Frustration

Jeg går ufatteligt meget op i mit fiskeri - det vil jeg ikke lægge skjul på! Måske går jeg endda for meget op i det, da det efterhånden har udviklet sig til et kompliceret had-kærlighedsforhold...

Lystfiskeri kan være frygteligt og fantastiskt!

Særligt det pelagiske vertikalfiskeri efter store sandart har de sidste to sæsoner fyldt næsten alt mit fiskeri. Næsten 20 fisketure og over 130 timer er i år indtil nu blevet spenderet i frivandet efter sandart. Læg til det timemæssige forbrug på vandet omtrent det samme eller sågar dobbelte antal timer på research, planlægning, grej og dagdrømmeri om drømmesandarten. 6 søer i både Danmark samt Sverige er besøgt og mange liter benzin, endnu flere ampere og utallige åretag er blevet brændt af i jagten.

De mindre sandarter frekventerer flitigt frivandet.

På trods af et, synes jeg selv, solidt engangement og indsats er resultatet udeblevet: faktum er, at jeg har ikke fået en eneste sandart >3 kg. i år. Det er super træls og særligt efter den seneste tur i det svenske er der svært at tro på succes. Den rigtige tid og det rigtige sted - og alligevel lykkedes det igen ikke.  Det tærer på fiskepsyken og jeg bliver utroligt opgivende overfor mit mål om en stor sandart fra frivandet!

Det sædvanelige scenarie.

Hvorfor ikke give op? En DBA-annonce til alt ens grej samt passionsskift vil måske løse problemet. Men det kan jeg ikke få mig selv til: Jeg har fisket siden jeg kunne gå og tror, at jeg vil fortsætte til jeg ikke længere kan holde en fiskestang. Lystfiskeriet og særligt sandartfiskeriet er en så bastant del af mig, at det synes uvirkeligt at slippe (for) det.

Det er decideret selv-pineri at følge med i sociale medier, hvor billeder af den ene store, pelagiske sandart efter den anden bliver postet af dygtige sandartfiskere. Jeg ved udemærket, at disse også har lagt mange timer i deres fisk, men det kommer sjældent til udtryk. Man hører sjældent om nulturene. Det giver et skævtvredet billede af fiskeriet, men det billede kan ændre sig på ét splitsekund. Én fisk kan være al besværet værd! Man må bare vente på den... Jeg må huske mig selv og andre på, at fiskene ikke vælter op i båden på kommando: det kræver hårdt arbejde, erfaringer og en pæn portion held. Mere af alle tre ting og nok mest det sidste må der skulle til!

Nye ting til grejkassen?

Jeg er nok igen snart at finde siddende i en båd, gloende på mit ekkolod og fægtende med min vertikalpind. Jeg kan ikke lade være og jeg ved, at det kan lade sig gøre! Jeg håber, at heldet vender om jeg så må ty til ABU's hugtabel, voodoo eller ofringer til sandartguden. Vi må se, hvad efteråret bringer!

ABU's hugtabel for 2014/2015.

Men for helvede det er op ad bakke for tiden!

Forbud mod levende agnfisk i Danmark

Dele af de i 2013 fremsatte anbefalinger fra Dyreetisk Råd vedrørende lystfiskeri ser ud til at blive garant for en eller flere lovmæssige restriktioner, som blandt andet vil forbyde brugen af levende agnfisk i Danmark.  Fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil foreslå forbuddet mod brugen af levende agnfisk og forventer en vedtagelse under høringen om forbuddet, samt ikrafttrædelse af forbuddet marts 2015.
Denne lovgivning vil have en stor betydning for særligt søfiskeriet herhjemme, hvor både gedde, aborre og sandart bliver fisket målrettet af mange med netop levende agn som den primære metode.

Læs nyheden her: Fisk & Fri

Læs Dyreetisk Råds udtalelse om lystfiskeri her: Link!

Det bliver interessant at følge udviklingen og reaktionen blandt lystfiskerne omkring det måske fremtidige forbud mod levende agnfisk - samt om andet fra udtalelserne vil blive brugt i fremtidig lovgivning.

Kommentering af Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begræsninger

(UPDATE: Efter at have været i kontakt med formanden for LF har jeg pr. mail d. 8/5 fået oplyst, at der fra LF's side i juni-nummeret af Lystfiskeri-Tidende vil komme en officiel udmelding omkring de bæredygtige begrænsninger. UPDATE d. 15/5: Udmeldingen kan nu allerede læses på LF's hjemmeside!)

Jeg vil i dette indlæg kommenterer på flere argumenter fremsat af LF's formand og bestyrelse i teksten "Nak eller Ud" bragt i maj måneds udgave af Lystfiskeri-Tidende, som blev introduceret i forrige blogindlæg fra d. 4/5-2014. Jeg vil modargumentere LF's argumenter til fordel for indførelse af bæredygtige begrænsninger i foreningen.

Tidende denne måned.

Uddrag fra "Nak eller Ud"-teksten vil være citeret og kursiveret.

"Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger."

Ikke at introducere interesseorganisationen Fishing Zealand (FZ), men blot refererer til en "gruppering, med meget få deltagere på Sjælland", er meget uheldigt. Hvordan skal LF's medlemmer kunne tage stilling til de bæredygtige anbefalinger uden at få at vide, hvem som fremsætter dem eller hvor de kan læse mere om dem? Og hvordan ved LF's bestyrelse forøvrigt, at FZ kun har "meget få deltagere"? Og hvad mener de for øvrigt med deltagere? Er det personer, som støtter FZ's arbejde eller personer direkte involveret i arbejdet i FZ?

Det antydes også i sætningen, at bestyrelsen i LF er bekymret for foreningens og medlemmernes frihed ift. deres fiskeri, når de anfører indførelsen af bæredygtige begrænsninger som værende "frivilligt" - selvfølgelig er indførelsen frivillig og ikke et regelsæt, der bliver trukket ned over hovedet på foreningerne. Bestyrelsen fortsætter:

"... man (red: FZ) overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og i langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til ca. 90.000 medlemsår."

At man fra LF's side devaluerer FZ's argumenter fra ""eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer" er uforståeligt. Lad mig blot kort nævne nogle personer, som støtter FZ's forslag om bæredygtige begrænsninger:

• Christian Skov, biolog i sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi ved DTU Aqua
• Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund
• Jens Bursell, biolog og chefredaktør for Fisk&Fri

LF mener altså, at personer med videnskabelig indsigt i akvatisk økologi og fiskebestandsdynamik i ferskvand samt lystfiskere med kendskab til passionen og udfordringerne omkring rekreativt lystfiskeri ikke har noget fornuftigt at bidrage med?

Istedet mener LF's bestyrelse, at "erfaring" fra 90.000 medlemsår må veje tungere - men hvad kan LF konkludere udfra denne "erfaring"? Ved LF med sikkerhed om deres søer kan bære det nuværende eller fremtidige fiskepres?

Jeg finder det forunderligt at fornægte eksperters anbefalinger til fordel for aldersmæssig "erfaring", som jeg ikke er sikker på, jeg ved, hvad dækker over udover datidens fangstoptegnelser fra medlemmerne.

Igen slås det fast, at bestyrelsen i LF ikke vil begrænse sine medlemmers frihed ved fiskeriet:

"... Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, samt foreningens love og reglement for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 

Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til den enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande. 

Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri."

Hvordan kan bæredygtige begrænsninger begrænse ansvarligt fiskeri? Jeg vil ikke kalde det hverken ansvarligt eller noget at glæde sig over at hjemtage så store mængder af rovfisk, at det påvirker bestanden enormt negativt. Så hvorfor ikke have et ansvarligt regelsæt, der kridter målet for ansvarligheden op? De anbefalede bæredygtige begrænsninger fra FZ efterkommer stadig det naturlige behov, som mange lystfiskere har, for at hjemtage et passende antal rovfisk til at spise og nyde ved bordet.

Der er masser af frihed i LF til alle brave, ansvarlige lystfiskere!

"Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft."

Ansvarligheden, som LF mener, at deres medlemmer udviser, gavner de få og går udover de mange: Jeg har personligt oplevet indberettelse af hjemtagelse af 10 kg. aborrer for ét enkelt, bravt LF-medlem på én enkelt fisketur - er det et udtryk for ansvarlighed? Jeg hjemtager 10 kg. aborrer, fordi jeg er i min ret til det, men hvad er konsekvenserne af fastholdelsen af min ukrænkelige ret? Man ødelægger simpelthen grundlaget for foreningen - nemlig lystfiskeriet.

"Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj..."

Jeg er tilhænger af den bestandspleje, som LF yder for rovfiskene i deres søer og jeg synes ikke, at vi skal holde op med at fiske. Om den omtalte leg med genbrugslegetøj er en stikpille til Catch&Release-fiskerne, ved jeg ikke - men jeg mener, at vi må acceptere at fangsten af fiskene er en rekreativ fornøjelse, som vi må behandle med respekt, om man hjemtager eller ej. Det rekreative aspekt og friheden ved lystfiskeriet, som LF rettetligt understreger vigtigheden af, anser jeg for respektfuld leg i naturen. Vi fisker af lyst og ikke af nød. Har jeg lyst, så genudsætter jeg mine fisk. Har jeg lyst, så hjemtager jeg et passende antal fisk.

