Årets sidste sandarter

Endelig fik teamet koordineret tid og vejr til en tur på søen. Vi havde efterhånden mere end almindelig trang til at holde en vertikalstang i hænderne igen.
Planen var at fiske fra solopgang til solnedgang, hvilket jo er rimeligt overkommeligt på denne årstid og som altid var optimismen helt i top da vi ankom til søen kl. 7.15

Solopgang over den kolde sø.

Temperaturen sagde -2 grader og som man lige kan ane på ovenstående billede, så var der en smule is langs kanterne på søen. Lidt kulde og is skulle dog ikke stoppe os, vi stævnede ud fulde af fiskefeber (og morgenbrød fra tanken). I dag havde vi valgt at satse udelukkende på fiskeri med Vectra Vertikal og død agnfisk. Nils havde rippet fryseren og agnfiskeposen indeholdt både skaller, løjer og små brasen, så der var nok at vælge imellem.

Nils med en af de falske 

sandarter

Det skulle dog vise sig at blive en del sværere end forventet, de sædvanlige hot spots leverede kun yderst forsigtige hug som vi ikke kunne kroge og når det endelig lykkedes var det nu pludselig gedder og aborrer i stedet for de ønskede sandarter.

Efter at havde prøvet stort set alle de sædvanlige pladser, nogle op til flere gange, uden at finde nævneværdige koncentrationer af fisk, manglede vi stadig den sandart som skulle redde dagen og en stemning af frustration og opgivelse bredte sig i båden. I desperation rykkede skipper Nils ud over dybere vand og en kedelig blød bund uden nogen form for struktur. Det skulle vise sig at være en god ide.

Nils med dagens første sandart.

Kl. 13.00 skete det endelig, bang! ud af ingenting fik Nils et kanonhug og dagens første sandart var en realitet, 2 kg. rent sagde vægten, det var virkelig noget der kunne løfte stemningen i båden. 2 minutter efter var det min tur og en fin sandart på 2,3 kg kom op for at hilse på fotografen inden den svømmede retur igen.

Dagens største på 3,2 kg.

Nu havde vi endelig fundet melodien, og på 1,5 time fik vi 9 sandart med 5 over 2 kg. og den største på 3,2 kg. Turen var reddet og endnu en gang måtte vi sande, at man skal skifte taktik, når intet af det gammelkendte virker. Efter at have prøvet et par nye steder på vejen ind var vi på land igen kl. 15 og havde god tid til at pakke sammen inden det blev mørkt.

Turen bliver årets sidste og markerer enden på en god sæson med mange fine sandarter, dog uden den helt store, som vi vil forsøge at efterstræbe i det nye år.

Godt nytår!

Julekort fra LFT

Michael og Nils fra Lucio Fishing Team ønsker læsere og medbloggere en rigtig glædelig jul!

Må I alle finde godt grej under træet - hvis I da ikke allerede har købt en grej-gave til jer selv... :) Lad os få noget mere tøvejr, så vi alle kan fejre årets sidste dage med vores passion på søerne og forhåbentligt nogle store, julefede fisk i bådene.

Teamets fiskeri står lidt stille for tiden, da vejret har drillet med is og vind, samt de sidste semestereksaminer og arbejdsopgaver kun lige er overstået. Jeg selv personligt har cyklet lidt rundt den seneste måned med indlæg om alt andet end praktisk fiskeri, men jeg håber at der bliver lavet om på det her mellem jul og nytår.

Teamet har lidt forskellige fiskescenarier til forskellige vejrtyper - men vi krydser mest fingre for stille vejr med plusgrader så vertikalfiskeriet kan bedrives.

Knæk og bræk til alle i denne søde omend stressende juletid!

Filmanmeldelse: Dørgefiskeri efter sandart

• Fiske-Feber (Sverige): Dørgefiskeri efter sandart (med Jörgen Larsson)
• Længde: 38 minutter.
• Sprog: Svensk
• Undertekster: Dansk eller svensk.

Filmen er en guide til at komme i gang med sandartdørgefiskeri med woblere og giver en god præsentation både af den tekniske side af fiskeriet og viser, at man virkelig kan fange nogle store, flotte sandarter med dørgefiskeri.

Filmen indledes med Jörgens motivation for dørgefiskeriet efter pelagiske sandart og han fortæller, hvorfor sandarten, som rovfisk, fascinerer ham.

De forskellige wobler-typer, forfang, fiskehastighed, fiskedybde og rigs forklares. Han viser blandt andet klassiske sandart-woblere som Bomber 15(A)/16(A) og Nils Master Invincible (fedt navn!) i 15 cm.

