Vægtige sandarter på zombie-jigs

Michael og jeg havde besluttet, at vi ville bruge en halv søndag med lidt aborredropshot - men vejrudsigten foranledede os til at smide vertikalgrejet i bilen og køre afsted med vintertidsforvirring! :)

Søen stod spejlblank og dampende for os i dagens første lys - fantastisk syn. Vi havde begge en ordentlig omgang frosne agnfisk med, så vi kunne se om fireball med en zombie-skalle eller -løje kunne friste de efterårsfede sandarter.
På den første banken, jeg stoppede båden, fik jeg efter et par minutter et karatehug på min Vectra-skalle, og en 3,1 kg. sandart kom lidt efter i båden og blev fotograferet - så var vi igang!

Dagens første skyder fiskeriet igang på en dampende sø.

Michael og jeg cruisede rundt på banken og fik hver et par mindre sandarter. Michael rykkede videre til en stejl skrænt, og lidt efter ringede telefonen med efterretninger om mange fisk på pladsen og flere pæne over 2 kg. i båden. Jeg ankom til pladsen og kunne synkront med Michael lande den ene pæne sandart efter den anden på et hotspot på bare 50x50 m. Det var helt vildt - og vi var overraskede over, at næsten alle fisk lå på den rigtige side af de 2 kg. og stod så koncentreret!

Flere gange havde vi dobbelthug og Michael fik en rigtig pæn sandart på 3,2 kg., som gav tunge gös knäck i spöet.

Michael med fin sandart.

Jeg fik efterfølgende et tungt hug, som fyrede rundt ud til siderne midtvands - det plejer at signalere Esox. Efter en lang fight med en presset vertikalstang kom en fin gedde på 5,1 kg. til overfladen, hvilket er min største gedde til dato på vertikalgrejet. Fisken blev fotograferet og genudsæt - men det forhindrede ikke selv samme fisk at hugge bare 10 minutter senere og komme endnu en tur til overfladen - dog denne gang ikke med helt samme kampgejst. Den blev afkroget i vandet og vi så ikke mere til den - den dag. Fisken kunne genkendes ved et mærke på bugen. Vi skal ikke gøre fiskene klogere end de er...

Ikke den klogeste gedde - men flot var den!

Som det kan ses af billedet havde jeg smækket GoPro'en på knolden, da fiskeriet var hottest. Desværre fik jeg vinklet kameraet forkert, så jeg fik mest filmet himlen - men måske jeg kan få klippet lidt sammen til en hæderlig video på et tidspunkt.

Michael Howald og jeg havde ved sidste uges jig-konvent talt om mulighederne ved fireballfiskeriet. Jeg gav ham besked om det gode fiskeri fra søen, Howald (med lette tømmermænd) hoppede i min båd ved middagstid, fik en Vectra + Zombie-skalle på forfanget og fik sin fireball-debut en halv time senere.

Sandarterne trak til tider det længste 

strå...

Morgenens produktive skrænt var ved at være fisket i bund, så en banke med 10 m. på toppen og 14-15 m. omkring blev valgt på GPS og dybdekort. Man så ikke mange ekkoer på banken, men der gik ikke længe før Michael H. fik en mindre gedde og ud af ingenting fik jeg et rigtig hårdt hug! Fisken stod stille i modhugget og ruskede kraftigt med hovedet. Langsomt fik jeg den fightet op i vandsøjlen, men dens voldsomme hovedryst blev ved. En, for mig, rigtig stor sandart brød endelig overfladen og jeg fik den hurtigt håndlandet. Vægten sagde 4,1 kg. og det er min største sandart i år [endnu…]. Den stod snorlige, havde ingen skader og en ordentlig efterårsbug – fabelagtig fisk som svømmer derude endnu. Jeg var lykkelig!

Forfatteren med 4,1 kg. gös.

Områder holdt stadig på fisk i grov kaliber og vi missede mange rigtig gode hug, som efterlod brede vampyrtandmærker på skallerne – hvor store mon de var? Sandarterne må have jaget meget energisk på banken for man så sjældent fiskene på loddet og man blev meget overrasket over huggene. Michael A. og jeg fangede en håndfuld fisk på 2-2,5 kg., men var det Howalds tur til at sætte krogsættet i en endnu en storfisk. Efter lidt tovtrækkeri kom endnu en flot zander i båden og vejet til 3,7 kg. – godt gået!

Howald med seriøs fireball-sandart!

Vi var alle lykkelige og forundrede over det fantastiske fiskeri, som mest af alt mindede om juni-bonanza – bortset fra at vandet kun var 10 grader og sandarterne havde en bedre kondition.

Et par sidste pladser blev prøvet og de sidste skaller brugt inden vi tussede i havn. Det gav kun en gedde og et par missede hug – men det gjorde ingenting.

Status blev på 8 timers fiskeri for tre mand [Howald fik tre timers fiskeri]: Et gevaldigt minus i agnfiskebeholdningen, enormt meget action, gode oplevelser i godt selskab, en gedde på 5,1 kg. og hele fem sandart over 3 kg. samt top på 4,1 kg. Alt genudsat!

I øjeblikket er der meget hype omkring kæmpe gummijigs i alle regnbuens farver til store sandarter – men at genoplive en frossen agnfisk med et fireballhoved kan få de store efterårstræge sandarter på finnerne! De skaller og løjer, som vi anvendte, var i størrelsen 12-17 cm.

Vejen til stor gösta er belagt med zombie-jigs! :)

Kød-jigs leverer & ægte pelagisk debut

Teamet var spændte på, om fireball-fisket skalle eller løje ville kunne gøre en forskel på de efterårskolde sandarter. Michael var også røget i en svensk jigbar i weekenden og var kommet hjem med nogle Rozemeijer-jigs bla. Octotail, som også skulle testes. Derfor aftalte vi at spendere en eftermiddag på søen for at få syn for sagen.

Vi havde fra vejrprofeterne fået lovning på svag vind, men bådene i havnen vippede energisk og der var skumtoppe på bølgerne - ikke det nemmeste vertikalvejr.
Forfatteren kom selv direkte fra en forelæsning om Regulatory RNAs - Small RNAs with protein and RNA targets, derfor var det fedt at kunne blive blæst lidt igennem inden de første fiskepladser kom under båden.

Fireball-gedde i oprørt vand.

Vi spredte os på søen i to både for at få dækket noget vand. Jeg begyndte med at gennemlyse nogle pladser, som har givet rigtig fint med fisk sidste efterår. Enkelte ekkoer stod på toppene og en 3-kilos gedde kunne ikke stå for Vectra Vertical'en. Michael havde krydset rundt på en skrænt-pynt et par hundrede meter væk og da den træls vind bar et svagt udbrud lydende "For s$#%! i hel*#&§…" måtte jeg over og se, hvad fan&#! der foregik.

Flere gösar havde allerede været oppe og vende i Michaels båd og en pæn mistet (heraf det forbandende råb) - alle på en brun/hvid Octotail. Vinden var strid på pladsen og Michael havde vandet stående ind over hækken, så han tussede ind i læ på nogle nærliggende pladser. Jeg nassede lidt i området med min Vectra. Så jeg et ekko på loddet, huggede det også! De var helt vilde med mine skaller og løjer, men desværre var det mindre fisk, som ikke blev kroget og som stjal agnfisken. Beholdningen af kød-jigs svandt hurtigt, men et par halvanden kilos fisk fandt deres vej til afkrogning.

Fireball-gösta med Vectra Vertical'en i kæften. Bemærk fiskens
lille overskæg i form af en løjehalefinne! :)

Michael ringede fra læsiden og rapporterede om to fisk over 2 kg. og mange flotte ekkoer. Mine frosne fingre og bølgernes størrelse vendte båden og endnu en gang måtte jeg nasse på Michaels søgeegenskaber.

Forfatteren forsøger at finde læ bag den 

enorme zander på 2,6 kg. ;)

På skrænten vidnede SideScan om flere fine fisk spredt over et større område. Efter 5 minutter blev Vectra'en inhaleret og pæne rusk ved bunden afslørede en pæn sandart. Jeg fik hidkaldt Michael som skød nogle billeder af en fed efterårssandfisk på 2,6 kg. Den sidste skalle gav en 2 kg. sandart og jeg måtte se, om jeg kunne overliste nogen zanders med phthalaterfisk. 

