Ørkesløst i sommervarmen

Michael og jeg havde planlagt en tur til en velkendt sø, som tidligere har været meget taknemlig og givet os en del mellemfisk omkring de 2-3 kg. samt mange minigösta.

Vi var ude i to både, hvor min båd gæstede Howald og Michaels båd gæstede Lars. 

Michaels båd er klar!

Med en stegende hed overfladetemperatur på 24 grader regnede vi med at finde fiskene pelagisk over søens dybere områder. Efter at have søgt en del rundt over dybvandet uden at finde andet end agnsfisk og store koncentrationer af zoo-plankton, måtte vi slå os over på bunddunkeriet.

Howald og jeg forsøgte os med en fritliggende, stenet knold med 7 m. på toppen og 11 m. omkring. Ekkoerne tegnede sig ikke helt efter bogen og mange fisk stod et 1-2 m. over bunden, mens enkelte stod hvor de skulle på bunden. Lidt optimistisk forsøgte jeg med en Twinteez 8" i Pearl Jam og Howald med en chartreuse Cannibal shad fra Savagear. Efter lidt cirklen omkring fik vi dobbelt hug.

Howald med fin mellemfisk.

Vores jigs var fuldstændig forsvundet i gabet på vores fine sandarter, så nu måtte vi have fundet hot-spottet!

Fin, slim-line hun-fisk på 3,2 kg. og 72 cm.

Som eftermiddagen og aftenen skred frem måtte vi sande, at vi hverken havde fundet hotstottet eller dagens jig. Begge både ræsede rundt på pynter, skrænter og toppe uden at finde ordentlige koncentrationer. Howald og jeg oplevede en ultrakort hugperiode, hvor Howald nåede at få yderligere to mellemfisk på Cannibal'en - men det var også de sidste som vi så til sandarten på denne tur.

Michael og Lars kæmpede bravt, men varmen havde sat en stopklods for sandarternes appetit.

Min båd prøvede i vores desperation sidst på aftenen dobbelt-jigging, men intet hjalp.

Alle kneb gjaldt, men vi var chanceløse...

Vi blev ved indtil den bitre, men smukke, ende, hvor solen gik ned og definitivt lukkede dagens fiskeri.

Turen gav anledning til en masse hyggesnak i bådene, hvor spændende søer og det pelagiske fiskeri blev diskuteret. Vi har planer om at gentage turen med samme holdopsætning til efteråret, når der skal bunddunkes med zombie-jigs og fireball-hoveder! 

Knæk og bræk til alle i sommervarmen!

To aftener i streg

Stabilt højtryk, sol og svage vinde fik teamet til at planlægge to aftenture i rap helliget det pelagiske fiskeri efter sandart.

Godtvejrsfiskeri!

Den første aften fandt vi spredte ekko'er på omkring 10 m., som steg til vores jigs uden at reagere yderligere. Først den sidste time inden solnedgang steg bananerne op til 8-9 m. og mere resolut efter jiggen, hvilket resulterede i et misset hug fra et fint ekko og en 3 kilos gedde til Michael inden lyset blev svagt og rovfiskene konstant var på farten, så det ikke var muligt at holde båden over. Vi håbede, at morgendagen ville bringe sandfisk!

Den anden aftens forhold var næsten uændrede. Vi havde de første 2-3 timer utrolig svært ved at finde ekkoer og havde kun et par chancer på ignorantdybden omkring 10 m. Igen en time før solnedgang opstod et hotspot ud af ingenting med stor koncentration af rovfisk omkring enorme byttefiskstimer. Som tidligere var rovfiskene steget et par meter op i vandsøjlen - og i hugget!

Jeg fik på en halv time to fine gedder; en på lige under 5 kg. og en omkring 3 kg. taget på Twinteez'en. 

Gedderne var i hugget før solnedgang!

Jeg missede desværre også et hug fra et monster ekko - sikkert sandart... Så har man motivationen for at tage ud igen! Michael nåede også lige at krane en 3 kilos gedde på Dedalande Lacon-jiggen, inden vi var nødt til at tøffe i havn, da mørket kom for alvor. 

Månen viser vej til havnen.

Sandarten, aftenernes stjerne, glimrede ved sit fravær, men vi fik trænet boat control og i båden kom nogle fine gedder, så de to aftener var alligevel givtige for LFT-teamet. Vi klør på!

Endnu en pelagisk succesoplevelse

Efter Michaels 6,22 kg. tunge succes fra sidste uge var det samlede team mere end opsatte på at forsøge os i frivandet igen med en eftermiddags/aftentur.

Ved 17-tiden tussede vi ud af havnen med båden rigget total op til pelagisk fiskeri med to ekkolodder og er arsenal af store, monteringsparate splittails fra Westin og Lunker City, samt Delalande-jiggen, som var helten i grejboksen på sidste tur. Jeg sad i fiskeposition og Michael gav den gas ved motoren.

På vej til første fiskeplads kom vi over et ukendt område, hvor bunden tegnede, hvad der lignede hård bund med store sten. Vi måtte lige afgøre, om det virkelig var store sten, ved at bunddunke en jig. Min 8" Westin Twinteez i Slime ramte bunden og jeg strammede op - og mærkede straks modstand. Så måtte det jo være store sten - men den krogede sten tog et mindre udløb. Vi så lidt forvirrede på hinanden og kunne efter en kort fight se en mindre gedde i overfladen. First drop - first fish!

Pind-gäddan!

Vi sejlede videre, da det ikke var gedderne, som var målet idag. Vinden var en smule drisk til at begynde med, og de første par ekkoer skulle der et par runder omkring, før båden blev parkeret lige over fisken. Jeg skiftede min Slime-farve ud med den mere brunlige og naturlige Baitfish-farve.

Michael ramte nu et fint ekko på 11 m. første gang og min jig strøg nedad og blev bremset op på 9 meter. Fisken steg, som jeg har oplevet mange gange tidligere, adstadigt op til jiggen. For at øge opmærksomheden fik hjularmen lige et par omgange og jiggen et par vip. Det kunne ekko'et ikke stå for, strøg op og hamrede på!
Min nye Edge Vertical Jigging 3776 21-40 g. bøjede fabelagtigt og tunge hovedrusk indikerede sandart. Ufrivilligt kom en rigtig fin, lettere gydningsmærket han-sandart til overfladen og i nettet. Vi var begge ovenud lykkelige over fisken! Jeg var sikker på, at det var ny PR - men ville den krydse +5 kg.-mærket? Vægten landede med fisk+vejepose på 5,1 kg., hvilket gav 4,8 kg. sandart.

Lettere slidt han-sandart kunne ikke stå for Twinteez'en!

+5 kg.-målet ikke blev indfriet - men glæden over ny PR og den længe ventede store pelagiske sandart var stor. Så har man også en undskyldning for igen at fiske i frivandet efter gösan... :)

Sandarten var, efter lidt "kunstigt åndedrat" ved bådsiden, superfrisk ved genudsætning, som nedenstående billede viser!

Boat side rocket launch!

Resten af aftenen byttede vi roller mellem at fiske og sejle. Vi fandt spredte ekkoer, som viste mere eller mindre interesse uden dog at hugge, selvom vi prøvede alle vores pelagiske talenter af... Træerne vokser ikke ind i himlen!
Sidst på aften lige før og efter solnedgang var det umuligt at genfinde fundne ekkoer. Vores teori er, at fiskene var gået i natjagt-mode og svømmede for at opsøge fødestimerne. Vi riggede af og vendte skuden mod havn.

Flot indsejlingsvejr.

Jeg takker skipper Michael for god sejlads og netning af min nye sandart-PR!

Nye gummidyr

Det pelagiske endegrej er blevet suppleret med den nye Westin Twinteez i 8", som er en super velproduceret jig udvalgt i fede farver, udtænkt af selveste Jörgen Larsson. Med hver jigpakke følger et par glas raslestave, så man kan pimpe sine jigs til de dage, hvor sandarten skal tirres ekstra meget før, at den hugger.

Jeg faldt også over en håndfuld BFT Flexhead i 35 g., da teamet var på tur i Sverige. Jeg har været irriteret over, at det er svært at finde et jighoved, som passer på de store pelagiske jigs uden at krogen bliver alt for grov. Flexhead'ets skruesystem i kombination med to stingere på samme forfang kan være en løsning, som jeg kommer til at teste den kommende tid.

Ready to drop on bananas!

Jeg synes selv, at resultetet er blevet fint at se på - men det bliver endnu finere at se på, når jiggen sidder solidt plantet i gabet på en storgös!

God søndag!

Så lykkedes det !

Ny PR og sandartmålet for 2013 er nu indfriet

Efter teamets nylige weekend i Sverige, hvor det pelagiske fiskeri blev umuliggjort af en defekt motor, havde jeg en lidt flad fornemmelse i kroppen over, at det endnu engang ikke var lykkedes os at narre de pelagiske sandarter.

Et hurtigt tjek på DMI, hvor de forudsagde, at vinden ville falde hen under aftenen, afgjorde sagen. Jeg kunne lige nå et par timer på søen. Nils kunne desværre ikke være med denne aften.

Ved halvottetiden var jeg fremme ved søen og en halv times tid senere lå båden i det udvalgte område af søen og jeg var klar til at udfordre de drilske ekkoer, som på vores tidligere ture på samme sø, havde vist sig noget nær umulige at få til at tage jigs.

Jeg havde monteret en Delalande Lacon ZX 23 cm. jig i farven Translucent Ayu for enden af linen. Jiggen har jeg fundet i en jigbar i Sverige. Den er lavet i blødt gummi og meget livlig med den lange hale. Efter at have sejlet en del rundt uden at finde nogle fiskbare ekkoer, trak jeg ud mod midten af søen for at skifte side. Pludselig, mens jeg sejler lidt for hurtigt, dukker der et fint ekko op på skærmen, motoren bliver slået kraftig bak og jiggen slippes. Fisken står på 10 m. dybde over 25 m. vand, men på grund af det klare vand vælger jeg at stoppe jiggen på 8 m. Fisken reagerer straks ved at stige forsigtigt op og tjekke jiggen, hvorefter den går ned igen. Et par små vip med håndleddet får den til at stige igen og tage jiggen stenhårdt...

Jeg mærker allerede i modhugget, at fisken er stor, da den ikke rykker sig en milimeter og straks begynder at ruske med hovedet og lave de karakteristiske sandartryk. Efter udløb og seriøst tovtrækkeri kommer fisken stille og roligt op gennem vandsøjlen. Jeg turde ikke juble før fisken kom til syne under båden med jiggen solidt inhaleret.

Skønhed på 6,22 kg. og 83 cm.

Da fisken kom i nettet, kunne jeg ikke undertrykke et råb af glæde! Endelig havde jeg fanget den store sandart, som jeg har jagtet i så lang tid.

Fisken blev nænsomt afkroget og vejet til 6,22 kg. og målt til 83 cm., hvorefter jeg placerede den i den rummelige dam, mens jeg sejlede over til nærmeste båd for at få hjælp til et par billeder.

Bredside i aftensolen

Efter en hurtig fotosession (i modlys desværre) blev fisken genudsat. Der gik vel 30-40 sekunder, hvor fisken fik "kunstigt åndedræt" i overfladen, inden den i et kæmpe plaskende haleslag forsvandt mod bunden. Hvilken herlig følelse at se sandarten svømme nedad i god behold, efter at den fine fisk havde givet mig så stor en oplevelse!

Tak til den flinke fyr i den sorte ”folkebåd” for at tage billederne og overvære genudsætningen!

Dagens helt i grejboxen

Nu var aftenen ligesom reddet; jeg måtte straks ringe til Nils, som med det samme kunne høre, hvad der var sket, på min eksalterede stemmeføring, allerede inden jeg nåede at fortælle om det. Det var simpelthen umuligt at skjule glæden. Resten af aftenen sejlede jeg rundt med et stort smil og slap jiggen på et par enkelte ekkoer. De viste da også interesse, idet de steg op og tjekkede jiggen, uden at hugge, men det gjorde nu ikke så meget...

Ved titiden sejlede jeg i havn efter en mindeværdig aften på søen, hvor mit personlige mål for en sandart over 5 kg. i 2013 blev indfriet. Det eneste minus var, at teamet ikke var samlet, når det endelig lykkedes at fange en stor pelagisk sandart - men mon ikke det samlede team snart er tilbage på søen? :)

Jeg er helt sikkert på, at det pelagiske fiskeri kommer til at få en dominerende rolle i vores fremtidige sandartfiskeri!

Fiskeweekend med mini gösta

En fiskeweekend i det svenske skulle bruges til at forsøge os med de pelagiske sandarter.

Bilen var pakket til bristepunktet fredag aften og teamet trillede over Sundet. Båden blev klargjort og vækkeuret sat til før solopgang. Vi skulle teste et nyt mindre vand, som skulle holde grov gös.

De sidste jigs rigges inden det går løs!

På vej til søen om morgenen havde vi held til at se en elgtyr på en bakketop - meget majestætisk dyr, som desværre blev skræmt af en hylende luftkøler i bilen, så vi fik desværre ingen billeder.

Efter lidt køren forkert fandt vi søen og fik smidt båden i vandet. Desværre måtte vi konstatere, at motoren ikke virkede optimalt. Den havde svært ved at starte, gå i tomgang og sejlede kun ved halv kraft. Det pelagiske fiskeri var umuligt og vi måtte pelagisk bunddunke istedet.

Trods problemer tøffede motoren os afsted i adstadigt 

tempo, men hostede, hakkede og gik ud i tomgang.

Fiskene var svære og kun mini-eksemplarer på optil kiloet kom op fra det humusfarvede vand, selvom vi fiskede hårdt på hele dagen.

Lettere slukørede måtte vi se de pelagiske planer forsvinde, køre tilbage til sommerhuset og trøstespise den traditionsrige Olympia-pizza.

Kraftfoder til udhungrede fiskere!

Vi var igen søndag oppe før solopgang og valgte et kendt vand, hvor bundfiskene skulle være større end gårsdagens mini gösta. Fiskeriet var stadig julisvært og fiskene i samme størrelse. Vi fik dog skrabt en 20-25 små sandart sammen samt et par gedder.

Begge dage virkede split tail jigs i nuancer af, hvad Michael kalder, Borring Brown.

Borring Brown-jig inspiceres af et lettere

gennemstegt LFT-medlem.

Turen var resultatsmæssigt ringe, da vi ikke kunne dyrke det planlagte fiskeri - bevares vi fik fisk, men størrelsen var fesen. Vi hyggede os som altid og troen på en stor sandart lever endnu! :)

Man kan ikke tage humøret fra Lucio Fishing Team! :)

UPDATE: Jeg kan tease for, at Michael har været alene på søen efter vores fiskeweekend og opnået et af teamets mål for 2013. Følg bloggen de næste par dage, hvor en blogpost vil løfte sløret for fisken! Jeg gratulerer Michael med den flotte fisk - godt gået og meget velfortjent!

Opad bakke på søen

Jeg var alene på søen idag for at forsøge mig med frivandssandarterne igen.

Jeg var på søen ved 8-tiden og kunne hurtigt konstatere, at rovfiskene stod i frivandet på 10 m. omkring springlaget. Jeg havde hevet et arsenal af jigs op fra kassen, som forhåbentligt skulle lure gösan.

Dagens menu!

Mange ekkoer viste interesse og steg enten med ekspresfart eller i mere adstadigt tempo op til jiggen og parkerede sig lige under og granskede kreationen. Herefter dykkede nogle resolut afvisende, mens andre blev hængende i helt optil 10 minutter - uden at hugge.

Opad formiddagen gentog scenariet med manglende hug sig opgivende mange gange og jeg forsøgte med mere eller mindre behersket jigføring for at trigge hugget. Hægten på forfanget blev åbnet og lukket utallige gange: Jeg forsøgte mig også med store splittails, mindre splittails, slugs, twisters og shads i mange farver, men lige lidt hjalp det.

Henad eftermiddagen var gode dyr rådne og der blev talt med store ord til bananerne på ekkoloddet, som stadig ignorerede og svømmede grinende væk.

Det er lige til at få firkantede øjne af en hel dag med ekkolodskiggeri!

Jeg havde en mindre Real Eel i brun/hvid på forfanget, da et mindre ekko tikkede ind, som jeg ligeså godt kunne prøve - jeg var ikke kræsen på det tidspunkt... Ekkoet svømmede raskt jiggen imøde som så mange gange før, men jeg slog bak med indspinningen og ålen flygtede længere op i vandsøjlen, men nåede ikke langt; hugget var hårdt og jeg krydsede alt for sandart - et øjeblik efter lå en 3-kilos gedde i overfladen og raspede i mit forfang. Det var ikke lige ønske-fisken den dag, men den afholdt mig fra en nulbon og gedden blev selvfølgelig taknemligt genudsat.

Jeg tussede i havn efter 9 timers fiskeri med førnævnte gedde, som eneste fisk i båden, og stadig med uforrettet sag med den pelgiske sandart...

Næste gang, næste gang skal det lykkes! :)