fredag den 22. marts 2013

Agnportræt: Savagear Deviator

Deviator'en er en af de jerks jeg har brugt mest og derfor fanget flest gedder med. (Ingen kæmpefisk men pæne fisk optil 4 kg.)
Det er en glider, som er nem at fiske. Jeg synes, at den fisker bedst ved beherksede og lange jerks, hvor man kan få den til at glide langt ud til siderne. Et spinstop efter et langt jerk får den til at glide langt ud til siden og stoppe. Jeg har tit oplevet, at gedderne hugger netop ved et sådant spinstop.

Den går ikke særlig dybt og kan fiskes over lavvandede områder. Jeg bruger den tit efter fredningsophævelsen, hvor gedderne stadig står på det lave vand. Den bliver også af andre jerkfiskere benyttet en del i lavvandede brakvandsområder, men den oplevelse har jeg stadig til gode.

Udvalg fra grejkassen.


Specifikationer 
 Længde: 16 cm.
 Vægt: 68 g.
Massefylde: suspending 
Materiale: plast 
Krogstørrelse: 2/0-3/0
Arbejdsdybde: 0.5-2 m.





Tidligere havde Savagear Deviator'en i mange farver, men de har skåret meget ned på farveudvalget. Desværre er min yndlingsfarve Parrot (rød/gul/grøn) ikke længere i deres katalog. Den er dog ikke umulig at finde i webshops og enkelte fysiske butikker. 

Af nye spændende farver er blandt andet Jack Pike 3D (lækker pind-gedde imitation og Brown Burbout (knude/torske-brun farve). Se 2013-udvalget her.
De krog, som sidde på når man køber den, er af okay kvalitet. Jeg plejer dog at skifte dem efter nogle ture til Gamakatsu 13-B.

Deviatoren blev også en overgang produceret i en 19 cm. og 100 g. udgave som var flydende til lavvandede områder. Den går lige under overfladen og bryder den tit. Jeg har ingen erfaring med den udgave, men den er til at skaffe i forskellige forretninger.

Se Deviator'ens fede glide i nedenstående promo-video:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar