mandag den 26. maj 2014

Motorreparation og et par svenske sandarter

På teamets sidste tur til Sverige var vi så uheldige at få en motordefekt, ude midt på søen, så vi måtte humpe i land på elmotoren. Nu var det så blevet tid til at få repareret motoren endnu en gang. Når man bor i DK og båden står i Sverige kan det være lidt svært at få klaret den slags ting uden at det koster feriedage. Derfor var Store Bededag udvalgt til missionen, da dette er en almindelig arbejdsdag i Sverige.

Som sagt så gjort, der var booket tid hos serviceværkstedet fra morgenstunden og planlagt en fisketur direkte bagefter. Det er jo bare ikke altid at tingene går efter planen, båden var først klar kl. 17 og fisketuren blev udsat til næste dag.

Ren idyl på søen

Tidligt op og af sted til en sø, som Nils og jeg kun har besøgt én gang tidligere for et par år siden. Vejret var perfekt og som en bonus så jeg en elg på vej til søen. I med båden og af sted mod et udvalgt område af søen, jeg ville dog lige se om elektronikken virkede først og da jeg tændte ekkoloddet var der straks fine bananer i frivandet. Sådan fortsatte det langt det meste af dagen, fine ekko på loddet, men ingen hug på jiggen, jeg prøvede det meste af arsenalet uden held, det var først da jeg fik fat i en 7” Fin-S i farven Mackerel at det endelig gav en reaktion.

Et af dagens mange ekkoer

Første ekko efter jigskiftet steg langsomt op og inspicerede hvorefter den huggede, 3,2 kg sagde vægten og det var rart endelig at mærke noget efter adskillige timer på søen uden aktion. En halv time senere var det bud efter jiggen igen, et hårdt hug og endnu en gös måtte op og vende 3,6 kg denne gang. Efter dette døde fiskeriet ud og jeg sejlede i havn midt på eftermiddagen for at nå tilbage til DK inden det blev alt for sent.

Mackerel redder dagen

Alt i alt en god dag på en ”ny” og meget idyllisk sø som helt sikkert skal besøges igen.

NB: Ingen fiskebilleder denne gang, da jeg var alene afsted og kun udstyret med iPhone kameraet.

søndag den 25. maj 2014

Oprustning til sandartpræmieren

Sandart-præmieren nærmer sig med hastige skridt og teamet har planlagt ture i begyndelsen af juni efter pelagiske sandarter. Derfor er det helt store gummi-arsenal ved at blive kørt i stilling. 

Nyriggede pelagiske jigs klar til kamp!

Maj måned har fiskemæssigt været ad helvedes til... Deraf de manglende opdateringer. Michael har dog været en tur i det svenske for at fikse bådmotoren, som gik i stykker på den sidste tur. Motoren blev repareret og testet med fiskeri, som der kommer en lille blogpost om. 

Jeg selv har spenderet måneden med skole og eksaminer og ikke haft tid til at prøve maj-gedderne. Jeg tror dog, at der bliver tid til en aftentur efter en gedde i den kommende uge.

torsdag den 8. maj 2014

Kommentering af Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begræsninger

(UPDATE: Efter at have været i kontakt med formanden for LF har jeg pr. mail d. 8/5 fået oplyst, at der fra LF's side i juni-nummeret af Lystfiskeri-Tidende vil komme en officiel udmelding omkring de bæredygtige begrænsninger. UPDATE d. 15/5: Udmeldingen kan nu allerede læses på LF's hjemmeside!)

Jeg vil i dette indlæg kommenterer på flere argumenter fremsat af LF's formand og bestyrelse i teksten "Nak eller Ud" bragt i maj måneds udgave af Lystfiskeri-Tidende, som blev introduceret i forrige blogindlæg fra d. 4/5-2014. Jeg vil modargumentere LF's argumenter til fordel for indførelse af bæredygtige begrænsninger i foreningen.

Tidende denne måned.
Uddrag fra "Nak eller Ud"-teksten vil være citeret og kursiveret.

"Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger."

Ikke at introducere interesseorganisationen Fishing Zealand (FZ), men blot refererer til en "gruppering, med meget få deltagere på Sjælland", er meget uheldigt. Hvordan skal LF's medlemmer kunne tage stilling til de bæredygtige anbefalinger uden at få at vide, hvem som fremsætter dem eller hvor de kan læse mere om dem? Og hvordan ved LF's bestyrelse forøvrigt, at FZ kun har "meget få deltagere"? Og hvad mener de for øvrigt med deltagere? Er det personer, som støtter FZ's arbejde eller personer direkte involveret i arbejdet i FZ?
Det antydes også i sætningen, at bestyrelsen i LF er bekymret for foreningens og medlemmernes frihed ift. deres fiskeri, når de anfører indførelsen af bæredygtige begrænsninger som værende "frivilligt" - selvfølgelig er indførelsen frivillig og ikke et regelsæt, der bliver trukket ned over hovedet på foreningerne. Bestyrelsen fortsætter:

"... man (red: FZ) overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og i langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til ca. 90.000 medlemsår."

At man fra LF's side devaluerer FZ's argumenter fra ""eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer" er uforståeligt. Lad mig blot kort nævne nogle personer, som støtter FZ's forslag om bæredygtige begrænsninger:


LF mener altså, at personer med videnskabelig indsigt i akvatisk økologi og fiskebestandsdynamik i ferskvand samt lystfiskere med kendskab til passionen og udfordringerne omkring rekreativt lystfiskeri ikke har noget fornuftigt at bidrage med?
Istedet mener LF's bestyrelse, at "erfaring" fra 90.000 medlemsår må veje tungere - men hvad kan LF konkludere udfra denne "erfaring"? Ved LF med sikkerhed om deres søer kan bære det nuværende eller fremtidige fiskepres?
Jeg finder det forunderligt at fornægte eksperters anbefalinger til fordel for aldersmæssig "erfaring", som jeg ikke er sikker på, jeg ved, hvad dækker over udover datidens fangstoptegnelser fra medlemmerne.

Igen slås det fast, at bestyrelsen i LF ikke vil begrænse sine medlemmers frihed ved fiskeriet:

"... Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, samt foreningens love og reglement for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 
Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til den enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande. 
Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri."

Hvordan kan bæredygtige begrænsninger begrænse ansvarligt fiskeri? Jeg vil ikke kalde det hverken ansvarligt eller noget at glæde sig over at hjemtage så store mængder af rovfisk, at det påvirker bestanden enormt negativt. Så hvorfor ikke have et ansvarligt regelsæt, der kridter målet for ansvarligheden op? De anbefalede bæredygtige begrænsninger fra FZ efterkommer stadig det naturlige behov, som mange lystfiskere har, for at hjemtage et passende antal rovfisk til at spise og nyde ved bordet.

Der er masser af frihed i LF til alle brave, ansvarlige lystfiskere!

"Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft."

Ansvarligheden, som LF mener, at deres medlemmer udviser, gavner de få og går udover de mange: Jeg har personligt oplevet indberettelse af hjemtagelse af 10 kg. aborrer for ét enkelt, bravt LF-medlem på én enkelt fisketur - er det et udtryk for ansvarlighed? Jeg hjemtager 10 kg. aborrer, fordi jeg er i min ret til det, men hvad er konsekvenserne af fastholdelsen af min ukrænkelige ret? Man ødelægger simpelthen grundlaget for foreningen - nemlig lystfiskeriet.

"Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj..."

Jeg er tilhænger af den bestandspleje, som LF yder for rovfiskene i deres søer og jeg synes ikke, at vi skal holde op med at fiske. Om den omtalte leg med genbrugslegetøj er en stikpille til Catch&Release-fiskerne, ved jeg ikke - men jeg mener, at vi må acceptere at fangsten af fiskene er en rekreativ fornøjelse, som vi må behandle med respekt, om man hjemtager eller ej. Det rekreative aspekt og friheden ved lystfiskeriet, som LF rettetligt understreger vigtigheden af, anser jeg for respektfuld leg i naturen. Vi fisker af lyst og ikke af nød. Har jeg lyst, så genudsætter jeg mine fisk. Har jeg lyst, så hjemtager jeg et passende antal fisk.

Jeg vælger at genudsætte, men at hjemtage er også naturligt.

I kraft af at LF består af 723 medlemmer med fiskemulighed i 19 af Sjællands bedste ferske fiskevande, så mener jeg også, at LF har et stort ansvar for at sikre fremtidens ferskvandsfiskeri. 

