Forventningerne var store, og jeg smed et halvt dusin pakker toastbrød i havnen over flere dage og jeg forventede at en flok af de glade multer ville indtage havnen hvert øjeblik og trække mit penneflåd under. Desværre var det eneste, der indtog havnen, tyskere i lystsejlbåde, og de fik sikkert et godt grin af ham tossen som fodrede ænder - uden ænder. Jeg gennemlyste næsten samtlige af øens havne med pol-brillerne, men Samsø-multerne forblev spøgelser som jeg aldrig fik set.
Jeg forsøgte mig også med gennemløbere og tobiswoblere i skumringen med håb om en havørred eller havbars - men stadig ingen fisk. Jeg fik dog set helt op til 10 marsvin i flok, som tog for sig af tobisstimerne og kom helt ind på få meter fra molen - rigtig fedt syn.
Jeg undrede mig over hvor de toastskorper, der røg ned mellem molens sten, forsvandt hen. Fokus blev flyttet fra havnen og jeg fik syn for sagen: Jeg fodrede ikke kun de ikke-eksisterende multer men også molerotter, som næsten uset kunne fouragere toast under mine fødder. Sikken en succes...
Sidstedagen inden hjemrejsen måtte jeg overgive mig, stjæle lidt tøjklemmer fra tørresnorren og nogle meter fletline fra multesættet samt overtale familien til et par timer på molen. High tech-udstyret var i orden og sightfiskeriet efter kæmpekrabberne begyndte. Underholdningsværdien var høj og et sandt drama udspillede sig, når krabberne stormede ud fra deres skjul under sten og tang, og sloges om den muslingeagnede klemmer. Dette var det tætteste jeg kom på en fight med fisk... eller skaldyr. Alle krabber blev genudsat! :)
Jeg må sige at have ufrivilligt været dyrenes overfordrende ven denne ferie, hvor jeg ikke har fået givet nogen fisk tandpine. :( Jeg må tilbage til mit vante ferskvandselement...
Herunder ses min første - og endnu eneste multe. Oplevelsen ligger et par år tilbage, og selvom det mest er rovfisk jeg går efter, kan jeg kun anbefale andre rovfiskere at give multen en chance, hvis muligheden byder sig. Den fighter for vildt! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar