Om at fejle

På vores seneste tur på søen havde jeg et seriøst absence-øjeblik: Sandarterne rynkede på næsen af for store fireball-hoveder - derfor ville skifte til et nummer mindre end det jeg fiskede med. Af med gammelt Vectra-hoved og en ny skalle blev rigget på et mindre Vectra-hoved. Jeg sad og sludrede med Howald og var klar til at fiske igen. Ny Vectra og skalle røg i vandet, mens jeg kiggede på forfang og hægte som lå på dørken - D'oh! Jeg kunne følge den forbindelsesløse Vectra's tur mod bunden på lodddet.

Jeg fik råbt lidt op omkring min idioti og gjorde klar til at rigge en ny Vectra på. Skalle på og ud i vandet med herligheden - forfanget lå stadig på dørken og grinede... Jeg havde nu fejlet to gange i træk, og følte mig temmelig dum.

Jeg aner ikke, hvordan fanden jeg har kunnet gøre det to gange i træk - men det gjorde jeg ikke desto mindre. Jeg har vel bare ville fiske hurtigst muligt. Men det er det dyreste og dummeste forfoder jeg nogensinde har brugt... Godt de nye Vectra er blyfri!

Nedenstående Mandril-sketch beskriver meget godt følelsen af at fejle fælt....

Mit fiskeri er langt fra lutter succes og fantastisk professioinelle optrædener på vandet - og det er jeg ikke bleg for at indrømme! :)