LF's fiskevande på Sjælland.
I denne måneds Lystfiskeri-Tidende glædes foreningen over medlemsfremgang for 14. år i træk. Jeg synes, at det er skønt at flere og flere bliver optaget som brave i LF og bliver en del af denne historiske forening med et væld af muligheder både af fangstmæssig og social karakter. Men jo flere fiskere, der er på vandet, jo større bliver fiskepresset.

Er der nok fisk til at tilfredsstille alle i fremtiden, hvis der hjemtages fisk i samme mængder som i dag? Som jeg ser det, så kan det kun gå ned ad bakke for bestandene, hvis udviklingen fortsætter og der ingen ændringer med bæredygtigheden for øje bliver gjort.

"Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft" slutter LF's formand Bent Frøslee Laursen.

Jeg vil på det kraftigste anbefale LF's bestyrelse at genoverveje de bæredygtige begrænsninger for de nuværende medlemmers og for foreningens fremtids skyld - de bæredygtige begrænsinger er nemlig funderet på sund fornuft!

Jeg tror på en bæredygtig fremtid for lystfiskeriet i ferskvand!

søndag den 4. maj 2014

Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begrænsninger

Som bravt medlem gennem 7 år af den gamle, traditions- og medlemsrige Lystfiskeriforening (LF) modtager jeg månedligt medlemsbladet Lystfiskeri-Tidende. Denne måneds Tidende indledes med en tekst forfattet af formanden Bent Frøslee Laursen, som virker som et svar fra bestyrelsen på, hvad jeg formoder, er Fishing Zealands (FZ) anbefalinger ift. bæredygtigt lystfiskeri og særligt antalsmæssige hjemtagne fangstbegrænsninger og vinduesmål for søens rovfisk. Jeg har tidligere blogget positivt omkring FZ's såkaldte bæredygtige begrænsninger og min holdning har ikke ændret sig - særligt ikke efter at have læst nedenstående. Desværre er mit håb, om at LF's bestyrelse, rådende over 723 medlemmer(!) og 19 sjællandske fiskevande, ville tilslutte sig anbefalingerne imidlertid slukket.


Jeg har valgt at udgive den fulde tekst fra denne måneds Lystfiskeri-Tidende (kursiveret) for at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over bestyrelsens/formandens argumenter inden jeg i et fremtidigt blogindlæg, selv fremlægger mine egne holdninger til nedenstående argumentation.

Teksten fra Lystfiskeri-Tidende følger herefter:

"Nak eller Ud


Lystfiskere er i bund og grund naturelskere, der krydrer friheden i naturen med spændingen og glæden ved at fange fisk - gerne store trofæfisk der i mange tilfælde fotograferes og genudsættes; samt fisk i passende størrelse, der hjemtages til den beundrende familie og nydes på bordet. Det er næppe nogen form for nyhed for læseren af disse ord. Der kan sikkert tilføjes både dette og hint, men meningen ændres der ikke væsentligt ved.

Det er denne livsindstilling og afkobling fra arbejdsdagen, med dens mange regler og forskrifter, der karakteriserer flertallet af Lystfiskeriforenings Brave. Selvsagt efterlever vi de mindstemål, fredningstider og hjemtagelse eller genudsætning af fisk indenfor lovens rammer, det kan den enkelte lystfisker bedst selv vurdere - langt bedre end yderligere pålæg udefra, som ingen alligevel kan efterkontrollere. Behøver vi da flere begrænsninger, som for eksempel maximum hjemtagelse af 2 gedder eller sandarter kun i en nærmere bestemt mellemstørrelse? (sandarten, som vi gentagne gange har fået afslag på at bestandsstyrke med yngeludsætninger). Eller maximum 10 aborrer mellem 10 og 30 centimeter?

Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger, som de ovenfor anførte - også selvom man selv vedrørende hjemtagelse siger, hjemmeside citat: "Use your own judgement". Samtidig med at man overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til 90.000 medlemsår.

Derfor er Lystfiskeriforeningens bestyrelse helt klar i mælet og modsiger ikke sig selv med vort udsagn bragt i Lystfiskeri-Tidende november 2013, side 17992. [Red: Link til henvisning]
Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tids gældende lovgivning, samt foreningens love og regelment, for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 
Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til det enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande.
Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri. Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj.

Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft.

Med brav hilsen
Formanden" [Red: Bent Frøslee Laursen]