søndag den 22. juli 2012

Undtagelsen som bekræfter reglen

Endnu en efterhånden traditionel søndagstur efter sandarter med vertikalstangen:

Jeg havde mit fædrende ophav, som for over 40 år siden havde fanget en, dengang sensationel, Furesø-sandart på levende agn - men dog ingen siden, med i båden. Dagens sø var en anden og årstallet i det 21. århundrede, men sandarten var det samme mål for dagens tur.

Efter lidt problemer med at finde en ledig båd, kom vi endelig på vandet sidst på formiddagen. Vejret viste sig fra sin pæne side med svag vind, drivende skyer og glimtvise solstrejf. Jeg fik instrueret min far i fiskeformen og fik udvalgt en lang række jigklassiskere og et par jokere fra grejkassen. Jeg forklarede, at sandarten typisk opholdt sig på områder med hård bund, at de kunne lokkes til hug ved at prøve en masse forskellige typer og farver af jigs, samt at hugperioderne var meget markante.

Som ammen i kirken tikkede de første sandart-bananer ind på loddet, da vi begyndte fiskeriet på en knold med hård bund på omkring 8-9 m. vand. Jeg tænkte med det samme overmodigt, at dette ikke kunne andet end straks at resultere i fisk i båden - men efter en times krydsen frem og tilbage med mange forskellige jigs, stod bananerne stadig på bunden og rynkede snuderne af vores gummidyr. Hybris og Nemesis var slået ned i båden!

Nu var gode dyr rådne, og jeg overvejede efter et jigskift at skifte plads. Den nyligt påmonterede jig stoppede sit fald mod bunden en meter for tidligt, og et modhug samt en kort fight efter var dagens første 2-kilos sandart en realitet. Hvad jeg havde gjort rigtigt ved jeg ikke, men min Flapp'n Shad i mojo sad helt bagerst i svælget på fisken - så et eller andet må være gjort rigtigt. Nu måtte hugperioden være igang - men nej... Pladsens mange fisk ville hverken have mojo eller andre lækkerier, og vi sejlede videre.


Undertegnede med et lidt lorent smil grundet sandfiskenes 
ændrede og udfordrende adfærd. Challenge accepted!

Et par pladser blev gennemlyst resultatløst, og en plads, tidligere fuld af mindre og ukritiske vampyrfisk, blev aktiveret på GPS'en.  Fiskene blev fundet på skrænten igen på 8-9 m. vand - lige efter bogen. Hvad ikke var efter bogen var fiskenes opførsel. Jeg satte en af Michaels joker-jigs (ZOOM Salty Super Fluke 4" i white pearl/chartreuse) på forfanget, og fik straks et hårdt hug af en 2,2 kilos sandart, som havde inhaleret jiggen fuldstændig. Den aggressive hugadfærd plejer at vise, at man har fået bingo i jig-lotteriet og at jiggen passer præcist på sandarternes omskiftlige humør. Dette var ikke tilfældet! Min joker-jig gav ikke flere fisk, og min far fik jigget sig til en pæn skribe sandart på vidt forskellige jigs (Fin-S, Rip Shaker, Playboy og Sea Shad) i forskellige farver, men der var intet mønster overhovet i hvad de foretrak. Én jig var lig én fisk! Og så skulle man ellers bare skifte jig for at fange flere.
Sandarternes meget individuelle opførsel forvirrede mig, jeg stirrede fortvivlet på mit jigudvalg og så mit stålsatte, teoretiske fundament smuldre - sandarten er og bliver en af de mest lunefulde fisk!

Ekkoloddet viste stadig mange fisk på bunden, og enkelt fisk fik også en hjerneblødning og hamrede på vores jigs, mens flertallet var fuldstændig uimponerede af alle vores vertikal-talenter. Det var dog glædeligt, at næsten alle fisk var pæne eksemplarer +2 kg. Min far fik, efter at have skiftet til en Rip Shaker i gold and glitter, en rigtig godt hug, som resulterede i en fuldstændig sammenkrøllet Edge-stang samt mange tunge rusk og udløb. Stangen blev flere gange presset under vandoverfladen og det tog rum tid inden en fin sandart var sikkert i nettet. Fisken blev vejet til 3,1 kg. (ny PR), fotograferet og beundret inden den blev sendt tilbage i søen.
Vinden var begyndte at tage til og efter et par fisk til os hver, besluttede vi os for at sejle i havn mens legen var god.

Efter over 40 år uden sandart var en ny, flot PR på 3,1 kg.  en 
realitet for min far. Det blev også dagens største. 

