Kommentering af Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begræsninger

(UPDATE: Efter at have været i kontakt med formanden for LF har jeg pr. mail d. 8/5 fået oplyst, at der fra LF's side i juni-nummeret af Lystfiskeri-Tidende vil komme en officiel udmelding omkring de bæredygtige begrænsninger. UPDATE d. 15/5: Udmeldingen kan nu allerede læses på LF's hjemmeside!)

Jeg vil i dette indlæg kommenterer på flere argumenter fremsat af LF's formand og bestyrelse i teksten "Nak eller Ud" bragt i maj måneds udgave af Lystfiskeri-Tidende, som blev introduceret i forrige blogindlæg fra d. 4/5-2014. Jeg vil modargumentere LF's argumenter til fordel for indførelse af bæredygtige begrænsninger i foreningen.

Tidende denne måned.

Uddrag fra "Nak eller Ud"-teksten vil være citeret og kursiveret.

"Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger."

Ikke at introducere interesseorganisationen Fishing Zealand (FZ), men blot refererer til en "gruppering, med meget få deltagere på Sjælland", er meget uheldigt. Hvordan skal LF's medlemmer kunne tage stilling til de bæredygtige anbefalinger uden at få at vide, hvem som fremsætter dem eller hvor de kan læse mere om dem? Og hvordan ved LF's bestyrelse forøvrigt, at FZ kun har "meget få deltagere"? Og hvad mener de for øvrigt med deltagere? Er det personer, som støtter FZ's arbejde eller personer direkte involveret i arbejdet i FZ?

Det antydes også i sætningen, at bestyrelsen i LF er bekymret for foreningens og medlemmernes frihed ift. deres fiskeri, når de anfører indførelsen af bæredygtige begrænsninger som værende "frivilligt" - selvfølgelig er indførelsen frivillig og ikke et regelsæt, der bliver trukket ned over hovedet på foreningerne. Bestyrelsen fortsætter:

"... man (red: FZ) overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og i langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til ca. 90.000 medlemsår."

At man fra LF's side devaluerer FZ's argumenter fra ""eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer" er uforståeligt. Lad mig blot kort nævne nogle personer, som støtter FZ's forslag om bæredygtige begrænsninger:

• Christian Skov, biolog i sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi ved DTU Aqua
• Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund
• Jens Bursell, biolog og chefredaktør for Fisk&Fri

LF mener altså, at personer med videnskabelig indsigt i akvatisk økologi og fiskebestandsdynamik i ferskvand samt lystfiskere med kendskab til passionen og udfordringerne omkring rekreativt lystfiskeri ikke har noget fornuftigt at bidrage med?

Istedet mener LF's bestyrelse, at "erfaring" fra 90.000 medlemsår må veje tungere - men hvad kan LF konkludere udfra denne "erfaring"? Ved LF med sikkerhed om deres søer kan bære det nuværende eller fremtidige fiskepres?

Jeg finder det forunderligt at fornægte eksperters anbefalinger til fordel for aldersmæssig "erfaring", som jeg ikke er sikker på, jeg ved, hvad dækker over udover datidens fangstoptegnelser fra medlemmerne.

Igen slås det fast, at bestyrelsen i LF ikke vil begrænse sine medlemmers frihed ved fiskeriet:

"... Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, samt foreningens love og reglement for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 

Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til den enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande. 

Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri."

Hvordan kan bæredygtige begrænsninger begrænse ansvarligt fiskeri? Jeg vil ikke kalde det hverken ansvarligt eller noget at glæde sig over at hjemtage så store mængder af rovfisk, at det påvirker bestanden enormt negativt. Så hvorfor ikke have et ansvarligt regelsæt, der kridter målet for ansvarligheden op? De anbefalede bæredygtige begrænsninger fra FZ efterkommer stadig det naturlige behov, som mange lystfiskere har, for at hjemtage et passende antal rovfisk til at spise og nyde ved bordet.

Der er masser af frihed i LF til alle brave, ansvarlige lystfiskere!

"Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft."

Ansvarligheden, som LF mener, at deres medlemmer udviser, gavner de få og går udover de mange: Jeg har personligt oplevet indberettelse af hjemtagelse af 10 kg. aborrer for ét enkelt, bravt LF-medlem på én enkelt fisketur - er det et udtryk for ansvarlighed? Jeg hjemtager 10 kg. aborrer, fordi jeg er i min ret til det, men hvad er konsekvenserne af fastholdelsen af min ukrænkelige ret? Man ødelægger simpelthen grundlaget for foreningen - nemlig lystfiskeriet.

"Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj..."

Jeg er tilhænger af den bestandspleje, som LF yder for rovfiskene i deres søer og jeg synes ikke, at vi skal holde op med at fiske. Om den omtalte leg med genbrugslegetøj er en stikpille til Catch&Release-fiskerne, ved jeg ikke - men jeg mener, at vi må acceptere at fangsten af fiskene er en rekreativ fornøjelse, som vi må behandle med respekt, om man hjemtager eller ej. Det rekreative aspekt og friheden ved lystfiskeriet, som LF rettetligt understreger vigtigheden af, anser jeg for respektfuld leg i naturen. Vi fisker af lyst og ikke af nød. Har jeg lyst, så genudsætter jeg mine fisk. Har jeg lyst, så hjemtager jeg et passende antal fisk.

Jeg vælger at genudsætte, men at hjemtage er også naturligt.

I kraft af at LF består af 723 medlemmer med fiskemulighed i 19 af Sjællands bedste ferske fiskevande, så mener jeg også, at LF har et stort ansvar for at sikre fremtidens ferskvandsfiskeri. 

LF's fiskevande på Sjælland.

I denne måneds Lystfiskeri-Tidende glædes foreningen over medlemsfremgang for 14. år i træk. Jeg synes, at det er skønt at flere og flere bliver optaget som brave i LF og bliver en del af denne historiske forening med et væld af muligheder både af fangstmæssig og social karakter. Men jo flere fiskere, der er på vandet, jo større bliver fiskepresset.

Er der nok fisk til at tilfredsstille alle i fremtiden, hvis der hjemtages fisk i samme mængder som i dag? Som jeg ser det, så kan det kun gå ned ad bakke for bestandene, hvis udviklingen fortsætter og der ingen ændringer med bæredygtigheden for øje bliver gjort.

"Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft" slutter LF's formand Bent Frøslee Laursen.

Jeg vil på det kraftigste anbefale LF's bestyrelse at genoverveje de bæredygtige begrænsninger for de nuværende medlemmers og for foreningens fremtids skyld - de bæredygtige begrænsinger er nemlig funderet på sund fornuft!

Jeg tror på en bæredygtig fremtid for lystfiskeriet i ferskvand!