mandag den 26. januar 2015

Kort, kold geddetur

Søndag eftermiddag blev spenderet med min god kammerat Sune på søen efter gedder med spin og flue. Vejret var rigtig fedt med en høj himmel, svag vind og varmende sol.

Vandet var superkoldt og lå i overfladen lige under 2 grader. Vi forsøgte først i søens dybe områder med jigs og flue, men det gav ingen resultat. Jeg fandt et par områder med fine mindre ekkoer på bunden, som jeg var sikker på var aborre. Disse var dog fuldstændig ligeglade med vores agn, så måske var det fredfisk eller bare kuldeslåede aborrer.

Grådig lille pindgedde.

Jeg forsøgte mig med et par pladser på lavere vand og her stod lidt gedder. Jeg fik et par pinde på Mini Swim og Sune fik på en guld flash flue med magic head.

Sune leder efter sin flash flue.

Det var alt, hvad det blev til, men dejligt at komme ud i det gode vejr og i det gode selskab!
Vejret var ikke til at klage over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar