Vejret var over overfladen udemærket og vi havde forventninger til begge at kunne komme hjem med et par torsk. Efter at have fanget et par sild, sendte jeg en af disse på bunden for at lokke en torsk, mens Michael kastefiskede med pirk og forfang. Bundflod besværliggjorde fiskeriet og det var svært at holde bunden.
Som formiddagen skred frem forblev vores kurve tomme. Skipperen oplyste, at fiskene var meget spredte og de andre turbåde på Sundet meldte også om ringe fiskeri. På vores båd kom torsk op til 3 kg. på dækket, men fangsterne var meget sporadiske og alle på pirkefiskeri. De fleste fangede én eller ingen torsk på hele turen...
Vi kastede, medede og pirkede på livet løs, men forgæves: Vi trak begge en stor, træls nulbon og fik ikke en eneste torsk på dækket. :(
En fesen fiskemæssig start på 2014 - men vi giver ikke så nemt op. Om næste tur bliver i salt- eller ferskvand bestemmer vejret, men vi skulle gerne komme ud indenfor de næste par uger for at gøre come-back!
Kronborg ved udsejlingen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar