onsdag den 17. september 2014

Frustration

Jeg går ufatteligt meget op i mit fiskeri - det vil jeg ikke lægge skjul på! Måske går jeg endda for meget op i det, da det efterhånden har udviklet sig til et kompliceret had-kærlighedsforhold...

Lystfiskeri kan være frygteligt og fantastiskt!

Særligt det pelagiske vertikalfiskeri efter store sandart har de sidste to sæsoner fyldt næsten alt mit fiskeri. Næsten 20 fisketure og over 130 timer er i år indtil nu blevet spenderet i frivandet efter sandart. Læg til det timemæssige forbrug på vandet omtrent det samme eller sågar dobbelte antal timer på research, planlægning, grej og dagdrømmeri om drømmesandarten. 6 søer i både Danmark samt Sverige er besøgt og mange liter benzin, endnu flere ampere og utallige åretag er blevet brændt af i jagten.

De mindre sandarter frekventerer flitigt frivandet.

På trods af et, synes jeg selv, solidt engangement og indsats er resultatet udeblevet: faktum er, at jeg har ikke fået en eneste sandart >3 kg. i år. Det er super træls og særligt efter den seneste tur i det svenske er der svært at tro på succes. Den rigtige tid og det rigtige sted - og alligevel lykkedes det igen ikke.  Det tærer på fiskepsyken og jeg bliver utroligt opgivende overfor mit mål om en stor sandart fra frivandet!

Det sædvanelige scenarie.

Hvorfor ikke give op? En DBA-annonce til alt ens grej samt passionsskift vil måske løse problemet. Men det kan jeg ikke få mig selv til: Jeg har fisket siden jeg kunne gå og tror, at jeg vil fortsætte til jeg ikke længere kan holde en fiskestang. Lystfiskeriet og særligt sandartfiskeriet er en så bastant del af mig, at det synes uvirkeligt at slippe (for) det.

Det er decideret selv-pineri at følge med i sociale medier, hvor billeder af den ene store, pelagiske sandart efter den anden bliver postet af dygtige sandartfiskere. Jeg ved udemærket, at disse også har lagt mange timer i deres fisk, men det kommer sjældent til udtryk. Man hører sjældent om nulturene. Det giver et skævtvredet billede af fiskeriet, men det billede kan ændre sig på ét splitsekund. Én fisk kan være al besværet værd! Man må bare vente på den... Jeg må huske mig selv og andre på, at fiskene ikke vælter op i båden på kommando: det kræver hårdt arbejde, erfaringer og en pæn portion held. Mere af alle tre ting og nok mest det sidste må der skulle til!

Nye ting til grejkassen?

Jeg er nok igen snart at finde siddende i en båd, gloende på mit ekkolod og fægtende med min vertikalpind. Jeg kan ikke lade være og jeg ved, at det kan lade sig gøre! Jeg håber, at heldet vender om jeg så må ty til ABU's hugtabel, voodoo eller ofringer til sandartguden. Vi må se, hvad efteråret bringer!

ABU's hugtabel for 2014/2015.

Men for helvede det er op ad bakke for tiden!

2 kommentarer:

  1. Du har ret Hr. Myling. Ingen kommer sovende til de fisk, som bliver hævet, og specielt i det svenske.
    Jeg kan kun sige en ting, selvom grejmagasiner, sociale medier mm. viser det modsatte: Less is more!!
    Vi må se om ikke vi kan slå pjalterne sammen i efteråret, og få børstet skulderen fri for snavs ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hr. Ingemann, less is more - måske, men det kommer an på, hvad der er mere og mindre af...
      Det kunne være fedt at slå blyhovederne sammen i løbet af efteråret! Lad os skrives ved omkring det! :)

      Slet