Status blev 8 sandarter optil 3,1 kg. på 7 timers fiskeri. Idag var den enkelte sandart i total kontrol over sin hugrefleks og de gængse teorier gik lidt fløjten. Jeg må indse, at den tidlige sæsons kamikaze-fisk er blevet omdannet til tvære sommersandart - tilbage til tegnebrættet... Det var i bund og grund forventligt med humørskiftet og humørsvingningerne er en væsentlig del af vertikal-gamet, som kan være meget frusterende og utrolig forløsende, når det endelig lykkes.
Lucio Fishing Team tager den næste tid udfordringen op for at knække sandartens sommerkrypterede jigpræferancer! :)

Knæk og bræk til alle i sommervarmen!

fredag den 20. juli 2012

Svensk selvtillidsknæk

Efter sidste søndags bonanzafiskeri sammen med Nils var selvtilliden helt i top og det var på tide at prøve lidt svensk gösfiske. Ferien synger på sidste vers, men der blev lige plads til en tur i det sydsvenske hvor teamet har sin egen gösracer (Nydam 465) på trailer. Nils måtte blive hjemme og arbejde, så jeg var afsted på egen hånd.

Turen gik til Furen, en sø som jeg har et specielt forhold til, da det var her jeg blev introduceret til vertikalfiskeriet tilbage i 2008 og fangede mine første vertikale sandarter, det var på en tur med den svenske guide og fiskebogsforfatter Kjell Johansson.

Der er sket meget med mit vertikalfiskeri siden da, men jeg besøger stadig Furen et par gange om året og den plejer aldrig at svigte, de sidste par år har den dog mest givet mange af de mindre fisk og der er sædvanligvis langt mellem de helt store.

Afgang omkring 04.00 med kameraet på forsædet ved siden af, for det er ikke ualmindeligt at møde elgen så tidligt om morgenen, faktisk har jeg sammenlagt set hele 9 elge deroppe i år, så chancen er stor, men der var ingen elge denne morgen, måske var det et forvarsel om hvad dagen skulle bringe.                                                                                 
Team'ets svenske gösracer klar til afgang på Furen kl. 05.00
Kl. 05.00 er båden søsat, forholdene er noget nær perfekte og i tankerne har jeg allerede ondt i armen af at fighte sandarter, så motoren fik fuld gas ud på de velkendte pladser som aldrig svigter… Der var godt med fisk på ekkoloddet både på bunden og oppe i vandet, men de ænsede overhovedet ikke jiggen, flere pladser blev afprøvet og overalt så jeg fisk, når bare dybden var omkring 6-7 meter viste ekkoloddet fine bananer, især et sted med et stort fint plateau på 6,5 m var der enormt mange fisk koncentreret. 

Alle mulige og umulige jigs blev afprøvet samt både løje og skalle på Fireball, men lige lidt hjalp det, intet synes at kunne lokke de umulige sandarter. Omkring kl. 11 fik jeg 2 mindre fisk lige efter hinanden på en Fin-S i farven Pumpkin Perch, så nu troede jeg at jeg havde fundet melodien, men det blev aldrig til mere og kl. 14 havde jeg fået nok og sejlede ind.

Inde på land gjorde jeg status over jigbunken ved siden af mig og kunne se at jeg havde afprøvet 23 jigs i forskellig farve og form. Samlet resultat for 8 timers fiskeri blev kun 2 mindre sandart og et par hug, absolut ikke tilfredsstillende men nogle dage går det bare ikke som forventet.

Oven på den tur er selvtillidsbarometeret helt i bund. Teamet må hurtigst muligt ud på søerne igen så jeg kan få revanche.

23 jigs blev afprøvet, men kun den øverste Fin-S i  pumpkin 
perch kunne lokke et par mindre fisk op af Furen denne
dag.

tirsdag den 17. juli 2012

Sandartsøndag

En vertikaltur for teamet var planen for søndagen, men DMI's udsigt så lidt ulden ud med træls vind over middag, men vi krydsede fingre for at deres prognose var usikker.

Vi stævnede ud på søen kl. 5 i det begyndende lys fulde af forhåbninger. Vejret viste sig fra morgenstunden fra sin pæne side og de første pladser blev gennemlyst med ekkoloddet uden anden tegn på aktivitet end byttefisk.
På en velbesøgt knold fandt vi en del bananer på bunden og allerede efter få minutters fiskeri havde Michael taget dagens første gös. Fiskene gik helt amok på vores jigs i omkring 20 minutter, hvor vi tog omkring 10 sandarter fra størrelse mini og optil et par kilo. Derefter begyndte de tiloversblevne sandarter at blive træge. Mange jigskift hjalp ikke og vi opgav de modvillige fisk. Den næste plads holdt også lidt sandart, og vi fik hver et par fisk - men igen blev de hurtigt mætte af vores tilstedeværelse.

Predator Piscatores var også kommet på søen med vertikalstængerne og sendte toptunede phthalater-fisk mod bunden efter sandarten.
Vinden var taget til og efter at vi havde jigget en plads igennem uden resultat, valgte vi at sejle i land, spise lidt mad og diskutere vores strategi. Efter en rebooting med sandwich og Faxe Kondi var vi igen klar til at sejle ud på det oprørte vand.

Michael bemærkede et waypoint for en skrænt, som vi tidligere uden held havde besøgt. Jeg kommer nemt til at afvise en plads, hvis den ikke har produceret fisk før - og det var netop derfor jeg ikke havde besøgt den siden eller skænket den en tanke.
Vi slog et par slag op og ned at skrænten og kunne hurtigt konstatere, at bunden var spækket med fisk på 5-7 m. Et par markører blev smidt og vi fik begge fisk første gang jigs'ene ramte bunden - mindre fisk, men det var meget underholdende. Efter at have landet en håndfuld sandfisk, fik vi kontaktet Predator Piscatores, som arbejdede på nogle besværlige gös på en nærliggende banke, så de kunne få hugvillige bananer under båden. Vinden var efterhånden rigtig besværlig, og der blev brændt en del ampere af på at positionere båden. Vi flyttede os langt fra vores markør-udgangspunkt, men fiskene stod stadig tæt på skrænten over 200-300 m. fra markørerene - et kæmpe hotspot! De fleste fisk var stadig små, men enkelte sandart på lidt over 2 kg., og et par pæne gedder omkring de 3 kg. kom i båden.

Mine hvid/grønne Fin-S mutanter gav flere mindre fisk, så de virker - nu skal de bare fange lidt større fisk… Michael havde held med en amerikansk selv-importeret ZOOM-jig kaldet Salty Super Fluke 4" i white pearl/chartreuse.
Predator Piscatores havde også fået gang i fiskene og begge vores både havde flere dobbelthug og mange fisk i båden.

Michael med en af de lidt pænere zanders, inden vinden gik 
amok.
Vores batterier var efterhånden trætte og på trods af drivfiskeri med drivanker, måtte vi til sidst kapitulere overfor vinden. Vi ønskede vores vertikalkolleger knæk og bræk og tussede i havn. Bedste jig-farver blev brun, gul og blå og de mest succesfulde jigs var mutant Fin-S, Playboy og Flapp'n Shad

Endnu en fin dag på søen for Lucio Fishing Team var til ende. Until next time, zanders! :) Da jeg var hjemme på privaten, angreb sofaen mig og en flere timers lang morfar var uundgåelig. Man sover godt efter en blæsende dag med godt fiskeri på søen. Zzzzzzzzzz…

onsdag den 11. juli 2012

Klippe-klistre og gummislips

Det dejlige danske sommervejr med regn og blæst har sat fiskeriet lidt i bero...

Jeg kastede mig derfor ud i et større projekt: at binde nye stingere til alle mine vertikal jigs, og det blev en lang eftermiddag med fletline, Owner/Gamakatsu og fluestikket - men nu står alle jigs snorlige med friske stingere til de kommende ture. 

Niels Beckers custom-made Fin-S fra sidste vertikaltur inspirerede mig til selv at klippe-klistre lidt Fin-S. Man får tit flere jigs i pakkerne end man kan bruge, og derfor kan man bruge de tiloversblevne til lidt Dr. Frankenstein-eksperimenter. Jeg synes selv meget om eksperimentet, hvor jeg har fusioneret nogle 5,75" Fin-S'er ved lidt tail swap. Mine mutanter skal slippes løs for enden af forfanget inden længe!

Desuden fik jeg også rigget en 10" Fin-S i Arkansas Shiner op med jighoved og to str. 2 stingere. Voldsomt ser det såkaldte "gummislips" ud, men glæder mig til at prøve at sænke den i dybet og se rovfiskenes reaktion på min kreation.

Ellers har jeg bedrevet lidt cyber-fishing (ikke phising! :) ) med DrDepth og log-filer, hvor jeg har opdateret mine dybdekort og waypoint-database. 

Krydser fingre for en bedring af de ustadige vejr, så man igen kan komme på søen! 