Man følger Jörgen på en hel fiskedag på søen med woblere efter båden. Fiskeriet begyndes og Jörgen indleder med at fiske med paravaner og woblerne midtvands. Han anbefaler at fiske omkring de dybeste områder i søen eller i nærheden af disse. Hugperioderne i filmen er meget markante. Han anbefaler at man forsøger at ændre fiskedybden konstant for at tune sig ind på sandartens favoritdybde, som sagtens kan ændre sig flere gange i løbet af en fiskedag.

Jörgen ændrer fiskdybden og woblertypen flere gang og fanger mange store sandart optil 6 kg. ved at fin-tune sit fiskeri, og beviser derved sine råds effektivitet. Efter en død periode med fiskeri i mellemvandet, sadler Jörgen om og fisker i stedet nær bunden og fanger igen fisk. Senere kan han se på ekkkoloddet, at sandarterne igen stiger op i vandet igen og sadler igen om – og igen begynder det at give fisk i båden.

Et resume for dagens resultat og de vigtigste pointer omkring dørgefiskeriet afslutter en meget informativ og spændende film.

Opsummering:

Filmen er sædvanlig god Larsson-stil og giver et godt indblik i dørgefiskeriet. Han giver én en idé om, hvordan man kan begynde sit fiskeri og hvilke fejl som man skal prøve at undgå for at få mest ud af tiden på vandet. Filmen virker professionel og kameraføring samt grafik er udmærkede. Jeg er ikke selv så interesseret i dørgefiskeri, fordi man ikke selv oplever hugget. Men filmen er stadig spændende, og giver en god introduktion hvis man selv vil i gang og prøve kræfter med dørgefiskeriet. Filmen er en følge-DVD til en tidligere udgave Fiske-Feber, men kan købes over den svenske Fiske-Febers webshob her.

Jeg rater den til 4/5. 

Agn-udviklingsildsjæl i TV

Udvikling og optimering - et mantra vi fiskere alle kender.

Stripper-blinket.

Enhver innovativ fisker forsøger konstant at optimere sine chancer for at gøre lige netop den fangst, som man har for øje. Det være sig en fange en gedde +15 kg. eller at føje en ny fiskeart til sin liste.
Vi mener at optimere vores muligheder ved at udvikle vores grej og/eller udvikle teorier om, hvordan fisken reagerer under specifikke forhold.
På grejfronten køber de fleste det nyeste nye eller kombinere ældre produkter og kendte parametre ud i det uendelige for at bryde koden. De færreste kaster sig ud i et projekt, hvor man projicerer sine teorier og erfaringer ned i en selvproduceret agn, som man mener er god til at fange fisk, og endnu færre som ligefrem lægger hovedet på blokken og proklamerer deres agn som værende perfekt! Findes den perfekte agn?

For år tilbage havde jeg fornøjelsen af at være på 3-4 kystture med den fynske blink-udvikler Kent Andersen - manden bag Stripper- og Snapper-blinket. Aldrig har jeg talt med og hørt på en fisker med en så stor tiltro og tanke bag sine teorier omkring sine blinks udformning og farve.
Kent har gennem årtier gennemtestet prototyper af blink og farver, som gennem et darwinistisk udskillelsesløb mht. succes er blevet nedkogt til bare to blink i én farve! Stripperen og Snapperen i hvid er Kents bud på de perfekte blink - og han fisker ikke med andet.

Snapper-blinket.

Vi har alle vores teorier om, hvorfor vores jigs, jerkbaits eller andet fanger fisk under specifikke forhold. For mit eget vedkommende er det løse lægmandsteorier og de revideres ofte. Men kan man med teoretisk sikkerhed sige noget som helst, når det drejer sig om fiskeri?

Jeg synes, at Kent Andersen er essensen af det udviklingsdrive som sidder i alle seriøse fiskere. Om man er predator-, fedtfinne-, mede-, flue- eller whatever-fisker: Vi prøver konstant at optimere vores muligheder for at gøre den fangst, som vi higer efter. Og det kan næsten blive en besættelse...

Om jeg nogenside kommer til at forstå eller tro på den fuldstændige forklaring bag de proportionsmagiske 6-taller i Kent Andersens blink, er jeg ikke sikker på. Men jeg er meget fascineret af og har respekt for hans passion og tro på sine agn.

En ting kan jeg dog sige med sikkerhed: Da jeg gik meget på kysten efter havørreder, brugte jeg altid Stripperen til af afsøge en fiskeplads. Var der havørred på pladsen, reagerede de prompte på Stripperen - og det har jeg aldrig oplevet med noget andet blink... Fabelagtig fiskemagnet med noget 666-mojo! :)

Se filmen herunder fra TV2/Fyn og hør Kent forklare sine teorier med egne ord!

Ovenstående video © TV2/FYN

Tjek også Kents hjemmeside her!

Agnportræt: Westin Swim (tidl. Mini Jerk)

Close up af Mini Jerk'en i farven Hawaii.

Specifikationer:

Længde:           10 cm.
Vægt:              32 g.
Densitet:           Suspending
Materiale:        ABS plast
Krogstørrelse:      1
Arbejdsdybde:    0,5-2 m.

Mini Jerk'en er en light jerkbait. Det lidt aparte ved agnen er, at den faktisk går bedst ved en jævn indspinning og ikke ved jerks. Ved jævn indspinning får den en god side-til-side gang med stor udslag. Fiskes den på en let spinne- eller triggerstang får man en sjov fight med mindre fisk. Især til maj- og efterårsfiskeriet på det lave vand er denne agn eminent, hvor den hat givet virkelig mange mindre gedder, men også pænere eksemplarer optil 4,5 kg.
Spinstop er enormt vigtigt med denne agn, og jeg har fået hovedparten af mine fisk ved spinstop. Jerk'en glider ud til siden og har en fin hang time. Når de hugger den i spinstoppet, plejer Mini Jerk'en at sidde på tværs i munden på dem ala en mundharmonika. :)
Store aborrer har også vist stor interesse til den: Flere +kilos-fisk har været oppe og puffe kraftigt til den uden at blive siddende... :(

Mine favoritfarver er Hawaii (blå/hvid/organge), Streaky the Perch (brun brasen-agtig) og Parot Special (gul, rød og grøn).
De kroge, som følger med, holder kun et et par fisk før de blive for sløve synes jeg. Derfor har jeg skiftet dem til Gamakatsu 13-B str. 1.

Forskellige farver fra grejkassen, som alle har produceret fisk.

Herunder findes en promo-video af Westin Mini Jerk. I video'en vises også det karakterisktiske bevægelsesmønster.

Ovenstående video © Westin, Kinetic Fishing

TV-underholdning i den kolde tid

Da Kong Vinter har lagt sin kolde hånd på søerne, kan man dulme fiskefeberen med lidt gratis kvalitetsunderholdning.

Det er koldt derude...

Indenfor de seneste år er der blevet produceret og bliver produceret, efter min mening, kvalitetsprogrammer som vil interessere fiskefolket.

Hos DR har programserierne Nak & Æd og Storrygeren været en stor succes blandt jægere og fiskere, men også i den brede befolkning. TV2's regional station TV/Midt-Vest har den igangværende serie Fangst Garanti, hvor forskellige fiskeformer og arter udfordres. Alle tre programserier i seværdige!

Jeg synes, at programmerne er gode da de viser glæden ved vores glødende interesse - det være sig både jagt og fiskeri. Det er både intensiteten, når en kæmpe bækørred bider på eller når en hare pludselig fyrer op fra stubmarken, men det er også kammeratskabet, som man oplever gennem sin hobby, den mad man kan få ud af sin fangst og den fantastiske natur som man befinder sig i. Især synes jeg, at det er rart at se de garvede jægere og fiskere som deler ud af deres viden til novicerne - mere af det!

Programmerne er med til at normalisere jagt og fiskeri i den brede befolkning og giver et bedre indblik i fangster eller nedlagte dyr, som en stor oplevelse med potentiale, og ikke bare som en nedskydning eller et gok med priest'en.

Programmerne kan ses og podcast'es gratis her:

• Nak og Æd sæson 1, 2 og 3 og som podcast 

• Storrygeren og som podcast

• Fangst Garanti

Jeg krydser fingre for flere sæsoner af alle ovenstående programserier! De varmer i en frossen tid... :)

Fiskefrustrationer

Den seneste uge er ethvert forsøg på at komme på vandet blevet skudt ned af enten vejret eller tidsknaphed. Dagene bliver kun kortere og studie-deadlines ligeledes. Udsigterne til igen at kunne komme til at fiske de ferske rovfisk er lange og uoverskuelige - og det er fandme træls!

Jeg krydser alt, hvad jeg har, for en grøn vinter, selvom det ser temmelig blåt ud i DMI's prognoser... :(

Jeg græmmes over DMI's profetier!

"Vinter, vinter, gå nu væk! Frosten er en skiderrik!"