Motorreparation og et par svenske sandarter

På teamets sidste tur til Sverige var vi så uheldige at få en motordefekt, ude midt på søen, så vi måtte humpe i land på elmotoren. Nu var det så blevet tid til at få repareret motoren endnu en gang. Når man bor i DK og båden står i Sverige kan det være lidt svært at få klaret den slags ting uden at det koster feriedage. Derfor var Store Bededag udvalgt til missionen, da dette er en almindelig arbejdsdag i Sverige.

Som sagt så gjort, der var booket tid hos serviceværkstedet fra morgenstunden og planlagt en fisketur direkte bagefter. Det er jo bare ikke altid at tingene går efter planen, båden var først klar kl. 17 og fisketuren blev udsat til næste dag.

Ren idyl på søen

Tidligt op og af sted til en sø, som Nils og jeg kun har besøgt én gang tidligere for et par år siden. Vejret var perfekt og som en bonus så jeg en elg på vej til søen. I med båden og af sted mod et udvalgt område af søen, jeg ville dog lige se om elektronikken virkede først og da jeg tændte ekkoloddet var der straks fine bananer i frivandet. Sådan fortsatte det langt det meste af dagen, fine ekko på loddet, men ingen hug på jiggen, jeg prøvede det meste af arsenalet uden held, det var først da jeg fik fat i en 7” Fin-S i farven Mackerel at det endelig gav en reaktion.

Et af dagens mange ekkoer

Første ekko efter jigskiftet steg langsomt op og inspicerede hvorefter den huggede, 3,2 kg sagde vægten og det var rart endelig at mærke noget efter adskillige timer på søen uden aktion. En halv time senere var det bud efter jiggen igen, et hårdt hug og endnu en gös måtte op og vende 3,6 kg denne gang. Efter dette døde fiskeriet ud og jeg sejlede i havn midt på eftermiddagen for at nå tilbage til DK inden det blev alt for sent.

Mackerel redder dagen

Alt i alt en god dag på en ”ny” og meget idyllisk sø som helt sikkert skal besøges igen.

NB: Ingen fiskebilleder denne gang, da jeg var alene afsted og kun udstyret med iPhone kameraet.

Oprustning til sandartpræmieren

Sandart-præmieren nærmer sig med hastige skridt og teamet har planlagt ture i begyndelsen af juni efter pelagiske sandarter. Derfor er det helt store gummi-arsenal ved at blive kørt i stilling. 

Nyriggede pelagiske jigs klar til kamp!

Maj måned har fiskemæssigt været ad helvedes til... Deraf de manglende opdateringer. Michael har dog været en tur i det svenske for at fikse bådmotoren, som gik i stykker på den sidste tur. Motoren blev repareret og testet med fiskeri, som der kommer en lille blogpost om. 

Jeg selv har spenderet måneden med skole og eksaminer og ikke haft tid til at prøve maj-gedderne. Jeg tror dog, at der bliver tid til en aftentur efter en gedde i den kommende uge.

Kommentering af Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begræsninger

(UPDATE: Efter at have været i kontakt med formanden for LF har jeg pr. mail d. 8/5 fået oplyst, at der fra LF's side i juni-nummeret af Lystfiskeri-Tidende vil komme en officiel udmelding omkring de bæredygtige begrænsninger. UPDATE d. 15/5: Udmeldingen kan nu allerede læses på LF's hjemmeside!)

Jeg vil i dette indlæg kommenterer på flere argumenter fremsat af LF's formand og bestyrelse i teksten "Nak eller Ud" bragt i maj måneds udgave af Lystfiskeri-Tidende, som blev introduceret i forrige blogindlæg fra d. 4/5-2014. Jeg vil modargumentere LF's argumenter til fordel for indførelse af bæredygtige begrænsninger i foreningen.

Tidende denne måned.

Uddrag fra "Nak eller Ud"-teksten vil være citeret og kursiveret.

"Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger."

Ikke at introducere interesseorganisationen Fishing Zealand (FZ), men blot refererer til en "gruppering, med meget få deltagere på Sjælland", er meget uheldigt. Hvordan skal LF's medlemmer kunne tage stilling til de bæredygtige anbefalinger uden at få at vide, hvem som fremsætter dem eller hvor de kan læse mere om dem? Og hvordan ved LF's bestyrelse forøvrigt, at FZ kun har "meget få deltagere"? Og hvad mener de for øvrigt med deltagere? Er det personer, som støtter FZ's arbejde eller personer direkte involveret i arbejdet i FZ?

Det antydes også i sætningen, at bestyrelsen i LF er bekymret for foreningens og medlemmernes frihed ift. deres fiskeri, når de anfører indførelsen af bæredygtige begrænsninger som værende "frivilligt" - selvfølgelig er indførelsen frivillig og ikke et regelsæt, der bliver trukket ned over hovedet på foreningerne. Bestyrelsen fortsætter:

"... man (red: FZ) overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og i langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til ca. 90.000 medlemsår."

At man fra LF's side devaluerer FZ's argumenter fra ""eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer" er uforståeligt. Lad mig blot kort nævne nogle personer, som støtter FZ's forslag om bæredygtige begrænsninger:

• Christian Skov, biolog i sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi ved DTU Aqua
• Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund
• Jens Bursell, biolog og chefredaktør for Fisk&Fri

LF mener altså, at personer med videnskabelig indsigt i akvatisk økologi og fiskebestandsdynamik i ferskvand samt lystfiskere med kendskab til passionen og udfordringerne omkring rekreativt lystfiskeri ikke har noget fornuftigt at bidrage med?

Istedet mener LF's bestyrelse, at "erfaring" fra 90.000 medlemsår må veje tungere - men hvad kan LF konkludere udfra denne "erfaring"? Ved LF med sikkerhed om deres søer kan bære det nuværende eller fremtidige fiskepres?

Jeg finder det forunderligt at fornægte eksperters anbefalinger til fordel for aldersmæssig "erfaring", som jeg ikke er sikker på, jeg ved, hvad dækker over udover datidens fangstoptegnelser fra medlemmerne.

Igen slås det fast, at bestyrelsen i LF ikke vil begrænse sine medlemmers frihed ved fiskeriet:

"... Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, samt foreningens love og reglement for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 

Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til den enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande. 

Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri."

Hvordan kan bæredygtige begrænsninger begrænse ansvarligt fiskeri? Jeg vil ikke kalde det hverken ansvarligt eller noget at glæde sig over at hjemtage så store mængder af rovfisk, at det påvirker bestanden enormt negativt. Så hvorfor ikke have et ansvarligt regelsæt, der kridter målet for ansvarligheden op? De anbefalede bæredygtige begrænsninger fra FZ efterkommer stadig det naturlige behov, som mange lystfiskere har, for at hjemtage et passende antal rovfisk til at spise og nyde ved bordet.

Der er masser af frihed i LF til alle brave, ansvarlige lystfiskere!

"Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft."

Ansvarligheden, som LF mener, at deres medlemmer udviser, gavner de få og går udover de mange: Jeg har personligt oplevet indberettelse af hjemtagelse af 10 kg. aborrer for ét enkelt, bravt LF-medlem på én enkelt fisketur - er det et udtryk for ansvarlighed? Jeg hjemtager 10 kg. aborrer, fordi jeg er i min ret til det, men hvad er konsekvenserne af fastholdelsen af min ukrænkelige ret? Man ødelægger simpelthen grundlaget for foreningen - nemlig lystfiskeriet.

"Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj..."

Jeg er tilhænger af den bestandspleje, som LF yder for rovfiskene i deres søer og jeg synes ikke, at vi skal holde op med at fiske. Om den omtalte leg med genbrugslegetøj er en stikpille til Catch&Release-fiskerne, ved jeg ikke - men jeg mener, at vi må acceptere at fangsten af fiskene er en rekreativ fornøjelse, som vi må behandle med respekt, om man hjemtager eller ej. Det rekreative aspekt og friheden ved lystfiskeriet, som LF rettetligt understreger vigtigheden af, anser jeg for respektfuld leg i naturen. Vi fisker af lyst og ikke af nød. Har jeg lyst, så genudsætter jeg mine fisk. Har jeg lyst, så hjemtager jeg et passende antal fisk.

Jeg vælger at genudsætte, men at hjemtage er også naturligt.

I kraft af at LF består af 723 medlemmer med fiskemulighed i 19 af Sjællands bedste ferske fiskevande, så mener jeg også, at LF har et stort ansvar for at sikre fremtidens ferskvandsfiskeri. 

LF's fiskevande på Sjælland.

I denne måneds Lystfiskeri-Tidende glædes foreningen over medlemsfremgang for 14. år i træk. Jeg synes, at det er skønt at flere og flere bliver optaget som brave i LF og bliver en del af denne historiske forening med et væld af muligheder både af fangstmæssig og social karakter. Men jo flere fiskere, der er på vandet, jo større bliver fiskepresset.

Er der nok fisk til at tilfredsstille alle i fremtiden, hvis der hjemtages fisk i samme mængder som i dag? Som jeg ser det, så kan det kun gå ned ad bakke for bestandene, hvis udviklingen fortsætter og der ingen ændringer med bæredygtigheden for øje bliver gjort.

"Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft" slutter LF's formand Bent Frøslee Laursen.

Jeg vil på det kraftigste anbefale LF's bestyrelse at genoverveje de bæredygtige begrænsninger for de nuværende medlemmers og for foreningens fremtids skyld - de bæredygtige begrænsinger er nemlig funderet på sund fornuft!

Jeg tror på en bæredygtig fremtid for lystfiskeriet i ferskvand!

Lystfiskeriforeningens holdning til bæredygtige begrænsninger

Som bravt medlem gennem 7 år af den gamle, traditions- og medlemsrige Lystfiskeriforening (LF) modtager jeg månedligt medlemsbladet Lystfiskeri-Tidende. Denne måneds Tidende indledes med en tekst forfattet af formanden Bent Frøslee Laursen, som virker som et svar fra bestyrelsen på, hvad jeg formoder, er Fishing Zealands (FZ) anbefalinger ift. bæredygtigt lystfiskeri og særligt antalsmæssige hjemtagne fangstbegrænsninger og vinduesmål for søens rovfisk. Jeg har tidligere blogget positivt omkring FZ's såkaldte bæredygtige begrænsninger og min holdning har ikke ændret sig - særligt ikke efter at have læst nedenstående. Desværre er mit håb, om at LF's bestyrelse, rådende over 723 medlemmer(!) og 19 sjællandske fiskevande, ville tilslutte sig anbefalingerne imidlertid slukket.

Jeg har valgt at udgive den fulde tekst fra denne måneds Lystfiskeri-Tidende (kursiveret) for at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over bestyrelsens/formandens argumenter inden jeg i et fremtidigt blogindlæg, selv fremlægger mine egne holdninger til nedenstående argumentation.

Teksten fra Lystfiskeri-Tidende følger herefter:

"Nak eller Ud

Lystfiskere er i bund og grund naturelskere, der krydrer friheden i naturen med spændingen og glæden ved at fange fisk - gerne store trofæfisk der i mange tilfælde fotograferes og genudsættes; samt fisk i passende størrelse, der hjemtages til den beundrende familie og nydes på bordet. Det er næppe nogen form for nyhed for læseren af disse ord. Der kan sikkert tilføjes både dette og hint, men meningen ændres der ikke væsentligt ved.

Det er denne livsindstilling og afkobling fra arbejdsdagen, med dens mange regler og forskrifter, der karakteriserer flertallet af Lystfiskeriforenings Brave. Selvsagt efterlever vi de mindstemål, fredningstider og hjemtagelse eller genudsætning af fisk indenfor lovens rammer, det kan den enkelte lystfisker bedst selv vurdere - langt bedre end yderligere pålæg udefra, som ingen alligevel kan efterkontrollere. Behøver vi da flere begrænsninger, som for eksempel maximum hjemtagelse af 2 gedder eller sandarter kun i en nærmere bestemt mellemstørrelse? (sandarten, som vi gentagne gange har fået afslag på at bestandsstyrke med yngeludsætninger). Eller maximum 10 aborrer mellem 10 og 30 centimeter?

Under overskriften "Bæredygtigt Fiskeri" forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre til "frivilligt" at indføre yderligere håndfaste begrænsninger, som de ovenfor anførte - også selvom man selv vedrørende hjemtagelse siger, hjemmeside citat: "Use your own judgement". Samtidig med at man overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra "eksperter" og kilder - der i hovedsagen har hentet erfaringer fra vandløb og langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til 90.000 medlemsår.

Derfor er Lystfiskeriforeningens bestyrelse helt klar i mælet og modsiger ikke sig selv med vort udsagn bragt i Lystfiskeri-Tidende november 2013, side 17992. [Red: Link til henvisning]

Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tids gældende lovgivning, samt foreningens love og regelment, for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. 
Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til det enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande.
Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri. Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj.

Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både "Nak eller Ud" holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft.

Med brav hilsen
Formanden" [Red: Bent Frøslee Laursen]

En blandet pose svenske bolcher

Ovenpå sidste weekends flotte sandart til Michael og et antal aflyste ture til det svenske i foråret kunne teamet endelig torsdag aften køre til Sverige. Målet var pelagiske sandarter (gerne store) og tre dage var sat af til satset. Vejret skulle endelig blive perfekt hele weekenden.

Vi var på søen fredag morgen ved solopgang fulde af fiskefeber.

Perfekt sommerligt forårsvejr.

De første mange timer havde vi problemer med at finde fiskebare ekkoer, men opad formiddagen begyndte fiskene at indfinde sig og der begyndte at komme smågös i båden.

Man må kravle før man kan gå.

På søen var mange både og vi delte vand med 8 andre pelagiske vertikalfiskere - heriblandt flere rigtig eksperter i det pelagiske fiskeri. Solen bankede ned hele dagen og vi fik en del mindre fisk, men manglede stadig grov gös.

En af de mange mindre, men flotte gösar.

Dagens bedste fisk stod Michael for med en gydeklar sandart på 3,7 kg. og 70 cm. samt en udleget gedde på 5,1 kg. Begge fisk leverede fine hug og fights. Vi endte fredag med 8 gös og en gedde ialt på 15 timers fiskeri, så der var lidt langt mellem huggene. Vi fik efterretninger om, at der var taget en 8-kilos gös fra en anden båd, så de store fiske var der.

Ved aftentide fredag fandt vi nogle monster-ekkoer, som fuldstændig ignorerede vores jigs - men det gav blod på tanden og håbet om godt fiskeri lørdag spirede.

Monstergösan sover!

Lørdagens vejr var omend endnu bedre end fredagens og vi legnede op med den helt store pthalater-buffet for at tilfredsstille de tröga gösar.

Weekendens arbejdsplads.

Sandarterne var lidt mere i hugget, men de store ekkoer undgik at komme på skærmen. Igen var en del mindre fisk i båden, som til tider ikke altid var helt så kritiske. Nedenstående sandart huggede af fire omgange...

Endelig en ukritisk sandart - desværre var størrelsen kritisk lille.

Midt på eftermiddagen tog Michael en fin sandart på 3 kg. og 69 cm. på en 25 cm. Zandy fra Ismojiggen og vi var endelig begyndt at finde pæne ekkoer at fiske på. 

Lørdagens største gös på 3 kg. og 69 cm.

På et pænere ekko skulle båden positioneres, men pludselig virkede motorens gear ikke. Bakgearet var fuldstændig væk og gearet fremad kunne kun gå i tomgang... Vi prøvede at slå koldt vand i blodet og åbnede gearhåndtaget. Vi kunne ikke identificere problemet i gearhåndtaget og derfor mistænkte vi fejlen at sidde inde i selve motorblokken, hvilket ville kræve en større operation, som ihvertfald ikke kunne lade sig gøre på vandet. Vi følte vores chance for at få en pæn sandart i båden glide fra os og vi måtte sejle i havn med elmotoren. Vi nåede ialt 13 sandarter med 3 kg. og 69 cm. på toppen under 7 timers fiskeri.

Hjemme ved sommerhuset var fejlen stadig ikke til at finde og et serviceeftersyn er den eneste mulighed for igen at få den til at virke. Vi måtte ufrivilligt afbryde fiskeriet og se os slået af en teknisk kalamitet. Endnu engang havde benzinmotoren ødelagt vores planer og pelagisk fiskeri resten af weekenden var doomed. :( 

Der blev filosoferet over fiskeriet og motorer med øl ved aftenernes lejrbål.

Tre dages fiskeri blev skåret ned med halvanden fiskedag, hvilket var superærgerligt. Men skal man se på de lyse sider, så havde vi fantastisk vejr, fik øvet os endnu mere i bådkontrol, fik fanget både pæne sandarter og en fin gedde samt hygget os gevaldigt. :)

Weekendens absolut bedste jig var Savagears Sandeel Slug 20 cm. i sort/sølv.

En af de mange fisk, som faldt for Sandeel'en.

Vi håber at kunne gøre comeback i det svenske senere på sæsonen.

Påske-PR !

Som trofaste læsere af bloggen måske har bemærket, så har årets første måneder ikke budt på mange fisketure, men nu kom påsken med et par tiltrængte fridage fra arbejdet.

Jeg tilbragte påskedagene i Sverige og selv om helligdagene stod i familiens tegn, blev der dog tid til en enkelt fisketur efter gösan. Valget faldt på en sø, der har ry for til tider at være svær at finde fiskene på, men samtidigt indeholder den nogle velvoksne pelagiske eksemplarer: Sidste forår blev der i hvert fald fanget mindst 2 stk. over 10 kg.

Søen har meget dybe områder, men her om foråret foregår fiskeriet på de lavere partier, hvor fiskene samler sig inden gydningen. Jeg kom ikke helt så tidligt af sted som ønsket, men kl. 6.30 sejlede jeg ud på søen og kunne straks se, at jeg ikke var alene. På et forholdsvist begrænset område lå allerede 8 fuldt udrustede vertikalbåde og susede frem og tilbage i jagten på pelagiske sandarter. En time efter var vi 12 både, hvoraf mange var alubåde og den ene båd var mere professionelt udseende end den anden. På et tidspunkt krydser en meget mærkelig båd søen og sejler mod en af søens øer. Den var faktisk så speciel at jeg måtte afbryde fiskeriet og sejle hen for at tage et billede.

Fiskebåd og hjem i ét - måske det nye indenfor predatorbåde?

Jeg var udrustet med en kæmpe bunke af store pelagiske jigs inklusiv et næsten fuldt sortiment af Westins nye SlimTeez og TwinTeez venligst udlånt af Nils. Vejret var næsten for godt, helt vindstille og høj sol. Jeg starter straks med at finde et kæmpe ekko som totalt ignorerer jiggen. Jeg følger fisken et stykke tid og prøver forskellige jigs uden held. Dette mønster gentager sig med flere fisk og først da jeg monterer en TwinTeez i farven Old Gold får jeg en reaktion, idet fiskene går op og tjekker jiggen, men uden at hugge. Efter flere forgæves forsøg monterer jeg en gammel klassiker: Delalande Lacon ZX 23 cm. jig i farven Translucent Ayu, som tidligere har givet mig en 6,2 kg sandart i Danmark.

Kort tid efter finder jeg endnu et stort ekko. Fisken følger efter 1 meter under jiggen og efter lidt tid går den op, så ekkoet fra jig og fisk smelter sammen. Der går vel 10-15 sekunder hvorefter den hugger stenhårdt. Der er ingen tvivl om at det er en god fisk. Fighten foregår forholdsvist udramatisk med nogle kraftige udløb mod bunden. Da fisken ligger i nettet ser jeg at den har inhaleret jiggen fuldstændigt og er solidt kroget på både jigkrog og stingerkrog. Fisken vejes til 6,6 kg. Ny PR! :) Nu fortryder jeg, at jeg ikke har kameraet med og kun min Iphone til at tage billeder med.

6,6 kg. forårssandart.

Jeg holder fisken i vandet i nettet og tilkalder den nærmeste båd (en flot Alumacraft) for at få hjælp med et billede. Og der i båden, ud af alle svenske fiskere, sidder selveste sandartguruen Jörgen Larsson, som nok er en af Sveriges dygtigste vertikalfiskere og manden, som via hans spændende artikler i Fiskefeber og de medfølgende DVD-film, har inspireret Nils og mig til at begynde på vertikalfiskeri og det pelagiske vertikalfiskeri efter sandart.

Jörgen var ikke helt tilfreds med at skulle fotografere med en iPhone, men når det nu var det eneste jeg havde så tog han et par billeder, efter at jeg havde lovet ham at være bedre forberedt en anden gang! :) Efter en kort fotosession genudsættes fisken. som starks forsvinder ned mod bunden.

Jeg vil gerne takke Jörgen mange gange for at være behjælpelig med foto af fisken! 

En af de mange, lækre fiskemaskiner på søen den dag.

Nu var dagen reddet og der gik da også en halv times tid med at nyde øjeblikket og sms’e til Nils inden fiskeriet blev genoptaget. Fiskene var meget træge og bortset fra et misset hug fra et endnu et stort ekko, så skete der ikke mere inden kl. 15.30 hvor jeg sejlede i havn igen.

I skrivende stund planlægger det samlede team en tur til Sverige i den kommende weekend, for at prøve at gentage sucessen.

Dårligt fiskeri, godt selskab

Jeg havde igennem nogen tid skrevet sammen med Bjarke, som er aktiv på Esoxhunt-forummet. Vi havde endnu ikke fisket sammen og aftalte derfor at afprøve sandarternes bidehumør her i påsken.

For at optimere vores chancer for gös i båden havde vi medbragt grej til alt fra dropshot, fireball, pelagisk vertikalfiskeri og til vertikalfiskeri på bunden.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen nåede op på sommerlige cifre. Højtrykket plejer at trigge sandarternes lyst til mad, så forventningerne var høje.

Skibet er ladet med? Bjarke og masser af grej... :)

Efter at have besøgt et par tomme pladser uden at finde fisk fandt vi et område, hvor der stod fine bananer på bunden. Så vi gik ellers i krig med alle de metoder, som vi mesterede og havde grej med til. Bananerne blev imidlertid stående på bunden og var fuldstændig ligeglade med vores mange agn, som de blev bombarderet med. Vi forsøgte os istedet med pelagisk fiskeri, men de ekkoer, som jeg fandt, fyrerede afsted og var umulige at standse på med båden og i det hele taget at genfinde. Det var opad bakke og derfor var det fedt, da Bjarke overlistede en mini-gös helt inde under land på en jigfisket Fin-S mutant, så vi ikke blankede totalt.

Fin, lille sandart.

Tilbage på en stenet knold, som vi allerede havde forsøgt os på, stod ekkoerne stadig urokkelige på bunden og surmulede. Jeg var dog heldig at kroge en enkelt sandart omkring halvandent kilo, da jeg løftede min fireball-skalle fra bunden. Fisken var kroget på ydersiden af munden af stingeren og havde tydeligvis været henne og snuse til min skalle uden dog reelt at hugge. Et klart udtryk for at sandarterne på ingen måde var interesserede i at æde.

Min sandart for dagen, som kostede en solskoldning.

De fisk som vi fandt i løbet af dagen stod på 5-8 m. og over hård bund. Vandtemperaturen i overfladen var lidt over 10 grader, så måske en tidlig gydning kan have sat en stopklods for spiselysten, men det er svært at spå om...

Efter at have kæmpet i det skønne solskin det meste af dagen måtte vi sejle i land, begge med en enkelt sandart fanget og genudsat og derfor unden den frygtede nulbon.

På trods af det dårlige fiskeri havde Bjarke og jeg en super hyggelig tur, hvor vi fik snakket en masse predatorfiskeri, grej og røverhistorier. Vi kommer uden tvivl til at gøre turen om, når sandarterne igen bliver givet fri i juni! :)