For at optimere vores chancer for gös i båden havde vi medbragt grej til alt fra dropshot, fireball, pelagisk vertikalfiskeri og til vertikalfiskeri på bunden.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen nåede op på sommerlige cifre. Højtrykket plejer at trigge sandarternes lyst til mad, så forventningerne var høje.
Efter at have besøgt et par tomme pladser uden at finde fisk fandt vi et område, hvor der stod fine bananer på bunden. Så vi gik ellers i krig med alle de metoder, som vi mesterede og havde grej med til. Bananerne blev imidlertid stående på bunden og var fuldstændig ligeglade med vores mange agn, som de blev bombarderet med. Vi forsøgte os istedet med pelagisk fiskeri, men de ekkoer, som jeg fandt, fyrerede afsted og var umulige at standse på med båden og i det hele taget at genfinde. Det var opad bakke og derfor var det fedt, da Bjarke overlistede en mini-gös helt inde under land på en jigfisket Fin-S mutant, så vi ikke blankede totalt.
Tilbage på en stenet knold, som vi allerede havde forsøgt os på, stod ekkoerne stadig urokkelige på bunden og surmulede. Jeg var dog heldig at kroge en enkelt sandart omkring halvandent kilo, da jeg løftede min fireball-skalle fra bunden. Fisken var kroget på ydersiden af munden af stingeren og havde tydeligvis været henne og snuse til min skalle uden dog reelt at hugge. Et klart udtryk for at sandarterne på ingen måde var interesserede i at æde.
De fisk som vi fandt i løbet af dagen stod på 5-8 m. og over hård bund. Vandtemperaturen i overfladen var lidt over 10 grader, så måske en tidlig gydning kan have sat en stopklods for spiselysten, men det er svært at spå om...
Efter at have kæmpet i det skønne solskin det meste af dagen måtte vi sejle i land, begge med en enkelt sandart fanget og genudsat og derfor unden den frygtede nulbon.
På trods af det dårlige fiskeri havde Bjarke og jeg en super hyggelig tur, hvor vi fik snakket en masse predatorfiskeri, grej og røverhistorier. Vi kommer uden tvivl til at gøre turen om, når sandarterne igen bliver givet fri i juni! :)
 |
| Skibet er ladet med? Bjarke og masser af grej... :) |
Efter at have besøgt et par tomme pladser uden at finde fisk fandt vi et område, hvor der stod fine bananer på bunden. Så vi gik ellers i krig med alle de metoder, som vi mesterede og havde grej med til. Bananerne blev imidlertid stående på bunden og var fuldstændig ligeglade med vores mange agn, som de blev bombarderet med. Vi forsøgte os istedet med pelagisk fiskeri, men de ekkoer, som jeg fandt, fyrerede afsted og var umulige at standse på med båden og i det hele taget at genfinde. Det var opad bakke og derfor var det fedt, da Bjarke overlistede en mini-gös helt inde under land på en jigfisket Fin-S mutant, så vi ikke blankede totalt.
 |
| Fin, lille sandart. |
Tilbage på en stenet knold, som vi allerede havde forsøgt os på, stod ekkoerne stadig urokkelige på bunden og surmulede. Jeg var dog heldig at kroge en enkelt sandart omkring halvandent kilo, da jeg løftede min fireball-skalle fra bunden. Fisken var kroget på ydersiden af munden af stingeren og havde tydeligvis været henne og snuse til min skalle uden dog reelt at hugge. Et klart udtryk for at sandarterne på ingen måde var interesserede i at æde.
 |
| Min sandart for dagen, som kostede en solskoldning. |
De fisk som vi fandt i løbet af dagen stod på 5-8 m. og over hård bund. Vandtemperaturen i overfladen var lidt over 10 grader, så måske en tidlig gydning kan have sat en stopklods for spiselysten, men det er svært at spå om...
Efter at have kæmpet i det skønne solskin det meste af dagen måtte vi sejle i land, begge med en enkelt sandart fanget og genudsat og derfor unden den frygtede nulbon.
På trods af det dårlige fiskeri havde Bjarke og jeg en super hyggelig tur, hvor vi fik snakket en masse predatorfiskeri, grej og røverhistorier. Vi kommer uden tvivl til at gøre turen om, når sandarterne igen bliver givet fri i juni! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar