenden!

Tröga gösar

Opsumering af weekendens pelagiske vertikalfiskeri i det svenske for LFT: 

På to dages fiskeri fiskede vi sammenlagt 25 timer og fik 6 timers søvn. Begge dage stod vi op før kl. 2 og var på søen ved 3.30 tiden og fiskede til vi segnede. Vi fiskede i to forskellige søer og den første dag blankede vi totalt i den ene sø, hvilket satte en dæmper på forventningerne. Den næste dag var vi på en mere "sikker" sø, men på denne oplevede vi kun to korte hugperioder, en tidligt om morgenen og en ved middagstid, og fik samlet 7 mindre gös i båden med top på 2,5 kg.

Savagear's Sandeel Slug i 20 cm. stod for de fleste fisk.

Vi havde forventet os bedre fiskeri samt større fisk, men havde alligevel en hyggelig tur hvor vi er blevet lidt klogere på sandarterne og søerne i det svenske. We'll be back!

Den sceniske gevinst ved at stå tidligt op.

Nu står de hjemlige sandarter igen for skud og det samlede team vender tilbage til det svenske i efteråret, når vandtemperaturen er faldet og vi har lavet lidt research på nogle nye fiskevande hinsidans.

Gedde-PR fra frivandet

Michael og jeg havde planlagt en tidlig morgentur igen med det pelagiske vertikalfiskeri som metodevalg.

Vi startede fiskeriet før solopgang: søen lå stille og emmende af dis og store fisk, da vi gled ud af havnen. Michael fandt i det første lys et enormt ekko, som han ramte perfekt med loddet og min Twinteez strøg ned og stoppede over ekkoet - ekkoet strøg op og hamrede på...

Allerede i modhugget var fisken enormt tung. Den ruskede kraftigt med hovedet og tog et bestemt udløb fra sin pelagiske position og ned på bunden. Jeg havde ingen kontrol over fisken. Min 3776-stang knagede i korken og fisken trak båden roligt afsted. Efter et par minutters tovtrækkeri i vandsøjlen kom en, efter min optik, enorm gedde til overfladen. Vi var ellevilde, da nettet kom under fisken. Fisken havde et enormt krokodille-hoved og var meget bred over ryggen. Fisken blev afkroget og målt til 9,4 kg. og 104 cm., hvilket er ny gedde-PR for mig - rigtig fedt! :)

Ny gedde-PR på 9,4 kg. og 104 cm.

Fisken fik lidt kunstige åndedræt i overfladen inden den langsomt og majestætisk forsvandt ned i dybet. Turen var allerede nu reddet for mit vedkommende og jeg overtog sejleriet for at finde et ligeså godt ekko til Michael. Vi nød den stille morgen i fulde drag og håbede på en grov sandart.

I løbet af morgenen og formiddagen fandt vi spredte ekkoer og fik håndfuld sandart optil 2 kg. i båden, men de større ekkoer, vi fandt, kiggede resten af dagen kun nysgerrigt på vores jigs og det blev ikke til flere storfisk. Vinden friskede op ved middagstid og vi måtte vende tilbage til havnen, men vi var meget godt tilfredse med resultatet.

De mindre sandarter var på finnerne!

Denne tur var en længe ventet succesoplevelse ovenpå det noget magre fiskeri, som vi har oplevet i det danske siden sandartpræmieren. Turen har givet os yderligere blod på tanden og vi vender frygteligt tilbage med vores gummidyr til frivandet inden længe!

Svensk revanche

Som det fremgår af det tidligere indlæg, har vi haft lidt problemer med sandarterne på en hjemlig sø, der er meget klarvandet (sigtdybde op til 4 m.), derfor greb jeg straks chancen, da jeg fik mulighed for en tur i det svenske. Jeg havde kun en halv dag til rådighed, så for at maksimere udbyttet var uret sat til kl. 02.00 og kl. 3.30 sejlede jeg ud på en næsten spejlblank sø, mens solen steg op bag trætoppene, ren idyl.

En af de mange mellemfisk.

Fiskeriet startede godt, da de 2 første ekko som jeg stoppede på steg op og huggede uden tøven, det var dog mindre fisk. Generelt skulle der arbejdes lidt for fiskene, det mest frustrerende var at langt de fleste fisk var i konstant bevægelse, det vil sige der kun var én chance for at ramme plet med jiggen, hvis det ikke lykkedes første gang, var fisken trukket væk og meget svær at genfinde.

Høj sol og spejlblank sø

Tidligere ture, hvor jeg har været alene ude på søen, har jeg ikke rigtig fået taget billeder, men denne gang havde jeg medtaget et kamera med selvudløser, det viste sig dog at være lidt mere besværligt end forudset :) men det blev da til et par enkelte billeder med fisk på.

Sol og gös, en dejlig kombination

I alt blev det til 10 gös, med 3 stk. over 3 kg., ikke nogen kæmper, selv om jeg mistede en pæn fisk, som jeg lige nåede at få et glimt af inden den sled sig løs af en yderlig krogning. Resultatet svarer ganske godt til det rygte søen har om en god bestand af mellemfisk, men ingen af de helt store.

Så er der igen opbygget lidt tålmodighed til de hjemlige sandarter.

Nyt forsøg

Efter den meget begivenhedsløse sandartpræmiere uden fisk i båden ville vi forsøge os med morgenfiskeriet. Vi startede fiskeriet præcis ved solopgang og fandt pænt med ekkoer ift. sidste tur og disse gik langsomt og nysgerrigt op og kiggede på jiggen for igen hurtigt at miste interessen.

En af de bedre bananer på ekkoloddet idag!

Opad formiddagen begyndte vinden at blive strid og vandet stod ind agter, når vi bakkede mod vinden for at positionere os over fiskene. Vi havde håbet at det svære forhold over overfladen ville gøre fiskeriet uden overfladen nemmere, men ekkoerne var desværre lige så lidt i hugge som tidligere på morgenen. Vi afbrød fiskeriet sidst på formiddagen pga. vingen. Vi blankede igen denne morgen og havde end ikke et hug.

Vi forsøger igen i den kommende pinseferie at få en pelagisk sandart i båden.

Uindfriede præmiereforventninger

Teamet har hele maj set frem til sandartpræmieren. Vi havde planlagt et eftermiddags/aftenssats, hvor vi ville gå efter de pelagiske sandarter. Vi sejlede på søen i to både for at optimere vores chancer og selvom regnen faldt var humøret og forventningerne til sulten stor-sandart i top.

Michael troede på missionens succes.

Vel ude på søen gik vi igang med søge efter ekkoer. Frivandet virkede helt utrolig tomt, da der under normale omstændigheder er store stimer agnfisk, men ekkoloddet forblev blankt for agn- og rovfisk. Der blev skruet op for følsomheden på loddet, men søen gemte følelseskoldt rovfiskene for os.
Timerne gik og lidt ekkoer viste sig hist og her, men der var langt imellem dem og de kiggede kun nysgerrigt på de mange, forskellige jigs, som de blev præsenteret for uden at hugge.

Ligeved og næsten - og så ikke alligevel! :(

Michael var den, som var tættest på at få fisk i båden, da et ekko prøvende puffede til hans jigg, men i modhugget var ingen modstand. Jeg selv mærkede intet hele turen og vi trak begge en nulbon. Om det var det faldende tryk eller andre faktorer, der gjorde fiskeriet svært, er ikke til at sige.

Vores præmiereforventninger blev ikke indfriede, men det pelagiske sandartfiskeri er generelt svært. Vi lader os ikke slå ud og har flere pelagiske ture på tegnebrættet i juni.

De sidste solstråler fik vi på vej i havn.

Motorreparation og et par svenske sandarter

På teamets sidste tur til Sverige var vi så uheldige at få en motordefekt, ude midt på søen, så vi måtte humpe i land på elmotoren. Nu var det så blevet tid til at få repareret motoren endnu en gang. Når man bor i DK og båden står i Sverige kan det være lidt svært at få klaret den slags ting uden at det koster feriedage. Derfor var Store Bededag udvalgt til missionen, da dette er en almindelig arbejdsdag i Sverige.

Som sagt så gjort, der var booket tid hos serviceværkstedet fra morgenstunden og planlagt en fisketur direkte bagefter. Det er jo bare ikke altid at tingene går efter planen, båden var først klar kl. 17 og fisketuren blev udsat til næste dag.

Ren idyl på søen

Tidligt op og af sted til en sø, som Nils og jeg kun har besøgt én gang tidligere for et par år siden. Vejret var perfekt og som en bonus så jeg en elg på vej til søen. I med båden og af sted mod et udvalgt område af søen, jeg ville dog lige se om elektronikken virkede først og da jeg tændte ekkoloddet var der straks fine bananer i frivandet. Sådan fortsatte det langt det meste af dagen, fine ekko på loddet, men ingen hug på jiggen, jeg prøvede det meste af arsenalet uden held, det var først da jeg fik fat i en 7” Fin-S i farven Mackerel at det endelig gav en reaktion.

Et af dagens mange ekkoer

Første ekko efter jigskiftet steg langsomt op og inspicerede hvorefter den huggede, 3,2 kg sagde vægten og det var rart endelig at mærke noget efter adskillige timer på søen uden aktion. En halv time senere var det bud efter jiggen igen, et hårdt hug og endnu en gös måtte op og vende 3,6 kg denne gang. Efter dette døde fiskeriet ud og jeg sejlede i havn midt på eftermiddagen for at nå tilbage til DK inden det blev alt for sent.

Mackerel redder dagen

Alt i alt en god dag på en ”ny” og meget idyllisk sø som helt sikkert skal besøges igen.

NB: Ingen fiskebilleder denne gang, da jeg var alene afsted og kun udstyret med iPhone kameraet.

Oprustning til sandartpræmieren

Sandart-præmieren nærmer sig med hastige skridt og teamet har planlagt ture i begyndelsen af juni efter pelagiske sandarter. Derfor er det helt store gummi-arsenal ved at blive kørt i stilling. 

Nyriggede pelagiske jigs klar til kamp!

Maj måned har fiskemæssigt været ad helvedes til... Deraf de manglende opdateringer. Michael har dog været en tur i det svenske for at fikse bådmotoren, som gik i stykker på den sidste tur. Motoren blev repareret og testet med fiskeri, som der kommer en lille blogpost om. 

Jeg selv har spenderet måneden med skole og eksaminer og ikke haft tid til at prøve maj-gedderne. Jeg tror dog, at der bliver tid til en aftentur efter en gedde i den kommende uge.

En blandet pose svenske bolcher

Ovenpå sidste weekends flotte sandart til Michael og et antal aflyste ture til det svenske i foråret kunne teamet endelig torsdag aften køre til Sverige. Målet var pelagiske sandarter (gerne store) og tre dage var sat af til satset. Vejret skulle endelig blive perfekt hele weekenden.

Vi var på søen fredag morgen ved solopgang fulde af fiskefeber.

Perfekt sommerligt forårsvejr.

De første mange timer havde vi problemer med at finde fiskebare ekkoer, men opad formiddagen begyndte fiskene at indfinde sig og der begyndte at komme smågös i båden.

Man må kravle før man kan gå.

På søen var mange både og vi delte vand med 8 andre pelagiske vertikalfiskere - heriblandt flere rigtig eksperter i det pelagiske fiskeri. Solen bankede ned hele dagen og vi fik en del mindre fisk, men manglede stadig grov gös.

En af de mange mindre, men flotte gösar.

Dagens bedste fisk stod Michael for med en gydeklar sandart på 3,7 kg. og 70 cm. samt en udleget gedde på 5,1 kg. Begge fisk leverede fine hug og fights. Vi endte fredag med 8 gös og en gedde ialt på 15 timers fiskeri, så der var lidt langt mellem huggene. Vi fik efterretninger om, at der var taget en 8-kilos gös fra en anden båd, så de store fiske var der.

Ved aftentide fredag fandt vi nogle monster-ekkoer, som fuldstændig ignorerede vores jigs - men det gav blod på tanden og håbet om godt fiskeri lørdag spirede.

Monstergösan sover!

Lørdagens vejr var omend endnu bedre end fredagens og vi legnede op med den helt store pthalater-buffet for at tilfredsstille de tröga gösar.

Weekendens arbejdsplads.

Sandarterne var lidt mere i hugget, men de store ekkoer undgik at komme på skærmen. Igen var en del mindre fisk i båden, som til tider ikke altid var helt så kritiske. Nedenstående sandart huggede af fire omgange...

Endelig en ukritisk sandart - desværre var størrelsen kritisk lille.

Midt på eftermiddagen tog Michael en fin sandart på 3 kg. og 69 cm. på en 25 cm. Zandy fra Ismojiggen og vi var endelig begyndt at finde pæne ekkoer at fiske på. 

Lørdagens største gös på 3 kg. og 69 cm.

På et pænere ekko skulle båden positioneres, men pludselig virkede motorens gear ikke. Bakgearet var fuldstændig væk og gearet fremad kunne kun gå i tomgang... Vi prøvede at slå koldt vand i blodet og åbnede gearhåndtaget. Vi kunne ikke identificere problemet i gearhåndtaget og derfor mistænkte vi fejlen at sidde inde i selve motorblokken, hvilket ville kræve en større operation, som ihvertfald ikke kunne lade sig gøre på vandet. Vi følte vores chance for at få en pæn sandart i båden glide fra os og vi måtte sejle i havn med elmotoren. Vi nåede ialt 13 sandarter med 3 kg. og 69 cm. på toppen under 7 timers fiskeri.

Hjemme ved sommerhuset var fejlen stadig ikke til at finde og et serviceeftersyn er den eneste mulighed for igen at få den til at virke. Vi måtte ufrivilligt afbryde fiskeriet og se os slået af en teknisk kalamitet. Endnu engang havde benzinmotoren ødelagt vores planer og pelagisk fiskeri resten af weekenden var doomed. :( 

Der blev filosoferet over fiskeriet og motorer med øl ved aftenernes lejrbål.

Tre dages fiskeri blev skåret ned med halvanden fiskedag, hvilket var superærgerligt. Men skal man se på de lyse sider, så havde vi fantastisk vejr, fik øvet os endnu mere i bådkontrol, fik fanget både pæne sandarter og en fin gedde samt hygget os gevaldigt. :)

Weekendens absolut bedste jig var Savagears Sandeel Slug 20 cm. i sort/sølv.

En af de mange fisk, som faldt for Sandeel'en.

Vi håber at kunne gøre comeback i det svenske senere på sæsonen.

Påske-PR !

Som trofaste læsere af bloggen måske har bemærket, så har årets første måneder ikke budt på mange fisketure, men nu kom påsken med et par tiltrængte fridage fra arbejdet.

Jeg tilbragte påskedagene i Sverige og selv om helligdagene stod i familiens tegn, blev der dog tid til en enkelt fisketur efter gösan. Valget faldt på en sø, der har ry for til tider at være svær at finde fiskene på, men samtidigt indeholder den nogle velvoksne pelagiske eksemplarer: Sidste forår blev der i hvert fald fanget mindst 2 stk. over 10 kg.

Søen har meget dybe områder, men her om foråret foregår fiskeriet på de lavere partier, hvor fiskene samler sig inden gydningen. Jeg kom ikke helt så tidligt af sted som ønsket, men kl. 6.30 sejlede jeg ud på søen og kunne straks se, at jeg ikke var alene. På et forholdsvist begrænset område lå allerede 8 fuldt udrustede vertikalbåde og susede frem og tilbage i jagten på pelagiske sandarter. En time efter var vi 12 både, hvoraf mange var alubåde og den ene båd var mere professionelt udseende end den anden. På et tidspunkt krydser en meget mærkelig båd søen og sejler mod en af søens øer. Den var faktisk så speciel at jeg måtte afbryde fiskeriet og sejle hen for at tage et billede.

Fiskebåd og hjem i ét - måske det nye indenfor predatorbåde?

Jeg var udrustet med en kæmpe bunke af store pelagiske jigs inklusiv et næsten fuldt sortiment af Westins nye SlimTeez og TwinTeez venligst udlånt af Nils. Vejret var næsten for godt, helt vindstille og høj sol. Jeg starter straks med at finde et kæmpe ekko som totalt ignorerer jiggen. Jeg følger fisken et stykke tid og prøver forskellige jigs uden held. Dette mønster gentager sig med flere fisk og først da jeg monterer en TwinTeez i farven Old Gold får jeg en reaktion, idet fiskene går op og tjekker jiggen, men uden at hugge. Efter flere forgæves forsøg monterer jeg en gammel klassiker: Delalande Lacon ZX 23 cm. jig i farven Translucent Ayu, som tidligere har givet mig en 6,2 kg sandart i Danmark.

Kort tid efter finder jeg endnu et stort ekko. Fisken følger efter 1 meter under jiggen og efter lidt tid går den op, så ekkoet fra jig og fisk smelter sammen. Der går vel 10-15 sekunder hvorefter den hugger stenhårdt. Der er ingen tvivl om at det er en god fisk. Fighten foregår forholdsvist udramatisk med nogle kraftige udløb mod bunden. Da fisken ligger i nettet ser jeg at den har inhaleret jiggen fuldstændigt og er solidt kroget på både jigkrog og stingerkrog. Fisken vejes til 6,6 kg. Ny PR! :) Nu fortryder jeg, at jeg ikke har kameraet med og kun min Iphone til at tage billeder med.

6,6 kg. forårssandart.

Jeg holder fisken i vandet i nettet og tilkalder den nærmeste båd (en flot Alumacraft) for at få hjælp med et billede. Og der i båden, ud af alle svenske fiskere, sidder selveste sandartguruen Jörgen Larsson, som nok er en af Sveriges dygtigste vertikalfiskere og manden, som via hans spændende artikler i Fiskefeber og de medfølgende DVD-film, har inspireret Nils og mig til at begynde på vertikalfiskeri og det pelagiske vertikalfiskeri efter sandart.

Jörgen var ikke helt tilfreds med at skulle fotografere med en iPhone, men når det nu var det eneste jeg havde så tog han et par billeder, efter at jeg havde lovet ham at være bedre forberedt en anden gang! :) Efter en kort fotosession genudsættes fisken. som starks forsvinder ned mod bunden.

Jeg vil gerne takke Jörgen mange gange for at være behjælpelig med foto af fisken! 

En af de mange, lækre fiskemaskiner på søen den dag.

Nu var dagen reddet og der gik da også en halv times tid med at nyde øjeblikket og sms’e til Nils inden fiskeriet blev genoptaget. Fiskene var meget træge og bortset fra et misset hug fra et endnu et stort ekko, så skete der ikke mere inden kl. 15.30 hvor jeg sejlede i havn igen.

I skrivende stund planlægger det samlede team en tur til Sverige i den kommende weekend, for at prøve at gentage sucessen.