It's alive. It's alive... Mutanterne klar til ringing og  kæmpe Fin-S'en er klar til kamp med kæmpe fisk!
It's alive! It's alive... Mutanterne klar til ringing og kæmpe Fin-S'en
er klar til kamp med kæmpe fisk!

mandag den 9. juli 2012

Lunefulde sommersandart

Søndag eftermiddag/aften blev spenderet på bedste vis: På vandet med to ligesindede i jagten på sandart med vertikalstangen.

Vi var faktisk hele tre Ni(e)ls'er i båden, hvilket jeg synes er lidt imponerende! Niels Becker, Nils O fra Predator Piscatores og undertegnede :)

Sandarterne var dog i perioder ikke helt imponerede af vores jigs, og der skulle kæmpes både for at finde koncentrationer af fisk og derefter at få dem til at hugge.
Mange pladser holdt kun på enkelte fisk, så vi ræste rundt mellem mange knolde, skrænter og plateauer. Den dybde, som holdt flest fisk, var omkring 7 m.

Becker havde modificeret en del Fin-S, som gav ham sandfisk i båden. Det trick skal jeg helt sikkert prøve selv. Billeder af Fin-S mutanter kommer på et tidspunkt.

Becker med sandart taget på en custom-made Fin-S

Sandarternes omskriftelige humør var tydeligt idag:

Den første del af eftermiddagen var det shad-jigs, som Fox's Ripshaker og SPRO's Playboy, i chatreuse farver, de huggede på - og kraftigt endda. Man måtte tit helt ned og hente den fuldstændig inhalerede jig bagerst i gabet. Vi fik pænt med fisk forskellige steder de første par timer. Man kunne tydelig se, at sandarterne var i hugget, da man tit på loddet så et rovfiske-ekko stige fra bunden op i en stime agnfisk - der var gang i jagten!

I løbet af aftenen udeblev huggene trods en del lodninger på pladserne. Vi skriftede meget mellem typer og farver, men Nils O fandt til sidst melodien med Fin-S i Mahi Mahi og landede flere pæne fisk lidt over 2 kg.

Predator Piscator med zander taget på guldmakrellen.

Resultatet blev omkring 20 sandarter optil lidt over 2 kg., 3-4 gedder optil 3 kg. og en enkelt aborre. Så det blev en aften med ufrivillige deltagelse af søens rovfiske-trio, action og udfordring af ens evne til at omstille sig til fiskenes humør. En rigtig god, udfordrende og lærerig tur i godt selvskab! :)

Undertegnede, som skipper, fik også dulmet 
fiskefeberen! :)

torsdag den 5. juli 2012

Esox i sommervarmen

Steven fra Predator Piscatores og jeg havde aftalt en tur efter gedder med jig og jerkbait.

Vejret var godt, måske lidt for godt med høj sol, varme og let vind. Vi fiskede på skrænterne nær land på 2-7 m. og ledte efter områder med vandplantevækst, hvor gedderne kunne stå i skjul. 

Jeg stod for dagens første gedde, en pindgedde, som huggede på min 4-Play i firetiger, mens vi dørgede mellem to pladser. I en vig fiskede vi opad på et åkandebælte med spinnere og jerkbait. Steven mærkede et nap på sin Westin Mini Jerk, og et spinstop efter blev stangen spændt i et modhug. Efter mange kraftige udløb og hovedrusk kom den velnærede sommergedde i båden, vejet til 3,8 kg., fotograferet og genudsat - super fight og fisk!


Steven med 3,8 kg. sommergedde.
Steven og dødens gab!

Vigen gav ikke mere og vi forsøgte os på en plads, hvor Steven før har fanget pæne gedder på jig. Efter et par drev krogede Steven igen en god fisk på en grøn/hvid Relax Kopyto-jig. Efter en fin fight kom en næsten identisk gedde, ift. den sidste, i båden. Den var en smule mørkere i farven og rigtig velproportioneret. Efter foto og vejning til igen 3,8 kg. og genudsætning, fik jeg en grøn/hvid Kopyto af Steven og der skulle ikke gå lang tid før jeg også fik en mindre gedde på denne.
Esox kunne ikke stå for Relax Kopyto...
Jeg prøvede at finde pelagiske rovfisk over de dybe områder, men der var kun agnfiskestimer og ingen rovfiske-bananer at finde.

Vi var ved at være ret stegte af solen og varmen, men prøvede lige et par pladser på tilbagevejen til havnen. Gedderne syntes dog ikke at være at finde på disse pladser. Vi valgte at indstille fiskeriet og sejle mod havnen - eller næsten indstille, da vi dørgede vores agn efter båden. Og opad sivkanten fik Steven dagens sidste gedde på lidt over 2 kg. igen på Mini Jerk'en, som åbenbart også fungerer fin til at dørge med!