Jeg vælger at genudsætte, men at hjemtage er også naturligt.

I kraft af at LF består af 723 medlemmer med fiskemulighed i 19 af Sjællands bedste ferske fiskevande, så mener jeg også, at LF har et stort ansvar for at sikre fremtidens ferskvandsfiskeri. 

LF's fiskevande på Sjælland.

I denne måneds Lystfiskeri-Tidende glædes foreningen over medlemsfremgang for 14. år i træk. Jeg synes, at det er skønt at flere og flere bliver optaget som brave i LF og bliver en del af denne historiske forening med et væld af muligheder både af fangstmæssig og social karakter. Men jo flere fiskere, der er på vandet, jo større bliver fiskepresset.

Er der nok fisk til at tilfredsstille alle i fremtiden, hvis der hjemtages fisk i samme mængder som i dag? Som jeg ser det, så kan det kun gå ned ad bakke for bestandene, hvis udviklingen fortsætter og der ingen ændringer med bæredygtigheden for øje bliver gjort.

"Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft" slutter LF's formand Bent Frøslee Laursen.

Jeg vil på det kraftigste anbefale LF's bestyrelse at genoverveje de bæredygtige begrænsninger for de nuværende medlemmers og for foreningens fremtids skyld - de bæredygtige begrænsinger er nemlig funderet på sund fornuft!

Jeg tror på en bæredygtig fremtid for lystfiskeriet i ferskvand!

Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begrænsninger

Som bravt medlem gennem 7 år af den gamle, traditions- og medlemsrige Lystfiskeriforening (LF) modtager jeg månedligt medlemsbladet Lystfiskeri-Tidende. Denne måneds Tidende indledes med en tekst forfattet af formanden Bent Frøslee Laursen, som virker som et svar fra bestyrelsen på, hvad jeg formoder, er Fishing Zealands (FZ) anbefalinger ift. bæredygtigt lystfiskeri og særligt antalsmæssige hjemtagne fangstbegrænsninger og vinduesmål for søens rovfisk. Jeg har tidligere blogget positivt omkring FZ's såkaldte bæredygtige begrænsninger og min holdning har ikke ændret sig - særligt ikke efter at have læst nedenstående. Desværre er mit håb, om at LF's bestyrelse, rådende over 723 medlemmer(!) og 19 sjællandske fiskevande, ville tilslutte sig anbefalingerne imidlertid slukket.

Jeg har valgt at udgive den fulde tekst fra denne måneds Lystfiskeri-Tidende (kursiveret) for at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over bestyrelsens/formandens argumenter inden jeg i et fremtidigt blogindlæg, selv fremlægger mine egne holdninger til nedenstående argumentation.

Teksten fra Lystfiskeri-Tidende følger herefter:

"Nak eller Ud

Lystfiskere er i bund og grund naturelskere, der krydrer friheden i naturen med spændingen og glæden ved at fange fisk - gerne store trofæfisk der i mange tilfælde fotograferes og genudsættes; samt fisk i passende størrelse, der hjemtages til den beundrende familie og nydes på bordet. Det er næppe nogen form for nyhed for læseren af disse ord. Der kan sikkert tilføjes både dette og hint, men meningen ændres der ikke væsentligt ved.

Det er denne livsindstilling og afkobling fra arbejdsdagen, med dens mange regler og forskrifter, der karakteriserer flertallet af Lystfiskeriforenings Brave. Selvsagt efterlever vi de mindstemål, fredningstider og hjemtagelse eller genudsætning af fisk indenfor lovens rammer, det kan den enkelte lystfisker bedst selv vurdere - langt bedre end yderligere pålæg udefra, som ingen alligevel kan efterkontrollere. Behøver vi da flere begrænsninger, som for eksempel maximum hjemtagelse af 2 gedder eller sandarter kun i en nærmere bestemt mellemstørrelse? (sandarten, som vi gentagne gange har fået afslag på at bestandsstyrke med yngeludsætninger). Eller maximum 10 aborrer mellem 10 og 30 centimeter?

Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger, som de ovenfor anførte - også selvom man selv vedrørende hjemtagelse siger, hjemmeside citat: "Use your own judgement". Samtidig med at man overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til 90.000 medlemsår.

Derfor er Lystfiskeriforeningens bestyrelse helt klar i mælet og modsiger ikke sig selv med vort udsagn bragt i Lystfiskeri-Tidende november 2013, side 17992. [Red: Link til henvisning]

Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tids gældende lovgivning, samt foreningens love og regelment, for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 
Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til det enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande.
Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri. Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj.

Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft.

Med brav hilsen
Formanden" [Red: Bent Frøslee Laursen]