Uindfriede præmiereforventninger

Teamet har hele maj set frem til sandartpræmieren. Vi havde planlagt et eftermiddags/aftenssats, hvor vi ville gå efter de pelagiske sandarter. Vi sejlede på søen i to både for at optimere vores chancer og selvom regnen faldt var humøret og forventningerne til sulten stor-sandart i top.

Michael troede på missionens succes.

Vel ude på søen gik vi igang med søge efter ekkoer. Frivandet virkede helt utrolig tomt, da der under normale omstændigheder er store stimer agnfisk, men ekkoloddet forblev blankt for agn- og rovfisk. Der blev skruet op for følsomheden på loddet, men søen gemte følelseskoldt rovfiskene for os.
Timerne gik og lidt ekkoer viste sig hist og her, men der var langt imellem dem og de kiggede kun nysgerrigt på de mange, forskellige jigs, som de blev præsenteret for uden at hugge.

Ligeved og næsten - og så ikke alligevel! :(

Michael var den, som var tættest på at få fisk i båden, da et ekko prøvende puffede til hans jigg, men i modhugget var ingen modstand. Jeg selv mærkede intet hele turen og vi trak begge en nulbon. Om det var det faldende tryk eller andre faktorer, der gjorde fiskeriet svært, er ikke til at sige.

Vores præmiereforventninger blev ikke indfriede, men det pelagiske sandartfiskeri er generelt svært. Vi lader os ikke slå ud og har flere pelagiske ture på tegnebrættet i juni.

De sidste solstråler fik vi på vej i havn.