Onsdag d. 4. marts var teamet til foredrag i Farum, hvor Jörgen Larsson fra Westin skulle tale om taktik til at fange store sandart på pelagisk vertikalfiskeri samt store aborre på diverse spinneteknikker. Foredraget var rigtig spændende og Larsson delte ud af sin enorme viden, så jeg tror, at alle selv garvede og nybegyndere fik tips samt noget at tænke over. Jeg kan kun anbefale ligesindede at deltage, hvis Larsson igen gæster Danmark med foredrag!
|
Jörgen Larsson tegner og fortæller om pelagisk vertikalfiskeri. |
Jeg fik selv mulighed for at tale kort med Jörgen og fik ved den lejlighed en Slimteez jig i en farve, som aldrig kom i produktion. Farven er meget lig Lunker City's Electric Watermelon og er kommet i grejkassen monteret med et propelhoved, så må vi se om sandarterne kan lide en relativ unik farve. :)
|
Westin Slimteez i ukendt farve. |
Af 2015-nyheder jeg har suppleret med et par farver af den nye Westin Megateez 8" til det pelagiske vertikalfiskeri. Jiggen har en meget bred profil samt en såkaldt
mermaid tail, som også har en meget bredere profil end den konventionelle splittail og derfor flytter mere vand. Den bliver spændende at teste i den nye sæson.
|
Westin Megateez 8". |
Fiskeri er der ikke noget af for tiden, men jeg håber, at der bliver mere tid til det i slutningen af april.