Vindblæste aborrer

I søndags var vejret ikke ligefrem indbydende: 10 m/s sydøstlig vind med 15 m/s i vindstødene krydret med regnbyger. Men ved morgenstunden stod min kollega Nils Ottzen og jeg klar ved aborrevandet.

Game-planen var alle afskygninger af jigfiskeri med både shads på koventionelt jighoved, dropshot og ikke mindst Texas-rig, som Nils O har haft rigtig god succes med hos de bredstribede.
De første mange, mange kast blev uden den mindste antydning af bidelystne fisk og efter adskillige agnskift faldt endelig en mindre aborre for en lang twisterorm i borring brown. Herefter fiskede vi på i flere timer uden megen action, mens vinden kastede rundt med vores linebuer og regnen trummede på jakkehætten.

Alle fisk luner på en træg dag!

Vi havde forsøgt at gå helt ned i de små jigstørrelser for at finde en passende snack til de apatiske aborrer. Først efter et pladsskift og en seriøs størrelsesmæssig jigopgradering til en 6" Skippy Fish på en 5/0 offset-krog skete der noget. Tæt på land antydede en svag opstramning af linen, at et modhug var passende. Tunge rusk styrede linen mod sivkanten og et kraftigt pres var nødvendigt for at styre fisken til sikker landing. En allerede rogntyk aborremadamme på 1,2 kg. havde fundstændig inhaleret Skippy Fish'en - det varmede i den grad og fiskeriet blev genoptaget med fornyet optimisme.

Dagens bedste fisk på 1,2 kg.

Hugintensiteten blev ikke forbedret i løbet af dagen, men lidt aborrer kom der på land inklusiv en enkelt fin lige over og en lige under kiloet.

Efter at have kæmpet/fisket i næsten 8 timer i det stride efterårsvejr, svandt lyset og vi kunne gøre status med 7 aborrer på land og et par hug mistede. Dagens medicin var dropshot med større jigs, som 6" Skippy Fish og 10 cm. Soft 4-Play, fisket langsomt med lange pauser.

Stor agn til træge aborrer!

Alt i alt en fed og opfriskende måde at tilbringe en søndag på i godt selskab. Bonanzafiskeri var det absolut ikke, men stadig mere ophidsende end en søndag på sofaen! :)

Afvekslende aborretur med ny PR

En pelagisk tur til det svenske denne weekend blev aflyst pga. vind og i stedet blev dropshottur efter aborrer planlagt.

Vi startede fra morgenstunden med tågen omkring os og allerede i første kast med dropshotrigget havde en ilter halvkilosaborre klampet kæften om jiggen. Det gode fiskeri fortsatte et par timer, hvor aborrerne jævnligt bed og flere fine fisk kom op til fotografering. Fiskene var ikke superkræsne og huggede på alt fra worms, små shads og split tails - selv et forsøg med wacky rigging gav fisk!

Det der selfie har LFT helt styr på! :)

Det var fedt at prøve en anden type fiskeri efter at have siddet det meste af sæsonen i en båd og gloet på et ekkolod. Kastearmen blev motioneret og distancefølingen til dropshotrigget blev pudset af, som fiskeriet skred frem.

Nose-hooked orme-jigs er en favorit hos aborren!

Michael stod for dagens største aborre på 1,4 kg. og 41,5 cm., som tog en rød Snake Paddle fra SPRO. En rigtig flot fisk i super kondition, som pressede Michaels Black Bull-stang helt i bund!  Fisken var ny PR for Michael og blev fejret med en øl før kl. 10 - man er vel lystfisker...

Flot aborre og ny PR for Michael.

Efter middagstid blev fiskeriet svært og aborrerne synes at have mistet appetitten for vores agn. 

Vi gjorde status over en afvekslende og begivenhedsrig tur, hvor vi fangede en god portion aborrer ml. 500-900 g. og tre over kiloet med Michaels 1,4 kg., som topfisk. Super underholdende fiskeri, som vi nok gentager inden længe.

Det er svært at blive træt af det her syn!

Sandart ala orange

Dette er ikke en madopskrift på sandart med appelsin, men i stedet billeder af en sandart fra det svenske med en særpræget farve, som det ses af nedenstående billeder. Fisken fangede vi på vores seneste tur i det svenske. Vi havde aldrig før set en sådan sandart og vi var i tvivl, om det skyldes en infektion eller andet.

Særpræget camoflage!

Efter at have skrevet til fiskekyndige Henrik Carl fra Fiskeatlasset og spurgt til fænomenet, fandt vi ud af, at farven skyldes en genetisk mutation som forsagede farven. Samme mutation videreavles der på hos eksempelvis guldfisk og fænomenet kaldes xanthochrisme. Fisken blev genudsat, så der kan komme lidt mere farve på sandarterne i søen i fremtiden!

Vi siger tak til Henrik Carl for opklaringen! :)

Her lidt flere billeder af den orange gös!

Fiskefattig kartoffelferie

Det er desværre ikke blevet til meget fiskeri i denne efterårsferie for mig, men en enkelt tur er det blevet til efter gedderne.

Forholdene var ikke fantastiske med tung regn, uklart vand og vind, men min kammerat Sune og jeg fik et par pindgedder på spin og flue i efterårsvejret. Gedderne var ikke særlig aktive, men det var rart at komme på søen igen.

Lille pindgedde varmer i regnen og rusket.

Bottom's up

Da denne søndag ikke levnede tid til en fisketur, er det vel passende at se tilbage på sidste søndags tur. Som trofaste læsere af bloggen nok har bemærket, så har vores pelagiske fiskeri i år ikke levet helt op til forventningerne. Godt nok fik jeg en ny PR i foråret, men siden da har det mildest talt været sløjt med de store fisk.
Derfor havde vi besluttet at tage en tur hvor vi gik tilbage til rødderne i vertikalfiskeriet, nemlig fiskeri på bunden. Ikke nok med det, så var søen også nøje udvalgt, idet denne sø næsten aldrig svigter.

Som tænkt så gjort, afsted tidligt om morgenen af en lille omvej pga. en sammenstyrtet bro på motorvejen, men hvad betyder det når der skal fiskes.

Morgenstemning ved søen

Heldigvis var fiskene på finnerne denne dag og efter lidt søgen fandt vi et par steder med gode koncentrationer. Som normalt med bundfiskeriet, var det ikke de største eksemplarer, men det var rart med lidt action og fiskene huggede på næsten alt hvad vi sendte ned i dybet.

Aborrerne blandede sig også i legen

Selv små fisk kan vække glæde når man trænger :)

Det blev en meget fiskerig dag, både aborre, sandart og gedde var i hugget og selv om kæmperne udeblev havde vi en dejlig dag. Midt på eftermiddagen havde vi fået nok og tælleren sagde 55 sandart, 3 gedder og 7 aborrer, tid til at stoppe mens legen er god som man siger. Alle fisk blev selvfølgelig genudsat!

Dagens største på lige under 3 kg.

Nu kan vi nok godt klare et par fiskeløse ture igen, ja faktisk har vi allerede haft en af slagsen i løbet af denne uge.

Hellere lille og vågen, end stor og doven, ikke?

For den pelagiske vertikalfisker har følgende ordsprog ikke helt den samme klang, når man ser på nedenstående scenarie, der udspillede sig sidst teamet var i Sverige. Billedet viser en pænere sandart, som stiger interesseret mod jiggen - men bliver overhalet af en mindre sandart, som snupper jiggen lige for snuden af den pænere sandart. Til temmelig stor frustration for Michael og jeg i båden...

Nej, nej, nej - dra åt helvete lil-gösta!

Frustration

Jeg går ufatteligt meget op i mit fiskeri - det vil jeg ikke lægge skjul på! Måske går jeg endda for meget op i det, da det efterhånden har udviklet sig til et kompliceret had-kærlighedsforhold...

Lystfiskeri kan være frygteligt og fantastiskt!

Særligt det pelagiske vertikalfiskeri efter store sandart har de sidste to sæsoner fyldt næsten alt mit fiskeri. Næsten 20 fisketure og over 130 timer er i år indtil nu blevet spenderet i frivandet efter sandart. Læg til det timemæssige forbrug på vandet omtrent det samme eller sågar dobbelte antal timer på research, planlægning, grej og dagdrømmeri om drømmesandarten. 6 søer i både Danmark samt Sverige er besøgt og mange liter benzin, endnu flere ampere og utallige åretag er blevet brændt af i jagten.

De mindre sandarter frekventerer flitigt frivandet.

På trods af et, synes jeg selv, solidt engangement og indsats er resultatet udeblevet: faktum er, at jeg har ikke fået en eneste sandart >3 kg. i år. Det er super træls og særligt efter den seneste tur i det svenske er der svært at tro på succes. Den rigtige tid og det rigtige sted - og alligevel lykkedes det igen ikke.  Det tærer på fiskepsyken og jeg bliver utroligt opgivende overfor mit mål om en stor sandart fra frivandet!

Det sædvanelige scenarie.

Hvorfor ikke give op? En DBA-annonce til alt ens grej samt passionsskift vil måske løse problemet. Men det kan jeg ikke få mig selv til: Jeg har fisket siden jeg kunne gå og tror, at jeg vil fortsætte til jeg ikke længere kan holde en fiskestang. Lystfiskeriet og særligt sandartfiskeriet er en så bastant del af mig, at det synes uvirkeligt at slippe (for) det.

Det er decideret selv-pineri at følge med i sociale medier, hvor billeder af den ene store, pelagiske sandart efter den anden bliver postet af dygtige sandartfiskere. Jeg ved udemærket, at disse også har lagt mange timer i deres fisk, men det kommer sjældent til udtryk. Man hører sjældent om nulturene. Det giver et skævtvredet billede af fiskeriet, men det billede kan ændre sig på ét splitsekund. Én fisk kan være al besværet værd! Man må bare vente på den... Jeg må huske mig selv og andre på, at fiskene ikke vælter op i båden på kommando: det kræver hårdt arbejde, erfaringer og en pæn portion held. Mere af alle tre ting og nok mest det sidste må der skulle til!

Nye ting til grejkassen?

Jeg er nok igen snart at finde siddende i en båd, gloende på mit ekkolod og fægtende med min vertikalpind. Jeg kan ikke lade være og jeg ved, at det kan lade sig gøre! Jeg håber, at heldet vender om jeg så må ty til ABU's hugtabel, voodoo eller ofringer til sandartguden. Vi må se, hvad efteråret bringer!

ABU's hugtabel for 2014/2015.

Men for helvede det er op ad bakke for tiden!