Familietur efter aborren

For en god uge siden var jeg ude med min far, bror og fætter efter brakvandsaborren. Forholdene var ikke super: åen var lav, temperaturen omkring frysepunktet, forbigående hagl/snebyger og vind på 10 m/s... Men vi gav det et skud med de medbragte skaller og brasen fra morgenstunden.
Taktikken var, som de sidste par ture, mede med mindre, levende agnfisk. Vi prøvede både med flåd- og bundmedetackler, men den stride vind gjorde flåd umuligt at styre ordentligt.

Fiskeriet startede dog utrolig godt: I første kast fik min far et godt hug og efter lidt tovtrækkeri kom en rigtig fin og tyk fisk i nettet. Succes fra start med en ny PR på 1,4 kg.

Første fisk - PR på 1,4 kg.

Jeg havde endnu ikke nået at få mit rig i suppen inden min fars første fisk, men jeg fik efter denne fisket den største brasen op af agnspanden - en højrygget laban på omkring 12 cm., som måske var lidt i overkanten... Den røg ud på bundtackle og der gik ikke mange minutter før stangspidsen indikerede at et eller andet havde inhaleret den. Modhug og tunge hovedryst. Endnu en seriøs fisk kæmpede for at bore sig ind i sivkanten. På land viste vægten 1,5 kg. og målestokken 44 cm. Stor agn = stor fisk - super fedt!

1,5 kg. og 44 cm.

Fiskeriet gik desværre i stå og i flere timer var der ingen interesse for agnfiskene. Det var enormt koldt i vinden og svært at holde modet oppe, når ens fingre var ved at falde af. Men alle holdt ud og ved middagstid blev vi belønnet med en mindre hugperiode. Det lykkedes os alle at få fisk på land på trods af de elendige forhold. Så alle fik oplevelsen af at kæmpe med de flotte brakvandsaborrer, hvilket var målet med turen.

Fætter med en fin fisk over kiloet.

Vi brød op efter 4 timers fiskeri, da agnbeholdningen slap op og kulden var trængt ind i knoglemarven. Det skal nævnes, at jeg udelukkende så medefiskerne fange korrekt krogede aborrer, så mede var alt overlegent denne kolde dag.

Bror med fisk og andreledes aborrehåndtegn.