Jeg var på søen med min far fra morgenstunden. Vejret var dog ikke helt som forudset: regnen faldt tungt og vinden var lidt frisk, men fiskes skulle der! Stængerne var rigget til med fireballs og døde skaller, som plejer at være medicinen til vertikalfiskeriet om efteråret.
De første timer gik med at forsøge at finde fiskene. Mange af de tidligere produktive efterårspladser holdt ikke fisk og der gik længe før vores agn kom i vandet. På en blød skrænt stod 2-3 ekkoer sammen og efter at have fisket længe på dem, huggede en mindre gös skallen. Resten af ekkoerne på pladsen stod total statiske på bunden og kunne ikke lokkes.
Lille sandart overlistes. |
Vi prøvede mange pladser, men måtte vende tilbage til det ene område, hvor vi tidligere havde fået fisk for at finde fiskbare ekkoer i små stimer. Vi fik fravristet søen lidt mindre sandart og gedder, så fisk fik vi da - men fiskeriet blev aldrig rigtig godt. Vi valgte at slutte turen først på eftermiddagen, da vi frøs bravt og vinden blev kraftigere.
Dagens største gedde. |
Resultatet blev 8 sandart optil 1,5 kg. og 3 gedder optil 2,5 kg.
Kold sandart. |