Vi prøvede en masse andre agn (spinnere, spinnerbaits, Buster Jerk, Platypus og Soft 4-Play) i forskellige farver - men gedderne ville åbenbart kun have Mini Jerk'en og Kopyto på menukortet.

Alt i alt en rigtig god tur med flotte, stærke sommergedder, de vejrmæssige betingelser taget i betragtning, i supergodt og ligesindet selvskab! Tak for turen, Steven. :)

Lucio Fishing Team og Predator Piscatores udfordrer i fællesskab søens geddemadammer igen, når efteråret melder sin ankomst!

mandag den 2. juli 2012

Aftentur med mojo

Sune og jeg havde planlagt at tilbringe lørdag eftermiddag og aften på søen. Sune havde ikke fanget en sandart før, så derfor var dette det primære mål at opnå. 

Vi stævnede ud med krydsede fingre for godt fiskeri. Solen varmede, men vinden drillede en smule til at starte med.
Jeg positionerede båden over et lille område med hård bund på 7 m. og de første bananer på bunden tikkede ind på ekkoloddet. Sune fik sæsons klassiker, Rip Shaker i lemon tiger, for enden af forfanget. Der skulle ikke gå meget mere end 10 minutter før han krogede sin første sandart på lidt over kiloet. Rigtig flot fisk! Smilene var brede i båden. :)

Hidsig sommersandart, Sunes første, skyder aftenen igang.

Vi fik et et par gös i samme størrelse på pladsen, men de tilbageværende fisk syntes at rynke på næsen af vores jigs på trods af flere jigskift. Vrangvillige fisk havde vi ikke tid til, så vi ræsede videre til den næste top. Vi fangede enkelte sandart på flere forskellige positioner, men de var meget spredt.

Jeg havde en plan om at finde fisk koncentreret på et mindre område. En knold med 8 m. på toppen holdt en fin koncentration af fisk fra mini-gösta optil et par kilo. De huggede utrolig forsigtigt og de fisk, som man ikke bommede i modhugget, sad meget yderligt på stingeren. Man skulle virkelig være vaks ved havelågen!

Jeg havde stadig nogle pladser tilbage at prøve, og en ny plads, som Michael havde fundet på en tidligere tur, blev valgt på GPS'en og båden styret mod nye jagtmarker. Vejret begyndte at vise sig fra den bedste side og vinden havde nu lagt sig totalt. Vi fiskede et kvarter på den udvalgte skrænt uden rigtig nogen aktivitet eller fisk på loddet. Efter at have krydset rundt, viste ekkoloddet hård bund, og som ammen i vertikal-kirken huggede det med samme! Vi oplevede en hugperiode med bonanzafiskeri den næste time, hvor flere fisk over de 2 kg. og et par mindre gedder kom i båden. Fiskene huggede voldsomt og inhalerede jiggen totalt, så man skulle hente dem ud helt bagerst fra deres vampyr-gab. Den for nyligt indkøbte, hvidløgsstinkende Flapp'n Shad i farven Mojo stod for rigtig mange fisk på pladsen. Sune fiskede med Mojo'en og krogede resolut aftenens største sandmadamme, som efter tunge rusk og surmuleri ved bunden endelig kom i båden. Fisken blev vejet, fotograferet og genudsat. Fisken var rigtig grov over ryggen og vægten sneg sig op på 3,4 kg. - smilene i båden blev endnu bredere: Sune havde fået sig en anstændig sandart-PR!

Aftenens største sandart og sandart-PR for Sune.

Solen sank i horisonten og vi aftalte at give dagens første plads med de vrangvillige gösar en sidste chance inden vi sejlede i havn. Der var stadig fisk på pladsen, og vores jigs susede mod bunden. Jeg fik et par fisk over de to kilo på Playboy i farven Green Tomato. Sune havde skiftet til en Flapp'n Shad i Limetreuse, og efter et modhug antydede vertikalstangens bue igen en bedre fisk, som kom i båden og vejet til 3,0 kg. - fantastisk!

3 kilos sandart med rejste finner i modlys.

Efter endnu et par mini-zanders indstillede vi fiskeriet, mens vi stadig kunne se noget.
Den indre trip-tæller nåede op på over 25 sandarter og 2 pindgedder, så det må siges at have været en action packed lørdag aften på søen i fornøjeligt selvskab! :)

Vampyrfisk hæves i vejret, inden
den sendes hollænder-style 
tilbage til sit naturlige element.