Michael havde i nærheden taget en mindre fisk på bunden netop, som et pænt ekko tikkede ind pelagisk på 4 m. Den mindre sandart blev med lynets hast afkroget og Octotail'en sendt mod den pelagiske banan. Først reagerede den negativt og sank ned på 6 m., hvorefter Michael fulgte efter med jiggen. Intensiteten af ekkoet blev kraftigere og kraftigere under jiggen og endelig kunne Michael sætte krogen teamets første ægte pelagiske sandart. En fin fisk på 2,1 kg. blev foreviget og sendt tilbage i det kolde vand. 

Michael med teamets første ægte pelagiske sandart!

Lyset forsvandt stødt og den sidste time fik jeg et par 2-kilos og en håndfuld mindre sandarter på 7" Fin-S i Rootbeer Shiner og 20 cm. Sandeel Slug i blue/glitter.

Sandarterne kunne godt lide Octotail'en i farven Brown Perch.

Resultatet samlet for os begge på 5 timers fiskeri blev lidt over 30 sandarter optil 2,6 kg., nogle mindre aborrer og en gedde på omkring 3 kg, Vi var meget tilfredse med resultatet og især snitstørrelsen på sandarterne på omkring 1,5 kg. Fisk i den størrelse op opefter giver fantastiske hug. :) Kød-jigs'ene beviste deres værd og skal helt sikkert med på de fremtidige koldtvandsture!

Jeg smider et billede af Michaels pelagiske hug, når jeg har gennemgået logfilen.

Kød-jigs

Teamet havde helliget et par timer med kastenettet for at skaffe lidt kød-jigs. Vi har tidligere fisket en del med fireball efter sandarterne, men vores beholdning af frosne agnfisk har været i bund hele sæsonen. Når chancen for en fisketur har budt sig, har medefiskeriet efter agnfisk ikke trukket så meget. Men her om efteråret samler skaller og løjer sig langs bredderne og i tilløb til søerne, som gør det nemmere at tage dem med kastenettet. Fireball opskalerer til tider fiskenes størrelse og de efterårstræge gösar kan måske lokkes med den ægte vare.

Vi fik begge en omgang skaller og løjer, som kommer til at fylde godt i vores frysere (til stor glæde for kærester og koner...). De små løjer og skaller er sorteret for sig, så vi kan prøve dem nose hooked til dropshot efter aborrer og sandart - det bli'r piv godt! :)

Skøn blanding af kød-jigs i form af små skaller og løjer til
dropshot.

Guiding af vertikalnovicer

Dagens mål var at guide brøderne Christian og Morten Skands til deres første sandarter på vertical jigging.

Vejret var ikke det bedste med en del vind optil 8-9 m/s, men det holdt nogenlunde tørt. Vi stævnede ud ved middagstid med rimelige forventninger fra Michael og min tidligere gode tur efter sandfiskene.

De første pladser viste ingen aktivitet på loddet, så jeg tøffede båden mod de tidligere succesfulde pladser. Endelig kom der bananer på bunden ved en pynt-agtig banke på 9-10 m. og i første dyp fik jeg en mindre sandart på en af mine mutant Fin-S'er (Ice shad med chartreuse hale). Et par minutter efter fik Christian kroget sin første, hvilket viste sig at være en pæn sandfisk på 1,9 kg. - nu gik fiskeriet helt amok... Troede jeg...

Christian med sin første og dagens største sandart.

De efterfølgende timer fyrerede jeg rundt for at finde en koncentration af rovfisk. Fiskene stod meget spredt og de sædvanlige pladser holdt kun få ekko'er. Med vertikalfiskeriets ringe vanddækningsevne grundet den langsomme fiskehastighed gav det ikke det sædvanlige hektiske fiskeri på små områder. Båden var svær at styre optimalt i den stride vind og man kunne næsten kun fiske effektivt mod vinden. Fiskene huggede meget forsigtigt med løft og puf til jiggen, og mange krogninger resulterede i mistede fisk indenfor de første sekunder. Der røg også et par pænere (tror jeg) zanders på den konto. Man skulle lige nå at mærke fiskens vægt, inden de smuttede... ARGGHHH!?! Nok brok om forholdene og træge fisk! :)

Som dagen skred frem fik brøderne styr på metoden og modhug. Det lykkedes mig at finde områder, som holdt små koncentrationer på skrænter som faldt fra 5-9 m. De forsigtige fisk kom i båden og vi fik alle en god tur med både aborrer, gedder og sandarter på krogen - og i båden. Novicerne fik hver 7-8 sandart og et par gedder samt en halv snes aborrer, så vi fik hvad vi kom efter på de 7-8 timer, vi var på søen. Ikke dårligt, d'herrer Skands! Vi gør turen om i den kommende sæson, når vejret er lidt lunere!
De bedste jigs var Fin-S'er 5,75" og Savagear Sandeel i naturlige og brunlige farver som Arkansas Shiner. Dagens største sandart blev Christians på 1,9 kg.

Jeg har lidt svært ved at slippe sommerens bonanzafiskeri, men jeg må nok indse at fiskene er blevet lidt sløvere med de faldende vandtemperaturer og de hyppige trykfald i vejret. Det kan være, at kastenettet skal i aktion inden længe, så der kan komme lidt fireball-agnfisk i fryseren... :)

2 x PR på én tur!

Forfatteren ser fjoget ud 

med sin pind-gedde.

Min kammerat Sune og jeg havde aftalt at give gedderne og aborrerne en eftermiddagschance denne dejlige søndag. Vejret var overskyet, vinden jævn og regnen væltede ned fra start... Altså perfekt geddevejr!
Sune stod for fluefiskeriet og jeg for spinnefiskeriet - lidt ala fly vs. jerk! :)

Vi startede på den "hemmelige" vandledningsplads, hvor Michael og jeg tidligere havde fanget pænt med aborrer over kiloet. Pladsen var dog helt blæst for fisk og vi rykkede hurtigt videre til en plads, som vi kalder "Plejehjemmet". Fiskene på Plejehjemmet er dog ikke i deres livs efterår, men snarere det modsatte. Mange mindre gedder stod på det lave vand og jeg overlistede hurtigt en fire-fem stykker optil 2 kg. med en langsomt fisket Soft 4-Play. Vandet var klart og man kunne se gedderne angribe agnen flere gange. Det er en virkelig fed oplevelse ved fiskeriet på det lave vand!

Sune havde lidt startproblemer med at få fisk på fluen og efter mange flueskift, faldt den første fine 2-kilos gedde for en stor rød/gul Muddler/Zonker flue med gummiben. Vi cruisede i bedste skærgårdsstil langs bredden og kastede til små huller i sivkanten og bådbroer.

Skaptand med vinder-fluen!

Sune lagde et perfekt kast indimellem en sivbræmme og et råddent træ, som var væltet ud i vandet. Efter få træk kunne han sætte krogen i en fisk og brummede "Det er bare en bette én..." Ganske rigtigt fulgte fisken stille og roligt med ind til båden uden dog at komme til overfladen. Da den så kom tæt på båden, øgede Sune presset - men fisken fortsatte uimponeret ind under båden. Nu kom der en smule panik i båden, da fisken fortsatte i en jævnt udløb og linen blev fanget af motorbenet og transducerpinden. Jeg væltede rundt for at få linen fri og det lykkedes heldigvis. Fisken gik stadig dybt og tog flere lange udløb. Helt lille kunne den ikke være... Jeg fik foldet nettet ud og endelig kom fisken til overfladen: Det var en fantastisk flot, tromletyk efterårs Lucius, som gled ind over netmaskerne. 

Velvoksen drama queen gedde-mama på 4,6 kg. i super 

flotte farver - fantantisk fisk!

Vægten afslørede, at Sune havde fået en seriøs fluegedde-PR på 4,6 kg. Efter lykønskening og billeder kunne, ja undskyld, den fede madamme igen svømme frit igen.

Vi blev lidt i området, men rykkede videre for at prøve en anden plads, som er en lang pynt med sten som har 1,5 m. på toppen og skrænter med 3-4 m. på begge sider. Vi har tidligere taget fint med pæne gedder og aborrer på denne plads. Rovfiskene står og lurer nede mellem de store sten og venter på sagesløse agnsfisk. Jeg fik igen et par standard gedder på cirka halvanden kilo, og Sune krogede igen en "...mindre gedde". Jeg fulgte med øjnene fluelinens linie ned under båden... og for enden sad en stor sortstribet pukkel af en aborre, som hidsigt fyrerede tilbage mod bunden. Jeg fik råbt noget ubestemmeligt om en kæmpe aborre og fik kæmpet nettet frem til endnu en storfisk!

Vel i båden proklamerede vægten endnu en PR til Sune med en aborre på 1,6 kg. Igen overlistet på Muddler/Zonker fluen - den må vist i glas og ramme.

Monsteraborre på 1,6 kg. må siges at være en fantastisk fangst - og især på
fluestangen!

Vi var ovenud lykkelige - eftermiddagsturen havde givet flotte fangster langt over forventning og regnen mærkedes ikke da vi tussede i havn.
Resultatet blev 7 gedder til undertegnede med den største på 2 kg. og Sune stod for tre gedder optil 4,6 kg. og en aborre på 1,6 kg. I den grad godkendt!

Tillykke til Sune med de nye PR'er og tak for en god tur!

En torsdag på kontoret

Michael og jeg havde aftalt at arbejde på sandfiskene i hver sit flydende bådkontor det meste af torsdagen. Vejret var helt fantastisk med næsten ingen vind og pæne mængder sol.

Vi fik skrevne efterretninger om, at Hr. Larsen fra iVertic også frekventerede søen denne dejlige dag. Vores team havde aftalt at give det pelagiske endnu en chance, men efter en halv time uden nogen ordentlige ekko'er i frivandet var man en smule opgivende. Produktive skrænter og toppe lokkede og, da en mms fra Larsen bippede ind med et billede af gös fra en nærliggende skrænt, var valget ikke svært!

Lucio Fishing Team arbejder i flot efterårsvejr.

Vi strøg over og hilste på vores vertikal-broder team og begyndte ligeså stille at fedte rundt på skrænten. Jeg fik hurtigt en gedde på et par kilo og en mini-sandart på en Rip Shaker. Mit fiskeri gik lidt dødt og jeg rykkede over til Michaels fartøj, som hev pænt med mindre zanders et par hundrede meter væk på 6-7 m. vand.
Sandarterne afviste mange jigs ved bare at puffe eller lave fantom-hug, som var umulige at kroge. Igen kunne den lille ZOOM Salty Super Fluke 4"producere resolute hug, som kom båden. Det var mindre kilosfisk, men de var mange. Området var en lang skrænt med overvejende blød bund og enkelte stenede pletter. Vi kunne ikke lige finde ud af, hvad der gjorde området hot for sandarten, da der ingen agnfisk eller andet var i området. Jeg forsøgte mig med "bund-pelagisk" fiskeri, men man kunne ikke rokke ekkoerne fra bunden, og de ville kun hugge på bunddunkeri.

Dagens største zander på hårdtkæmpende 2,3 kg.

Efter at have fanget en håndfuld småsandart rykkede jeg ud til en markant pynt på skrænten, som falder fra 9- 13 m. Pladsen havde tidligere på sæsonen stået for mange pæne fisk over 2 kg. Ekkoerne var også på pladsen, og da jeg gled ud på de 10 m. gav det et bedre hug på den lille Super Fluke. Efter lidt tovtrækkeri med rusken og en presset Edge-stang kunne jeg lande en fin sandart på 2,3 kg. Michael kom forbi og fik skudt lidt billeder inden fisken blev genudsat.

Vi blev lidt i området og landede igen lilla gösta i rå mængder - Hmm, der var åbenbart kun én pædagog, som nu havde tandpine, i børnehavn under vores både. Vi forsøgte at sejle til andre pladser rundt omkring i søen uden held, og måtte vende tilbage til det hotte område sidst på dagen. Fiskene var her endnu, og kunne stadig lokkes med de mindre jigs. Vi fik også en del aborrer i området og Michael fik en ilter gedde. Så nu havde vi begge en ferskvands grand slam [aborre, gedde og sandart].

Michael med en af de rødfinnede.

Solen var på vej under trætoppene og kulden sneg sig ind på os. Efter at have taget de sidste sandarter optil 1,5 kg sejlede vi i havn og slæbte os halvt fordærvede med vores ampere-arsenal.

En virkelig fed dag på bådkontoret med 50-60 mindre sandarter, en røvfuld aborrer og et par gedder ligeligt fordelt mellem vores to både var ovre. Vi var meget tilfredse og havde haft fint med action. Fiskefeberen var stillet - for now! Endnu engang fik vi ikke rigtig gang i det pelagiske. Indrømmet var det et forkølet forsøg, men de hugvillige fisk på skrænterne varmede mere i bådene. Vi er endnu ikke blevet trætte af de traditionelle bunddunkeri - og det tror jeg aldrig vi bliver.... :)

Man får varmen af at slæbe dem her... :)

Trailertur og kolde gös

Michael skulle have synet sin trailer i det svenske, så teamet besluttede at lave en smuttur hinsidans ud af det og fiske lidt gös. Vi hoppede på færgen i Helsingør fredag aften og landede ved sommerhuset sent på aftenen. Vi skulle lige ordne lidt løse forbindelser i ledningnettet på traileren og vi fedtede rundt med det i nattens mulm og mørke - men gjort blev det!

Michael bikser trailerstik i nattens mulm og mørke.

Traileren blev godkendt lørdag formiddag med enkelte anmærkninger, vi fik købt fiskekort og vi kunne endelig trille afsted mod søen. Vi havde aftenen forinden studeret Michaels dybdekortbibliotek og bestemt os for at give sø, som Michael for et et siden havde fået okay med gös om sommeren, en chance. Søen var ny for mig. Eftersigende skulle det være en sø med en pæn bestand og derfor var vores forventninger til de udsete pladser fortrøstningsfulde.

Vi fik smidt båden i søen omkring middag. Vi kunne sejle ud i det råkolde oktobervejr og nyde den omkringliggende skovs efterårsfarver og kæmpe fjeldsten, som stod langs kysten. Vi testede nogle af de pladser, som Michael tidligere havde haft held med. Vandet var kun omkring 11,5 grader og fiskene stod på 7-8 m. Vi forsøgte et par timer med almindeligt vertikalt bund-dunkeri uden reaktion fra gösarna på trods af mange jigsskift. 

Vi har tidligere haft held med en slags bund-pelagisk fiskeri, hvor man sænker jiggen ned til fisken som man ser på bunden. Da jeg første gang forsøgte denne taktik på dagens fisk, steg ekkoet resolut op og hakkede på min Fin-S 7" Mahi Mahi. Jeg blev overrasket og missede modhugget. Men allerede det næste ekko fyrerede op og huggede, og denne kom i båden. En mindre gös på de 40 cm. - ikke den største, men vi var igang.! :) Michael havde held med Savagear Sandeel Slug i 20 cm. og missede to fisk på denne og fik en enkelt i båden i samme størelse som min. 

For at gøre en lang historie kort, så gav sandarterne os den kolde skulder resten af eftermiddagen og selvom vi fræsede rundt mellem øer og skrænter og søgte med ekkoloddet havde vi svært ved at finde fisk og derefter at få dem til at hugge. De fleste blev stående på bunden og andre inspicerede skeptisk vores jigs. Vi forsøgte også på ægte pelagiske ekkoer, men disse reagerede hverken positivt eller negativt på vores jig-finesser. Vinden var taget til og hen under aftenen var det virkelig koldt i båden. Vi blev enige om at sejle i havn inden mørket kom og vi frøs fast i båden.

Vi kunne trille tilbage mod Danmark uden det helt store resultat, men om det var det kolde vejr eller manglende kendskab til søen, som resulterede i det beskedne resultat, ved jeg ikke. Men vi giver ikke op på søen og vender tilbage til næste år. 

På vores næste teamtur står de danske sandarter for skud, som vi plejer at have bedre styr på - forhåbenligt! :)